Det spekulative øre

Hej Torben!

Jeg ved så lidt om kunst at det vil være totalt hjemmestik hvis jeg forsøgte mig ud i en definition.

Til gengæld er det at definere min store interesse, så jeg har her et hurtigt forslag til hvordan du kan bære sig ad med at definere ting:

1) Beslut hvilken slags definition du leder efter – hvis ikke ønsker en ’teoretisk definition’ (der siger noget om hvad en bestemt ting er), men fx en ’leksikalsk’ (ordbogs-) eller ’ostensiv’ (udpegende), kan du nok ikke bruge de følgende punkter.

2) Find ud af hvilket ontologisk domæne du opererer med. Jeg vil hævde at en ’cultural kind’ som kunst, skal defineres anderledes end ’natural kinds’ (fx ’guld’ og ’vand’). De sidstnævnte kan definers vha. nødvendige og tilstrækkelige betingelser, mens dette ikke rigtig virker ved de førstnævnte. Grunden er at der er tale om vage begreber fra dagligsproget som ikke kan forstås uafhængigt af menneskelig kategorisering – dvs. et begreb som ’kunst’ er en måde at ordne eller ’skære’ verden på.

3) Jeg mener at cultural kinds bedst defineres gn prototype-teori kombineret med filosofisk analyse. (Prototypeteori er lige som ’familielighed’, bare uden resten af den (uheldige, synes jeg) wittgensteinianske pakke. Dvs. man skal finde ud af hvilke egenskaber folk (alm. mennesker, kunsthistorikere og filosoffer) rent faktisk forbinder med fænomenet kunst. Det bliver sikkert en lang og meget rodet liste (måske 200 egenskaber?) som fx ’hænger på museum’, ’svært at forstå’, ’rører ved sjælen’, ’er spild af penge’, ’åbner nye perspektiver på verden’ osv. – der er mange gode forslag i det du selv skriver og i kommentarerne til din tidligere post.

4) Dernæst kommer den filosofiske analyse på banen. Først systematiseres egenskaberne. Derefter tager hvert enkelt egenskabsforslag og udsætter kunsten for en art ’eidetisk variation’ (klassisk lænestolsfilosofi ) gn dem (overvejer fx om noget kan være kunst hvis det ikke hænger på museum).

5) Når du så har en rimelig (evt vægtet) over sandsynlige karakteristika, har du en slags uhåndterlig ’arbejdsdefinition’ kan du arbejde videre med på forskellige måder. Du kan fx gå ’via negativa’ og spørge hvad er ikke kunst? hvornår holder en ting op med at være kunst? Eller du kan diskutere grænsetilfælde, sammenligne med nærliggende kategorier (fx håndværk), og lignende ting.

6) Måske viser det sig at det er nødvendigt at underdele forskellige kunstarter (musik, digt, skulptur osv) idet de til sammen måske viser sig at udgøre en familie, men at det måske også bliver et klarere resultat hvis du definerer ’digte-kunst’ og ’have-kunst’ hver for sig. Det må komme an på en prøve.

7) Husk! Du vil ende med en værre rodet definition som ikke giver en klar grænse mellem kunst og ikke-kunst, men derimod taler om mere-eller-mindre kunst. Det anser jeg dog for en fordel – det ville være en mærkelig definition der var mere velafgrænset end fænomenet selv.

NB! Jeg glemte at sige: Husk at søge nogle forskningsmidler – det kan tage lidt tid at følge opskriften, så det er ikke sikkert du kan passe et alm. job imens.

Håber du synes om ideen - jeg har udeladt en del detaljer, men tænkte at kommentaren ville blive rigeligt lang som det er.

God fornøjelse :-)
Caroline

Gode punkter. Mit forslag til at koge dem sammen:

'Kunst' er en forkortelse for "Dette [værk, entitet] er specielt og fortjener yderligere opmærksomhed/udforskning i forlængelse af de måder der er konventionaliserede i kunstverdenen (eller grene heraf)".

