« Singlecheck | Forside | Argumenter mod liberalisme »

Tilsløring

Jeg klikkede ind på én af DR2's Tal med gud-udsendelser og blev hængende lidt (fordi en god kollega deltog). Jeg ved ikke præcis hvad emnet var, ud over at det handlede om islam. Én af deltagerne gav til almindelig billigelse udtryk for det synspunkt at en kvinde nærmer sig gud ved at bære slør. Det er et synspunkt jeg ikke forstår.

Det blev understreget at der ikke er nogen tvang, det er kvindens eget valg, men hvis hun træffer og udfører dette valg og tilslører sig, så nærmer hun sig gud. Jeg er ikke helt sikker på om der blev talt om tildækning af hele ansigtet eller dele af ansigtet, men der blev samtidig talt om at sænke blikket, når man, dvs. mænd og kvinder mødes i det offentlige rum.

Jeg føler kun trang til at tage afstand fra det synspunkt.

At vise sit ansigt med alle dets mange kommunikative udtryk og med dets spor af den unikke personlighed er tværtimod et kerneelement i det at være menneske. Ligeledes er det en grundlæggende menneskelig gestus at lade blikkene mødes frem for at stirre væk og ned i jorden. Det er en anerkendelse af og interesse for og lyst til medmennesket. Hvordan i al verden kommer man tættere på sin gud ved at skjule sig og ved at tilsløre det menneskelige.

Det er nu ikke fordi det generer mig så frygtelig meget at der er folk på gader og i butikker som går rundt med slør, dem om det, men jeg gider ikke ligefrem at skulle acceptere den type retfærdiggørelse. På mig virker det som om det symbolske indhold i tildækning af kvinder er dels en reduktion af kvinder til rent køn, dels en reduktion af kvinder til ejendom.

NB Hvis jeg vurderer at en kommentar til dette indlæg er fremmedfjendsk og ikke bare kulturkritisk så vil den blive fjernet.

Kommentarer

At trække sig væk fra de menneskelige (=verdslige)kerneudtryk kan vel også føles som at nærme sig gud? Jeg har aldrig forstået den religiøse dimension, men genkender trangen til at lukke verden ude - en burka-dag i ny og næ ville egentlig være OK :)

Hej Lars

Ved at tildække sig og se væk, underkaster kvinden sig manden (det er klassiske lav-status skuespilteknikker ikke at søge øjenkontakt og at gemme sig) - ved at underkaste sig udfører hun den af et mandligt samfund tiltænkte rolle - at kvinden er underlagt sin mand - og får belønning for det!
Jeg synes faktisk øjenkontaktdelen er værre end tørklædet. Hvordan skal kvindelige muslimer kunne udføre et arbejde, hvis de ikke må se deres mandlige kolleger, kunder eller chefer i øjnene?
Tørklædet synes jeg ser sødt ud, men ideen bag er problematisk.

Hilsen Sidsel

Tanken om at kvinden skal tildækkes er dybest set ideen om at kvinden udelukkende er en fødemaskine og en sexmaskine for at sige det ligeud.

Man kan jo bare spørge dem som ønsker kvinder skal tildækkes hvorfor. Argumentet er gang på gang noget som handler om kvindens seksualitet.
Som om kvinden ikke er andet end seksualitetsvæsen Det er dybest set at reducere kvinden til et objekt for mandens lyster. Er det virkelig sådan et forsnævret kvindesyn vi ønsker ?

Noget andet er så manden. En mand kan selvfølgelig på samme måde som en kvinde udstråle seksualitet. Jeg har bare endnu ikke hørt nogle tale om at en mand skal dække sig til.

Burde man ikke kunne acceptere at kvinder ser altså ud på en bestemt måde og så lære mænd at kvinder selvom de har former og en skønhed der kan virke pirrende på mænd, også bør respekteres for de mange evner kvinden besidder som går ud over det at være seksualobjekt.

Ja, og i praksis sker der jo blot det at disse mænd ophidses over at se et glimt af en ankel eller en blottet skulder, ligesom det var tilfældet herhjemme for 100 år siden. De vestlige kvinder som har været i Iran eller Saudi-Arabien (eller blot Ægypten) vil kunne bekræfte at de bliver genstand for en enorm libidinød opmærksomhed på trods af at de forsøger at klæde sig helt sømmeligt. Sundt virker det ikke...

Men spørgsmålet er jo så om det kan retfærdiggøre love om at man ikke må bære hovedbeklædning? Det er jeg ikke sikker på. Hovedbeklædningen er vel et symptom på en kvindeundertrykkelse snarere end denne undertrykkelse selv.

Ja, og i praksis sker der jo blot det at disse mænd ophidses over at se et glimt af en ankel eller en blottet skulder, ligesom det var tilfældet herhjemme for 100 år siden. De vestlige kvinder som har været i Iran eller Saudi-Arabien (eller blot Ægypten) vil kunne bekræfte at de bliver genstand for en enorm libidinød opmærksomhed på trods af at de forsøger at klæde sig helt sømmeligt. Sundt virker det ikke...

Men spørgsmålet er jo så om det kan retfærdiggøre love om at man ikke må bære hovedbeklædning? Det er jeg ikke sikker på. Hovedbeklædningen er vel et symptom på en kvindeundertrykkelse snarere end denne undertrykkelse selv.

Snarere end et symptom er tørklædet vel et instrument i undertrykkelsen, men nej, jeg tror ikke det kan retfærdiggøre et forbud. Samfundet bør skride ind overfor kvindelig omskæring og overfor tvangsægteskaber, men det er altså problematisk at blande sig i hvordan folk klæder sig.

Man hører historier om hvordan piger og unge kvinder med muslimsk baggrund bliver chikaneret, hvis de ikke bærer tærklæde. Der findes jo mange former for indskrænket småborgerlighed, hvor stramme kodeks for opførsel bliver hårdt håndhævet, men hvordan et sådant problem løses ved jeg ikke.

Skriv en kommentar

Powered by Movable Type 3.2