Kategori-arkiv: Musik
Kan fuglesang være æstetisk skøn og zoologisk ubarmhjertig på én gang? Adorno skriver et par sætninger, der udfolder forholdet mellem de to, og gør det til mere end bare en flad dobbelthed.
(Harrison William Weir: Blackbird, 1864)
Adornos citat handler på én gang om skønheden og grusomheden i fuglesangen, og forholdet mellem de to er dialektisk. Læs om det nedenfor:
Der er en vedholdende myte i musikkredse om at Pythagoras forelæste bag et forhæng, så hans elever ikke skulle blive distraheret af hans visuelle fremtræden. Dette skyldes i høj grad Pierre Schaeffers forklaring på begrebet "akusmatisk", som han bruger om musik hvor man ikke ser lydkilden, men blot de højttalere der formidler den.
Men ifølge kilderne var sagen anderledes, idet Pythagoras skelnede mellem to slags elever, hvor kun de indviede fik lov at se med når han forelæste og tegnede på tavlen. Og måske var der slet ikke et forhæng, men blot et vidensmæssigt slør for den esoteriske viden.
Dette bruges i nedenstående indlæg som et led i kritikken af Schaeffer og hans ide om reduceret lytning, hvor man kun iagttager formelle, auditive kvaliteter ved lyden og ikke opfatter dens materielle årsag. I stedet må det anerkendes, at vi lytter for at orientere os i verden og identificere hvad der er omkring os, og at denne lyttemåde også er aktiv ved den æstetiske erfaring af musik.
Komponisten kendt som Goodiepal er i færd med et ambitiøst projekt, som handler om at gentænke computermusik og musik i det hele taget. Det er interessant, og jeg vil give en lille introduktion til det her.
Læs videre: "Radikal computermusik - Goodiepal: Mort aux vaches Ekstra walkthrough" »
Når vi bruger stemmen, udtrykker vi os selv. Sådan lyder i hvert fald en meget udbredt ide om stemmen. At synge opfattes mere personligt end at spille på et instrument. Og vi hører stemmer anderledes i musik end vi hører alle de andre lyde.
Forleden dag opdagede jeg at der også er en juridisk variant af dette, idet både Bette Midler og Tom Waits har rettens ord for at deres stemmes klang er en del af deres personlige ejendom og identitet, og at man derfor plagierer deres identitet hvis man plagierer deres stemme. Det har jeg skrevet om nedenfor:
Hvorfor egentlig gå til koncert? Er cd’en ikke pr. definition bedre? Hvad er det vi søger når vi går til koncert? Hvorfor er koncertformen bygget op som den er? Det vil jeg gerne lægge op til en diskussion om i det følgende:
Forrest i Støjens æstetik har jeg samlet nogle citater - det første af Platon, der ofte er god for overraskende formuleringer som får moderne relevans på deres egen bagvendte måde (jvf. dette). Platon skriver:
De fortræffelige mennesker du taler om, piner og plager strengene, mens de vrider på skruerne. Men for at lignelsen ikke skal blive for lang, vil jeg skænke dig fortællingen om “prygl med plektret”, ”anklage” mod strengene for deres falskhed, strengenes ”hævdelse af uskyld og frække benægtelser”. (Platon: Staten, 7, 531b)Jeg medtog naturligvis citatet (der selvsagt ikke handler om støjrock) for sjov. Dér står det side om side med citater af John Cage og Beavis & Butthead.
Forleden dag fik jeg en email fra en seminarist, der skrev opgave om støjrock og spurgte hvor præcis det Platoncitat stammer fra, og det tog mig nogen tid (og hjælp fra en gammel ven) at grave citatet frem igen. Da jeg nu havde gravet det frem og set på det for første gang i 11 år, fik jeg lyst til at læse det i sin sammenhæng og finde ud af hvad det nu er Platon har gang i med disse musikanter der prygler deres strenge på måder der tilsyneladende minder om Sonic Youths praksis. Her er en lille redegørelse med mine strøtanker i den anledning:
Enkel og iørefaldende musik taler til hjertet og kroppen og nydelsen. Kompleks musik taler til hjernen. Dette er en yderst udbredt forestilling i den vestlige kultur, især naturligvis når den komplekse musik skal kritiseres.
I det følgende essay vil jeg kritisere denne alt for nemme og rigide modstilling mellem hjerte og hjerne i musikken, og plædere for en musikopfattelse hinsides skellet mellem tanke og følelse.
