« Hjerte og hjerne i musikken | Forside | Krig og nationale massesymboler »

22.08.2005

Det som ikke gør dig stærkere, nedbryder dig

I dette indlæg kritiserer jeg klichéen om at "Det som ikke dræber dig, gør dig stærkere", som ikke blot er forkert, men også grusom.

Ofte må man lægge øre til platituden ”Det der ikke dræber dig gør dig stærkere” (der i virkeligheden er en Nietzsche-parafrase), sagt som en slags livsfilosofi af folk der mener at man har godt af at møde lidt modstand. Det kan være en kærkommen undskyldning for fx at sende unge mænd i krig eller at slå børn.

Det er ikke altid det siges med denne alvor, men selv sagt i sjov henvises der til en sætning som andre har sagt i alvor.

Det bliver ofte bliver udtalt som en pseudo-skarpsindig erkendelse om at tackle livet med oprejst pande. Men det er en tankegang der kan have alvorlige konsekvenser hvis man virkelig tror at der er noget om det. Og det er der tilsyneladende mange der gør.

Det gran af sandhed der er i sloganet er naturligvis at man udvikler sig og får erfaring gennem udfordringer og modstand. Det skal jeg ikke bestride, så længe der er tale om moderat modstand og livets almindelige tildragelser. Men det er ikke det sætningen siger. Den siger at ALT hvad man kan komme ud for har en sådan udviklende karakter. Og det er en underforstået konsekvens af dette at man ikke skal skåne hverken børn eller voksne mod noget, og at enhver tale om traumer og kriseterapi blot er noget kvindagtigt ævl. En sådan holding hører til blandt dem som stadig tror det er maskulint at være uden kontakt med sine følelser (følelser er kvindelige, undtagen måske lige fuldemandssentimentalitet, synes holdningen at være).

Sætningen er bogstaveligt taget forkert. Lad mig skære det ud i pap: man bliver ikke stærkere af
At blive mobbet
At blive voldtaget
At blive udsat for vold
At blive tortureret
At miste ens nærmeste
At blive udsat for incest
At være ved fronten i en krig
At blive sendt i fangelejr
At (komme til at) slå andre ihjel
Etc. etc.

Det er ikke så indlysende for visse mennesker. Der findes dem som vil påstå at man bliver stærkere af at blive mobbet eller af at blive sendt til fronten. Og det peger på hele problemet i tankegangen, nemlig en forveksling af det at være hård med det at være stærk.

Når man traumatiseres gør man sig ofte hård ved at lukke ned for en del af sig selv, lukke ned for en side af ens følelsesliv som er ubærligt – sorgen, angsten, smerten, overgrebet, skammen etc. Man bygger en hård skal uden om dette alt for ømme punkt, og kan derfor fremstå ”stærkere” i betydningen ”mere hårdfør”. Men hårdførhed er ikke en styrke i nogen interessant betydning af ordet. Det er ingen kunst at lukke ned for følelser. Og det ømme punkt forsvinder i øvrigt ikke – disse ”stærke” mennesker vil have nogle sorte huller som gør at der er ting de ikke vil snakke om eller som de er meget nærtagende omkring. Midt i den overfladiske styrke (hårdførheden) ligger et punkt ømmere og mere sårbart end noget barns.

Så længe dette står på er man meget langt fra at være et helt menneske. Og kun et nogenlunde helt menneske er stærkt i nogen ambitiøs og interessant betydning af dét ord. En anden kliché lyder at det er en styrke at turde vise sårbarhed, og den er til gengæld langt tættere på virkeligheden.

Under første verdenskrig betragtede man rask væk mennesker med granatchok som ”feje”. Og ”man”, det var som oftest skrivebordsgeneraler og patriotiske læger, der ikke havde den fjerneste anelse om hvad soldaterne havde været igennem. De traumatiserede fik at vide at de skulle tage sig sammen og blev ofte sendt tilbage til fronten, selv om deres psyke (og ofte også deres motorik, taleevne eller sansning) allerede var ødelagt. Ellers blev de henrettet eller smidt i fængsel for kujoneri. Det er en lignende tankegang, som mottoet om at det som ikke dræber dig gør dig stærkere udtrykker. Og det er slet og ret grusomt.

Kommentarer

Ja, det, der ikke slår dig ihjel, udskyder bare det uundgåelige. :)

Du har efter min mening helt ret i din udlægning, men den er muligvis lidt unfair overfor Herr Nietzsche.

I min manglende filosofiske uddannelse kan jeg blot videregive den tolkning, jeg har fået fortalt. Den går ud på, at Nietzsches berømte sætning henviser til Nietzsches foragt for kristendommens forherligelse af svaghed. Han mente, at det var forkert af kristendommen at frarøve mennesker også den pine, der er nødvendig for at få erfaringer. Hvis man helt fratog menneskets dets pinsel, ville mennesket ikke være motiveret til at forbedre sig selv.