Og så er jeg fuldstændig enig i at det er et røvsygt spørgsmål om ditten eller datten er kunst eller ej (medmindre der penge på spil - andres penge!).

Det væsentlige er om det er interessant og hvorfor/hvorfor ikke.

Som jeg forstår dig her, så er kunst et spørgsmål om et subjekts relation til et givet fænomen. Groft sagt. Men, ville nogle muligvis indvende, negligere du så ikke skaberens rolle. Den såkaldte kunstners intention. Jeg tænker på, at et subjekt betragter en genstande og erkender, kategorisere, eller hvad vi nu skal kalde det, som kunst. Men skaberens intention har ikke været at fremstille et stykke kunst. Er den kategorisering, som kunst, legitim?

@Caroline: Jeg har skam været der, og det er der utallige filosoffer før mig, der har. Det lader sig ikke gøre via den metode, kan jeg sige med stor sikkerhed, da den er yderst afprøvet.

Man kan så spørge hvorfor det ikke lader sig gøre, og der er flere grunde, hvoraf de vigtigste er at kunst ikke blot er et vagt, men også et dynamisk og selvudfordrende begreb. Kunsten udfordrer løbende sin egen definition, der dermed ikke kan fastlægges. Den flytter sig.

Men derudover lader den eidetiske variation sig ikke gøre, idet der slet ikke er nogen essentielle karaktertræk, der gør det muligt at placere genstande som kunst, ikke-kunst og på grænsen.

Det er derfor jeg siger at kunst ikke er et spørgsmål om ontologi. Der findes ikke genstande som simpelthen er kunst og genstande som simpelthen ikke er kunst. Det er ikke en egenskab ved genstanden, men ved en måde at anskue og omgås genstanden på. Og da genstande kan omgås på begge måder, havner vi i det som jeg har beskrevet som at nogle er mere oplagte at betragte som kunst end andre. Kunst-heden er dermed til stede som en attraktor snarere end en egenskab.

Og hvad angår forskningsmidler, så har jeg heldigvis gang i langt mere spændende forskning end den kedsommelige beskæftigelse det er, at forsøge at finde en definition på kunst.

@Stefan: Udmærket bud. Det eneste problem er at der ligger en kvalitetsdom indbygget, således at kunst bliver lig med god (interessant) kunst.

@Sune: Nej, jeg taler ikke blot om et subjekts relation til genstanden, men også om en institutionel ramme. Herunder nævner jeg også at det spiller ind om der er en skaber (eller udpeger), der betragter det som kunst. Ikke som kriterium, men som attraktor, dvs. som en oplagthed.

Men man kan sagtens anskue noget som kunst, der ikke oprindelig var ment som kunst og omvendt.

Jeg har selv være involveret i et kunstværk, hvor kunstneren selv nægtede at betragte det som kunst, men hvor det var tæt på at havne på et museum. Se mere her.

Kunstnerens intention er i øvrigt generelt overvurderet, men det er en anden diskussion.

Jeg vil give dig ret i at det er aldeles kedsommeligt at forsøge at definere hvad der er kunst....men sjovt nok så forsøger man jo alligevel og forsøger måske at indbefatte, at man ikke kan definere kunst....men du har ret....hver gang vi forsøger med en definition...så er der altid noget, der er udenfor...
Som du selv skriver: " Kunsten udfordrer løbende sin egen definition, der dermed ikke kan fastlægges. Den flytter sig."...så jeg kan kun være enig med dig...

Kernen i problemet er vel, at spørgsmålet snyder spørgeren til at godtage, at der er noget som forbinder alle de måder vi bruger lyden eller bogstavrækken 'kunst'.

Hvis vi forbød brugen af lyden/bogstavrækken 'kunst', så ville størstedelen (hvis ikke al) uenigheden og vagheden (der får folk til at afvise muligheden af en definition) formentlig fordufte.