Det spekulative øre

Kan fuglesang være æstetisk skøn og zoologisk ubarmhjertig på én gang? Adorno skriver et par sætninger, der udfolder forholdet mellem de to, og gør det til mere end bare en flad dobbelthed.

Jeg har efterhånden tre grunde til at skrive lidt om Adornos lille passage om fuglesang i Ästhetische Theorie:
- Jeg interesserer mig for Adornos referencer til dyr i det hele taget.
- Jeg har fået til opgave af Erik Steinskog, som for længe siden vandt denne quiz, at komme i gang med skrive om emnet.
- P1-programmet Eksistens vil snart bruge mig til at kommentere et par filosofiske citater efter eget valg, og så er der en direkte anledning til at tage dette citat og gøre noget ved det.

(Harrison William Weir: Blackbird, 1864)

Adornos citat handler på én gang om skønheden og grusomheden i fuglesangen, og forholdet mellem de to er dialektisk. Læs om det nedenfor:

Læs videre: "Instinkt og magt: Adorno om fuglesangen" »

Skrevet af Torben Sangild kl. 15:42 | Kommentarer (5)
| TrackBacks (0) Kategorier: Filosofi | Kunst | Musik | Myter og kendsgerninger | Objektiv sensibilitet

I det nye nummer (182) af tidsskriftet Kritik har jeg en artikel der kritiserer den meget hyppigt anvendte vending "beskueren tvinges", der ikke blot er noget vrøvl, men også udtryk for en yderst problematisk ideologi. Vendingen findes i adskillige katalogtekster og kunstbøger og aviser og nu må det være nok. Man kan ikke tvinge en såkaldt "beskuer" til at reflektere over noget som helst. Man kan højst invitere eller anspore.

Det er min plan at kritisere flere af disse klichéer. Men i første omgang gælder det altså den værste af dem alle: "beskueren tvinges". Jeg citerer længere uddrag af artiklen nedenfor (jeg må ikke gengive hele artiklen). Den interesserede bør få fat i Kritik nr. 188, hvor artiklen er i sin helhed, flankeret af en herlig tegning af Wulffmorgenthaler.

Ud over uddraget nedenfor vil jeg løbende tilføje eksempler på dette udtryk som jeg støder på dem, og læseren af denne blog skal være velkommen til at bidrage:

Opdatering juli 2009: En ny, kort og mere poppet udgave af min kritik af 'Beskueren tvinges' er bragt i Politiken 11/7-09 som den første Klichédræber i min sommerklummeserie. Den kan læses som en kommentar (postet 12/7-09) til dette indlæg - se nedenfor.

Læs videre: ""Beskueren tvinges..." - kritik af en kunstkliché 1" »

Skrevet af Torben Sangild kl. 09:37 | Kommentarer (35)
| TrackBacks (1) Kategorier: Kunst | Myter og kendsgerninger | Objektiv sensibilitet

Jeg støder ofte ind i diskussioner om æstetisk betydningsdannelse, udtryk og erfaring som begynder med at den anden siger "jamen er det ikke bare noget subjektivt?". Det gælder især når der kommer følelser og sansning ind i billedet, hvad der som regel gør når vi har med kunst at gøre. Og der er også nogle der reagerer mystificeret på min ph.d-afhandlings titel: "Objektiv sensibilitet", fordi det lyder som et paradoks. Men det er det for så vidt ikke, omend begrebet nok rummer en vis dialektisk spænding. Andre reagerer heldigvis med begejstring over at få et bud på hvordan vi undgår at de allervæsentligste aspekter af kunsten ofte reduceres til noget subjektivt.

Jeg har oprettet en tekst på Sangilds Wiki om hvad "objekt" og "objektiv" betyder, og knytter superkort og systematisk an til mine mere omfattende refleksioner i afhandlingen. Da disse teser synes at provokere mange - eller i hvert fald at kræve at folk begynder at overveje hvad de mener når de taler om det objektive - så vil jeg meget gerne diskutere det her på Det spekulative øre. Læs objekt-teksten og kommentér den her.

Skrevet af Torben Sangild kl. 09:47 | Kommentarer (0)
| TrackBacks (0) Kategorier: Objektiv sensibilitet

Forrest i Støjens æstetik har jeg samlet nogle citater - det første af Platon, der ofte er god for overraskende formuleringer som får moderne relevans på deres egen bagvendte måde (jvf. dette). Platon skriver:

De fortræffelige mennesker du taler om, piner og plager strengene, mens de vrider på skruerne. Men for at lignelsen ikke skal blive for lang, vil jeg skænke dig fortællingen om “prygl med plektret”, ”anklage” mod strengene for deres falskhed, strengenes ”hævdelse af uskyld og frække benægtelser”. (Platon: Staten, 7, 531b)

Forleden dag fik jeg en email fra en seminarist, der skrev opgave om støjrock og spurgte hvor præcis det Platoncitat stammer fra, og det tog mig nogen tid (og hjælp fra en gammel ven) at grave citatet frem igen. Da jeg nu havde gravet det frem og set på det for første gang i 11 år, fik jeg lyst til at læse det i sin sammenhæng og finde ud af hvad det nu er Platon har gang i med disse musikanter der prygler deres strenge på måder der tilsyneladende minder om Sonic Youths praksis. Her er en lille redegørelse med mine strøtanker i den anledning:

Læs videre: "Prygl med plektret - Platon og støjrock" »

Skrevet af Torben Sangild kl. 22:43 | Kommentarer (5)
| TrackBacks (0) Kategorier: Filosofi | Musik | Objektiv sensibilitet | Støjens æstetik