« Klichédræberen 3 - For mig er kunst min egen kunst | Forside | Klichédræberen 5 - Opsamling og perspektivering »

01.08.2009

Klichédræberen 4 - Udfordring

Kunsten vil gerne 'udfordre' os. Det er altsammen godt, men sagen er at for hver udstilling der faktisk udfordrer publikum er der 100, der påstår at de gør det. Det er buzzwords, det er automatiske klichéer, det er ønsketænkning. Det handler den fjerde klichédræber om. Den bringes i Politiken i dag.

Du kan læse selve klummen, se supplerende kommentarer og eksempler og diskutere den nedenfor:

Klummeteksten: Der skal mere end bobleplast til for at ’udfordre’ publikum
På galleriet Nakke Hage i København kunne man i foråret opleve en udstilling med forskellige yngre kunstnere. Kunstnerduoen Overgangs bidrag var at lægge et lag bobleplast over hele gulvet og invitere folk til at tage skoene af, mens de gik rundt. Værket blev præsenteret med ord som dem her: ”Udgangspunktet er, at vi skal udfordres i vores måde at se hinanden og vores fælles omgivelser på, da vi normalt er overbeviste om, at vores verden og opfattelse af denne er 'den virkelige'”.

[NB: Se note om omstændighederne for denne præsentation i kommentaren 12/1-11 nedenfor]

Altså: Hvis man går på noget bobleplast, opdager man at virkeligheden alligevel ikke er virkelig og må ændre sit verdensbillede. Når denne virkning ikke indtraf hos mig, tror jeg ikke, det er fordi, jeg var blasert. Det er fordi bobleplast under fødderne kun er et behageligt blødt underlag og derfor giver en lille smule anderledes gallerioplevelse, men ikke nogen bevidsthedsrevolution. Det knaldede ikke en gang når man gik på det.

Jeg vil meget gerne udfordres af kunsten, det er en fornem evne, men det sker meget sjældent. Til gengæld påstår hver tredje udstilling at den gør det. Og hvis ikke den ’udfordrer’, så ’gør den op med’ mine forestillinger, eller ’stiller spørgsmålstegn ved’ mit verdensbillede. Det er blevet et buzzword, et markedsføringskneb. Kvadratisk, praktisk, udfordrende. Men udfordring er ikke bare at se noget fra en lidt anden vinkel end man plejer eller at gå på bobleplast. Når man for alvor bliver udfordret af kunsten, sætter den én derhen, hvor man bliver i tvivl, hvor ens værdier sættes på spil.

Hvorfor er det ikke nok at John Olsen laver nogle fascinerende glasskabe med fundne objekter, hvorfor skal det på KunstOnline.dk hedde sig at de ”overskrider og udfordrer vores grænser”? Hvorfor skal festivalen Images of the Middle East skrue sig op til at de "udfordrer beskueren ved at præsentere nyskabende og originale fotografier, skabt af internationalt anerkendte billedkunstnere fra Mellemøsten"? Udfordring og grænseoverskridelse er for længst blevet til kunstens konformisme. Det er ”overskridelsens vulgærmetafysik”, som Frederik Stjernfelt og Søren Ulrik Thomsen har kaldt det, og det ender som uforpligtende, tomme udsagn, når det bruges om hvad som helst..

Et af de få eksempler på et nyere værk som for alvor udfordrer mine værdier, er lavet af en kunstner, jeg har det svært med, nemlig Hornsleth. Hans våbenaktieprojekt fra sidste år pegede på skamløs vis på noget, vi ikke ønsker at vide, nemlig at den økonomi, vi alle sammen indgår i via banker og pensionskasser, er involveret i våbenhandel, inklusive handel med klyngebomber. Se dét er en udfordring.

Torben Sangild, Politiken 1/8-09)

Supplerende kommentarer
Klichéen er en slags udvandet udgave af avantgardens selvforståelse som provokation. Udfordring er i forvejen 'provokation light', og så er det yderligere blevet udvandet til at være det rene ingenting.

Jeg har tidligere skrevet om Hornsleths værk her. Jeg ved stadig ikke hvad jeg skal mene om det, men at det er udfordrende, er der ingen tvivl om. Er det ikke hyklerisk at afvise Hornsleth som kyniker med blod på hænderne, hvis man selv har en pensionsopsparing?

Det skal forstås helt bogstaveligt at cirka hver tredje udstilling reklamerer med udfordring. En hurtig søgning på fænomenet gav så mange resultater at man skulle tro det var løgn. Jeg giver kun et lillebitte udsnit af disse fra de seneste par måneder nedenfor. Og så har jeg endnu slet ikke søgt på 'gør op med' og 'sætter spørgsmålstegn ved', som sådan set kunne få en klumme hver, hvis jeg havde ubegrænset plads. Måske vil jeg oprette dem særskilt her på bloggen. Men den sidste klumme i næste uge handler mere generelt om hvorfor klichéerne skal dø.

