Platon foregriber Freud
Man tillægger sædvanligvis Freud ideen om det ubevidste og iagttagelsen af at drengen begærer sin moder, men nu har jeg lige fundet følgende skildring af den drømmende sjæl hos Platon:
[Den drømmende sjæl] er frigjort fra enhver for blufærdighed…Den viger ikke tilbage for at have samleje med sin egen moder i indbildningen eller med noget som helst andet menneske eller gud eller dyr eller på at myrde hvad som helst eller sætte tænderne i den mest modbydelige mad. Den overskrider kort og godt samtlige fornuftens og anstændighedens grænser…Det som vi skal gøre os klart er at der i hver eneste af os findes disse frygtelige, dyriske og tøjlesløse drifter, også hos dem af os som er yderst respektable – kun i drømme viser de sig i fuld klarhed.Således siger Sokrates i begyndelsen af 9. bog af Platons Staten. Det bemærkelsesværdige er ikke i sig selv at Platon har opdaget at der sker grænseoverskridende ting i drømme, men at han (så vidt jeg kan se af de danske oversættelser) ikke henfører det til en ydre kraft (en djævel eller en mare), men til en integreret og essentiel del af mennesket, nemlig dets drifter. Og at han specifikt nævner ”samleje med sin egen moder”, hvilket kom noget bag på mig. Endvidere står der (i de danske oversættelser) at disse drifter
er os alle medfødte, men er blevet undertrykt hos de fleste af os, dels ved lovens magt, dels fortrængt ved fornuftens stemme…Nu vil disse ting sikkert være Platon-kendere bekendt, men for mig er det nyt at han er så tæt på at beskrive det vi i dag ville kalde drifter, fortrængning, det ubevidste og det ødipale. Og at det er ”loven” og fornuften som undertrykker dem. Mon ikke både Freud og Lacan har læst Platon?
Kommentarer
Christian Stokbro Karlsen har kommenteret dette indlæg på sin weblog. Det er en polemisk kommentar, der så vidt jeg kan se ikke har noget med min pointe at gøre, idet jeg hverken skriver at Platon selv henviser til Ødipus eller at Freud laver en korrekt læsning af Sofokles eller at Freud er tidssvarende i dag. Så selv om han har ret i mangt og meget er det ikke i modstrid med det jeg skriver.
Posted by: Torben Sangild | 21.03.2005 17:23
Som jeg skrev til Christian Karlsen, så er jeg som dig overrasket over, at Platon i essensen foregriber hele psykoanalysen med nogle tusind år: Han taler om drifter og ser faktisk drømmene som "kongevejen til det ubevidste", omend han ikke bruger dette udtryk.
I modsætning til jer tror jeg imidlertid, at ødipus-komplekset er en realitet i barnets verden, og det tror jeg også mange praktiserende psykoanalytikere kan skrive under på.
Til Karlsen skrev jeg så desuden, at når Ødipus i myten ikke bevidst ønsker at dræbe sin far eller have sex med sin mor er det jo netop en del af pointen:
Heller ikke i virkeligheden er barnet bevidst om sin gennemlevning af ødipus-myten. De voldsomme drifter, der er på spil, er ubevidste, for som bevidst psykisk materiale er de alt for uhåndterlige og følelsesmæssigt ødelæggende.
Posted by: Raapil | 17.04.2005 11:24
I modsætning til jer tror jeg imidlertid, at ødipus-komplekset er en realitet i barnets verden.
Jeg er ikke uenig i dette, så det må du diskutere med Christian Stokbro Karlsen. Jeg tror bestemt at der er noget om det som Freud kalder det ødipale. Ellers ville det heller ikke være interessant at nævne at allerede Platon beskrev (en del af) det.
Puha, jeg har virkelig stukket hånden ind i en hvepserede her, hvor henholdsvis Sofokles og Freud åbenbart skal forsvares mod indvendinger jeg aldrig er kommet med.
Lad mig derfor slå fast: min iagttagelse er ganske simpel og uden noget forsøg på at vurdere Platon og Freud og desuden uden noget som helst udsagn om Sofokles' drama Ødipus. Jeg kunne sikkert have undgået det ved at undlade at bruge udtrykket "det ødipale" i mit indlæg, men nu står det der. Jeg mente ikke noget særligt med det, eller rettere: jeg mente "det som Freud kalder det ødipale". Punktum. Uagtet om Freud burde bruge den betegnelse eller ej. Og uagtet hvor langt hans teori holder. Det er en anden og meget længere diskussion.
Posted by: Torben | 17.04.2005 14:24
Det var nu heller ikke et angreb eller et forsøg på at starte en længere tråd. Blot en intention om at slå fast, at ikke al Freud er forældet.
Posted by: Raapil | 17.04.2005 16:41
Jamen det er også helt fair, Raapil, jeg understreger bare at du faktisk ikke står i modsætning til mig. Det var ikke for at hæmme nogen diskussion. Peace!
Posted by: Torben | 17.04.2005 18:29
:)
Posted by: Raapil | 17.04.2005 20:11
Interessant!
Det vil jeg da straks tage med når jeg næste gang læser 'Ødipus' i old med mine elever.
Sophie
Posted by: Sophie | 29.06.2006 10:33
Der findes faktisk en bog, der afsætter (så vidt jeg husker) et helt kapitel til at kortlægge vejen fra Platon til Freud. (Og der er altså nær så meget Star Trek i bogen, som titlen kunne forlede til at tro.)
McCrone, John. Myth of Irrationality: Science of the Mind from Plato to Star Trek. Macmillan Publishing. New York, New York. 1993
Posted by: Lise A | 08.08.2007 08:28