Arkiv: april 2005

« februar 2005 | Forside | maj 2005 »

11.04.2005

"Gud er død"?

Mange studerende, gymnasielærere og også velansete akademikere kan finde på klichéagtigt at erklære at Gud døde i slutningen af 1800-tallet. De kommer som regel ikke med nogen argumenter eller analyser, det er nok at citere en stor filosof, in casu Nietzsche, for at skrive "Gud er død", så er den ged barberet. Men nu behøver det jo ikke være rigtigt bare fordi Nietzsche erklærede det. Og for Nietzsche var det ikke en historisk analyse så meget som en profetisk deklamation på linje med avantgardemanifesternes erklæren alt det gamle for dødt.

Faktisk forholdt det sig omvendt. Gud var på Nietzsches tid mere "levende" end nogensinde, forstået sådan at der var en optagethed af det religiøse - især i skikkelse af nye fundamentalistiske, calvinistiske og missionske bevægelser - som der ikke havde været siden reformationen havde lagt sig og var blevet normalitet i Nordeuropa. Tænk bare på Indre Mission herhjemme.

Dette skete naturligvis i takt med den liberale sekularisering (og som en modreaktion til den), men i hvert fald er det værd at bemærke at det ikke er så enkelt endda.

I øvrigt "lever" Gud vist i bedste velgående i disse år, hvor det politiske og intellektuelle liv i Danmark synes gennemstrømmmet af en ny, kristen vækkelse. Nietzsche vender sig i sin grav...

Misbrug af Einstein og relativitetsteorien

Som jeg kort var inde på i det lille essay om videnskaben og relativismen, så bliver Einsteins relativitetsteori (og dermed Einstein) ofte taget til indtægt for al mulig relativisme, ikke mindst på grund af teoriens kælenavn "relativitetsteorien", som i øvrigt ikke kommer fra Einstein selv. "Alt er relativt", siger folk, og tror ofte at det har noget med Einstein at gøre.

Her vil jeg komme med nogle bemærkninger og citater som en kritik af dette Einstein-misbrug. Relativitetsteorien er ikke relativistisk, er ikke et frådende opgør med Newtons klassiske fysik, er ikke en vision om et andet verdensbillede og har ingen moralske eller religiøse konsekvenser.

Først et eksempel på den typiske misbrug af Einstein, som er udbredt ikke blot blandt lægmands-lommefilosoffer, men såmænd også blandt visse studerende, humanistiske akademikere og kunstnere. (For de som ikke kender mig må jeg straks indskyde at jeg selv er humanistisk akademiker, og jeg er bestemt ikke i gang med nogen kritik af humaniora som sådan).

Eksemplet er tilfældigt valgt blandt hundredevis, og er blot det seneste grelle eksempel jeg er stødt på. Kulturhistorikeren og forfatteren Peter Conrad lader Einstein være relativistisk og revolutionær i bogen Modern Times, Modern Places (1998):

Time and place, the antique dimensions of existence, was killed off by Einstein. He fused them in the relativistic continuum of space-time... (s. 14)

Her siges der ikke blot at der er tale om en relativistisk revolution, men Einstein beskrives på samme måde som en avantgardistisk kunstner eller en gud, idet det formuleres som om han har skabt en kreation i et temperamentsfuldt opgør med Newton, snarere end at finde løsningen på et objektivt problem. Sådan som mange andre på forskellige måder har gjort det.

Men det er naturligvis forkert, hvad enhver der har forstand på Einstein vil kunne bedyre. Helge Kragh har for nylig formuleret det ganske præcist:

"Gang på gang benægtede [Einstein], at relativitetsteorien var revolutionær, og gang på gang understregede han, hvordan den var en naturlig udvikling af den klassiske fysik og hvilede på de teorier, Newton, Faraday og Maxwell havde formuleret og som Einstein nærede en dyb beundring for. Men havde Einstein da ikke vendt Newton på hovedet, havde han ikke vist at det klassiske verdensbilledes tro på absolutter var en kimære? Trods alt var hans teori en relativitetsteori, hvis essens vel var, at der ikke gives absolutte og objektive træk i naturen, men at alle naturfænomener er relative, afhænger af iagttageren og derfor er subjektivt prægede. I det mindste var det, hvad mange forbandt med relativitetsteorien. Som Einstein ikke blev træt af at gentage, er det en plat misforståelse. Tværtimod er budskabet i relativitetsteorien, at der på trods af relativiteten i iagttagelser er sådanne relationer imellem dem, at disse er uafhængige af iagttagerne. De er konstante eller invariante; de er objektive træk ved naturen, sådan som lysets hastighed er et eksempel på, og det er netop disse invarianter, der udgør naturbeskrivelsens grundlag. Ordet relativitetsteori var ikke Einsteins opfindelse, og det har givet anledning til mange misforståelser. Einstein selv foretrak oprindelig navnet invariansteori, der jo signalerer noget helt andet. Men invarians var ikke i harmoni med tidsånden på samme måde, som relativitet var det." (Weekendavisen Ideer 21/3 s. 3)

En anden interessant ting er hvordan man har brugt og stadig bruger Einstein fra religiøst hold. Einstein bliver enten en trussel mod Guds eksistens og derfor farlig eller forbudt læsning, eller også bliver han omvendt en bekræftelse på at det hele hænger sammen. Men sagen er vel at Einsteins teori intet har med Gud at gøre, også selv om han i et berømt citat om kvanteteorien henvist til Guds terninger. Men det var en metafor.

Einstein bliver også knyttet sammen med moralsk relativisme og eksistentialisme og andre ting. Men der er sådan set ingen moralske konsekvenser at drage af Einsteins relativitetsteori, for den siger intet om værdirelativisme eller den slags. Som Einstein selv skrev i 1941:

"Naturvidenskab kan kun give viden om hvad der er, ikke om hvad der bør være, og uden for dens domæne bliver værdidomme af enhver art nødvendige." (citeret efter Kragh op.cit)

At den konkrete forskning ofte er underlagt kommercielle interesser (især i prioriteringen af forskningsområder), at videnskabelige modeller frembringes delvist gennem brug af intuition og fantasi, at den endelige model for hvordan det hele hænger sammen ikke synes mulig - intet af dette rokker ved at lødige naturvidenskabelige teorier som Einsteins er noget ganske andet end både relativisme og kunst, religion og moral (som igen er indbyrdes vidt forskellige domæner). Det skyldes at den naturvidenskabelige teori kan efterprøves empirisk på en måde som de andre i regelen unddrager sig. Det betyder ikke at den så er "bedre" og kan benyttes som metodisk model for de andre (de er vel inkommensurable), men det gør den til noget helt andet. Derfor bør man være varsom med at slutte fra relativitetsteori til relativisme, revolution og andre ikke-fysiske fænomener.

Se også
Myter om Darwin
Videnskaben, Kuhn og relativismen

Om Det spekulative øre

Sangild - andre steder

Powered by Movable Type 3.2