Supplerende eksempler
Som sagt er denne kliché allestedsnærværende, og jeg har fundet så mange tusind eksempler at jeg primært vil gengive nogle af nyere dato her. Jeg har både taget store og små kilder for at vise at det er overalt. Og som altid skal det understreges at jeg ikke går efter kunstnerne, men efter klichéen.

Om Olafur Eliassons regnbue Your Watercolour Machine får man at vide at "beskuerens umiddelbare fravær af fysisk engagement udfordres". Læs min kritik af det udsagn og min anmeldelse af værket her.

"Lydkunsten er et område af samtidskunsten, som udfordrer og udfolder sig i skæringspunktet mellem de traditionelle kunstarter." (Museet for Samtidskunst, pressemeddelelse til Soundings).
Hvordan i alverden kan man gøre det til en del af definitionen af lydkunst, at den er udfordrende. Der er forskel på at udfordre grænser og at lægge sig stille og roligt imellem dem.

"Marie-Louise Kristensen udfordrer traditionen ved at forrykke skalaforholdet og anvende et virvar af materialer alle udvalgt i forhold til fortælling og sansning." (pressemeddelelse fra Galleri Pi)

"I sine videoværker udfordrer Peter Land fx socialt sanktionerede roller ved at filme sig selv i forskellige iscenesatte situationer, som er groteske, karikerede eller ekstreme." (Venedig Biennalen 2005/KunstOnline.dk)

"Beskueren mødes ikke bare af et sandt farveorgie på lærrederne, også museets gulv er taget i brug og er transformeret til en overvældende mosaik i varme, klare kulører, der udfordrer vores normale perception af rum." (Om Lars Ravn på Kopenhagen)

"Værkernes høje grad af perfektion, velstrukturerede opbygning og tørre underspillede humor rummer en række uhøjtidelige emner. Denne ikke intellektuelle bearbejdning er karakteristisk for en udvidet tilgang til maleriet i dag. Ved hjælp af en bredere kulturelt defineret referenceramme udfordrer kunstnerne den gængse opfattelse af, hvad et maleri er." (Arken om Lars Arrhenius og det nye maleri)

"Ved hjælp af appropriering og nedbrydelse af eksisterende billedverdener udfordrer Troels Carlsen idéen om den givne og komplette sandhed" (V1 om den i øvrigt glimrende Troels Carlsen)

"Ivan Andersen udfordrer maleriets rammer" (Kopenhagen)

"...udfordrer hun vores trang til det voyeuristiske" (Museet for Fotokunst om Sophie Calle).
Nej, hun spiller vel på den.

En nylig udstilling om Picasso og den klassiske kunst på National Gallery hed 'Picasso - Challenging the Past'.

"Med sine objekter i industrielle hverdagsmaterialer som stof, glas, metal, filt og dyreskind i stærke pangfarver udforsker og udfordrer Thomas Bang vores forestillinger om tid, rum og fortælling" (Kopenhagen)

"Otto Frello er kendt som en forunderlig og helt særegen maler, hvis fabulerende billeder udfordrer fantasien" (Berlingske 6/4).
Nej, de taler højst til den.

"Jensen har taget en slags snit ned gennem maleriets historie ( og maleriets alfabet), Jørgensen dribler de optiske bedrag og virkelmidler og Lerche dyrker det monokrome maleri. Så der er lagt op til en dyst, der virkelig udfordrer publikum" (Magasinet Kunst 19/3).
Ja hold da op!

"Ti elever fra Bornholms Billedskole har nemlig besøgt museets udstilling, og udfordrer nu i ni billedværker de indtryk, de har fået af museet." (dr.dk 19/3)

"Olga Stra præsenterer unikke blandinger af tekstiler og maleri i en række værker, som udfordrer moderne vanetænkning. For eksempel kontrasterer hun maleriets organiske penselstrøg med udklippede tekstilmønstre, der fortættes i symfonier af former og visuel rytme." (Ågalleriet)

Overskrift i Politiken 11/2: "En fotograf udfordrer mørket" - om Per Bak Jensen.
Det er snarere det modsatte: Mørket er en udfordring for fotografen.

"de 13 værker udfordrer på hver deres måde teknologiens muligheder med deres blanding af interaktive installationer, lydværker og robotkunst." (Aros om udstillingen Enter Action)

"Kunsten udfordrer i Frederiksværk (overskrift). Med hele tre ferniseringer samme lørdag eftermiddag udfordres det kunstinteresserede publikum i Frederiksværk både i mangfoldigheden af indtryk og i bredden af oplevelser" (Frederiksværk Ugeblad | 10.02.2009)

"Det er der kommet en anderledes, varieret, sammensat og myldrende udstilling ud af. En udstilling, der er ganske seværdig og tankevækkende, og som stritter i alle retninger og på den måde udfordrer publikum til at gå på opdagelse og finde egne rødder." (Midtjyllands Avis | 31.01.2009)

TrackBack

TrackBack URL for this entry:
http://www.groveloejer.dk/cgi-bin/mt/mt-tb.cgi/735.