Med denne tolkning i baghovedet, samt med den viden, at Nietzsche bestemt ikke var modstander af at hjælpe folk, der havde brug for hjælp, så skal man nok passe på med, hvor bogstaveligt og generelt, man bruger citatet.

Du har naturligvis helt ret, men det er præcis derfor jeg ikke kritiserer Nietzsche, men derimod den måde citatet ofte bliver brugt på i daglig tale.

Skulle jeg kritisere Nietzsche for hans brug af sætningen ville jeg sige at han er for ivrig i sin fyndige negation af ideen om at ophæve lidelsen og derfor siger det stik modsatte - formentlig for at fremme forståelsen. At hans ofte koleriske retorik så også fremmer misforståelsen er vist Nietzsches generelle skæbne.

Selvfølgelig er citatet åndsvagt som det typisk bruges. Det ved enhver der har haft en smule modgang ud over det sædvanlige, eller har kendt dem godt. Tænk at man skulle blive enig med den rabiate satanist Wolf om noget, han har det ellers med at hakke på mine dybsindige betragtninger :-))

Jeg tror ikke, at Nietzsches "rigtige" filosofi ville blive forstået af den jævne, kulturkristne mand, om så han blev holdt i hånden gennem en persontilpasset forklaring. Så om Nietzsche havde sagt tingene på en måde, der kunne misforstås, eller om han havde stavet det i alle pinlige detaljer ville næppe have gjort den store forskel. Den jævne mand ville næppe forstå det under nogen omstændigheder.

jeg kan kun give dig ret i dit synspunkt... intet gør ondt værre end modgang...

Per Åge Brandt fortalte engang i et foredrag om kritik af det ubevidste, at i Frankrig har man lavet forsøg med folk der var på kanten til en psykisk forandring og det viste sig at ved at snakke med folk om det de oplevede inden det blev til en egentlig psykose eller lignende. Så kunne man forhindre at de blev skadet af deres psykiske tilstand ved at give dem behandling og metoder til at foregribe deres mentale situation. Så det er faktisk en forfærdelig kliche med modgang gør stærkere for det er ingenlunde sandt...

Men man kan sige at overbeskyttelse gør måske folk mere sensible. I bund og grund handler det vel om at være i en realistisk balance med sig selv uanset hvad livet har at byde på... Vil jeg tro...

Men godt indslag... jeg synes det er en god kommentar, især med de strømninger der er i samfundet i dag. Hvor halvdelen af befolkningen er på lykkepiller for at opretholde en ligevægtig eksistens, hvad det så end er???

MVH Charlotte

jeg studser tilfældigt her på:
"intet gør ondt værre end modgang"
Sjovt nok har jeg lige læst, at der iblandt hjerneforskere er følgende, velkendte "viden":
Al empirisk materiale viser entydigt, at det mest ødelæggende for et menneske er adskillese/afkobling af denne fra enhver form for ydre stimuli

Så "ingenting" er mere effektiv end "modgang", hvis man vil ødelægge sine medmennesker så effektivt så hurtigt som muligt (uden dog direkte at slå dem ihjel)....

Men dette (empiriske) "faktum" er for mig selv nok til i alle relevante sammenhænge at udtrykke min afsky for isolationsfængsling. Og derfor benytter jeg lige denne mulighed for at henvise til denne viden blandt hjerneforskere.
Denne viden bør efter min ringe menning få alle som er enig i Kants kategoriske imperativ til i ord -og handling(!)- at tage (kraftig) afstand fra isolationsfængsling.

Blot et spørgsmål: hvor stammer Nietzsche-citatet fra? Altså bog, side osv. Jeg prøvede at finde det på et tidspunkt, uden held.

Nietzsche-citatet lyder oprindelig: "Det som ikke slår mig ihjel, gør mig stærkere", og angår altså kun ham selv (men også her fejlagtigt - han var en svækling).

Det er i Afgudernes ragnarok (Götzen-Dämmerung) i det afsnit som hedder "Sentenser og udfald" (det kommer lige efter forordet) og det er nr. 8 af disse sentenser med titlen Fra livets krigsskole.

Din udlægning er interessant og du har givetvis en pointe.

Men sig mig. Udsættes du for så meget modstand, som det er at blive voldtaget, så meget modstand, det er, at blive tortureret eller så meget modstand, det er, at blive udsat for vold - er man så ikke, i det mindste for en stund inden den psykologiske hjælp kommer til undsætning, blevet slået ihjel? Er livet ikke taget fra en, hvis man udsættes for disse handlinger?

Nietzsches oprindelige retorik var efter sigende også, at "Det som ikke ødelægger mig, gør mig kun stærkere".

Skriv en kommentar

Om Det spekulative øre

Sangild - andre steder

Powered by Movable Type 3.2