Arkiv: juli 2010

« marts 2010 | Forside

07.07.2010

Politiske konflikter som fodbold

Jeg er ved at skrive et kapitel om Che Guevara til et bogprojekt, og en af de ting, der er så slående når man beskæftiger sig med dette emne, er hvor mange følelser der er på spil, såvel hos tilhængere som modstandere.

Det fik mig til at overveje nærmere, hvad det er der sker, når man diskuterer disse ting. Det ulykkelige er, at det ofte ender i, at man placeres på det ene eller det andet hold, og derfor er det svært at bevare fokus på argumenterne. Det sker især når man diskuterer på nettet, og især når man diskuterer med nogen, man ikke kender. Jeg har skrevet et lille indlæg om det nedenfor.

Che 1.jpg Che 2.jpg

Politiske konflikter som fodbold
Når man diskuterer visse konfliktemner i international politik, er det som om de diskuterende deler sig efter grundanskuelser eller tilhørsforhold på samme måde som fodboldfans. Det siger jeg ikke for at hive det ned på et ubekymret niveau, tværtimod. Jeg synes det er frustrerende, at selv de mest reflekterede og vidende mennesker går i baglås så snart talen falder på USA, Cuba eller (værst af alt) Mellemøsten.

Hvis man er højreorienteret holder man med Israel og bagatelliserer besættelsen af Gaza og Vestbredden, de mange bombetogter i regionen og den generelle undertrykkelse af palæstinenserne. Hvis man er venstreorienteret er man ofte fuldt ud solidarisk med palæstinenserne og bagatelliserer terroren og antisemitismen hos Hamas og PFLP.

Hvis man er højreorienteret bagatelliserer man USA's aggressive og manipulerende magtpolitik i Latinamerika i 1950'erne og 60'erne. Hvis man er venstreorienteret bagatelliserer man Che Guevaras brutale massemord og stalinitiske undertrykkelse. Man beklager at Cuba ikke er demokratisk, ikke har ytringsfrihed og ikke er en retsstat, men tøver ikke med hadefuldt at fordømme USA for lignende tendenser i Guantanamo. Den Cuba-venlige ser revolutionens brutalitet som en nødvendighed; den USA-venlige ser brutaliteten i kampen mod terror som en nødvendighed. Man ser kun splinten i modstanderens øje.

Nej, det gør man ikke altid, og jeg ved godt at der er masser af undtagelser, men jeg oplever det bare meget ofte. Folk som diskuterer disse ting kommer meget let op i det røde felt, og det gør jeg også selv.

Jo mere jeg læser om Che Guevara, des mere står det mig klart at han ikke på nogen måde kan være et menneskeligt eller politisk forbillede. Det skrev jeg på Facebook, hvorefter der udfoldede sig en meget passioneret debat mellem forskellige stemmer, der endte i et regulært skænderi mellem to af mine Facebook-venner, der ikke kender hinanden. L var indigneret over Cubas totalitære styre og blodige gerninger. J var indigneret over Batista-styret og over at L ikke kunne se de positive sider ved Cuba. Det kørte op i en spids, hvor L blev kaldt kynisk overklasse og J næsten blev kaldt nyttig idiot. Ingen af delene er retfærdige domme, men det er bare svært at holde sig til sagen når det gælder disse emner.

Problemet er, at hvis nogen kritiserer den klub, man selv holder med, så antager man at de holder med modstanderen, og så kan man påpege modstanderens fejl i stedet for at tage sig af udåden hos ens eget 'hold'. Men politik er ikke fodbold, og vi må snart kunne bevæge os hinsides den kolde krig. Det må og skal være muligt at bevare en position, hvor man både fordømmer Batista og Guevara, og både kritiserer Cubas diktatur og USA's rolle i Latinamerika. Det må simpelthen være muligt.

Torben Sangild

Om Det spekulative øre

Sangild - andre steder

Powered by Movable Type 3.2