Kommentarer

Glimrende indspark! Temaet "udfordrende" eller "grænseoverskridende" er kunstverdenens svar på reklameverdenens "ung, smuk, rig" (køb denne shampoo og bliv...") En tom gestus, der især er irriterende, når den kombineres med politiske, fx kønspolitiske manifestationer. Hvorfor kan kunst ikke "bare" dreje sig om et ærligt forsøg på at kommunikere en stemning eller en følelse, som kunstneren mener er relevant for andre?

Tak for kommentar, Morten.

Min egen pointe er ikke at kunsten skal lade være med at forsøge at udfordre vores verdensbillede, det må den hjertens gerne, man skal bare lade være med at påstå det om al mulig kunst hele tiden, men reservere det til dér hvor det brænder på.

Lige et par tanker:
1. Jeg så sådan et program på tv2, hvor kendte musikere skulle dirigere kor af almindelige mennesker. En revisor fra koret fra Ølstykke udtalte, at han var blevet udfordret og blevet et nyt menneske af at arbejde sammen med Mike Tramp. Mike havde simpelthen fået ham til at tænke på helt nye måder.

2. Er også selv virkelig træt af denne kliché. Når man snakker med mennesker, forekommer kriteriet om udfordring (eller nyskabelse) meget ofte som ja det afgørende kriterie for en værdidom. Så begrebet er nærmest italesat som en slags afgørende reklame/stempel på en kunstnerisk gerning. Eksempel: Jeg hørte - lige efter at have læst dit indlæg - Klubværelset på p1 om en vampyrfilm, som mange teenagepiger er vilde med. En ekspert var inde og fortælle om hvor filmen placerede sig i genren, og det sidste og afgørende spørgsmål (ja det ligger jeg i det) var om filmen havde fornyet genren. (Det havde den i øvrigt ikke.)

Det forekommer mig også, at hvis man ikke kan finde andre bedre ord, kan man altid bruge "udfordrende", og så har man blåstemplet værket. Og det benytter de, der skriver reklametekster eller anmeldelser sig naturligvis af.

Hvis man skal kigge lidt indad, så tænker jeg nogen gange på den måde musikhistorien i det tyvende århundrede er blevet fremlagt for mig. Det er altid dem, der har udfordret gældende musikalske regler på en eller anden vis, der nævnes i historiebøgerne. Altså igen den ultimative blåstempling til de udfordrende.

"Udstillingen udfordrer det konventionelle firkantede format, og der vises både fem- og sekskantede billeder" (Galerie Pi om Annemette Lichtenberg)

Samfundet er ikke så hierarkisk mere som nogen ville ønske det. Udfordringen er ikke forbehold nogen udvalgte. Kæmpe sump af det "grimme", som af den grund kaldes kunst, kan blive udfordret af noget analedes, unikt og IKKE grimt. Det er svært at skabe brandepunkt i sumpen, men udfordre moderne vanetænkning, som skubber folk til selvmord er en "udfordring" værd.

Note: Jeg har fået en henvendelse fra kunstnerduoen Overgang, som gerne vil redegøre for dette:

"Den tekst der hang ved værket blev sat op UDEN vores viden, og det var slet ikke meningen at den skulle det!

Efter en forfærdelig anmeldelse i Politiken, hvor vi begge undrede os over at værket blev sat direkte sammen med den tekst, tog vi ind for at hente noget i Galleriet. Her opdagede vi at ejeren af Galleriet, uden vores viden eller tilladelse, efter ferniseringen havde sat den tekst op!

Det vil sige, at det værk, vi netop mente man ikke skulle læse sig til, men skulle opleve/sanse, blev læst. Og igen læst helt forkert, da teksten ikke var skrevet ift. værket, men mere om vores praksis generelt!

Det var helt forkert, og vi bad ham derfor om at tage seddelen ned, hvilket han gjorde."

---

Det er således uheldigt at jeg så udstillingen mens seddelen hang der. Lad mig derfor endnu en gang understrege, at eksemplerne ikke er det vigtige, men snarere den generelle pointe.

Nils Stærk skriver i pressemeddelelsen til den nye Tove Storch-udstilling:

"Storchs værker udfordrer beskuerens rumforståelse og virkelighedsopfattelse og stiller spørgsmål til, hvad skulpturen er og kan."

Det er nogle ganske fredelige skulpturer i den minimalistiske tradition, der bliver presset ned i denne overgearede salgstale.

Rohde Contemporary skriver om Frederikke Friderichsen at "Betragteren udfordres med spørgsmål som, hvorledes gentagelse og refleksion påvirker vores visuelle opfattelse og fortolkning".

Uha ja, jeg ved ikke om jeg helt er klar til denne udfordring. Det er lidt skræmmende. Jeg har nemlig altid troet at gentagelse og refleksion ikke påvirkede vores visuelle opfattelse og fortolkning.

Skriv en kommentar

Om Det spekulative øre

Sangild - andre steder

Powered by Movable Type 3.2