Forside | Irrationel anti-miljøkamp »

Velkommen

Hermed starter jeg min weblog. Jeg vil gerne begynde med at præsentere mig selv. Jeg forestiller mig at følgende emner vil blive gennemgående
- miljø
- byrum
- samfund og politik
- kultursociologiske overvejelser om dette og hint.

Men jeg vil da i øvrigt ikke begrænse mine kommentarer og bemærkninger om dette og hint til at være kultursociologiske, jeg har ikke tænkt mig kun at være superfaglig, og jeg vil heller ikke begrænse mig til de første fire emner på listen ovenfor.

Pointen med en weblog er vel at man skriver om emner man er optaget af og engageret i - og også gerne vidende om (sådan nogenlunde da ;-). Nu er det så heldigt at jeg løbende er optaget af mange af de ting jeg har beskæftiget mig med i min uddannelse og mine forskellige jobs, så nedenfor er der lidt om min baggrund.

- Jeg er uddannet som kultursociolog. Det er en uddannelse der ikke længere eksisterer i Danmark, så vi en lille sluttet og yderst eksklusiv kreds af færdiguddannede kultursociologer.
- Jeg har taget en ph.d.-grad i sociologi. Min afhandling hed Miljøbevidsthed på MTV. Om naturen i massekulturen.
- Jeg har arbejdet som adjunkt på uddannelsen i Moderne Kultur på Københavns Universitet. Undervejs skrev jeg en bog med titlen Technokultur. Musikken, fællesskabet, samfundet. Den handler om technomusik ud fra en musiksemiotisk vinkel, om de fællesskaber der knyttede sig til technoscenen tilbage i 1990'erne og om det postindustrielle samfund som technoen udsprang af. Mere om bogen og mulighed for at bestille den hér (klik på rubrikken Kunst, Foto, Musik)

technokultur.jpeg

- Undervejs i min adjunkttid har jeg også beskæftiget mig med andre emner såsom risiko og medier, udødelighedsfortællinger, byrum.
- Jeg har siden 2001 været såkaldt aktiv borger i forhold til byrumsudvikling og trafikforhold på Vesterbro og i hele København. Bl.a. har jeg deltaget i arbejdet med en Byrumshandlingsplan for hele byen.
- Jeg arbejder nu (i en fast stilling) som miljøsociologiske forsker. Det vil sige at jeg laver undersøgelser og forskningsprojekter om stort set alt der har med de samfundsmæssige aspekter af miljøforhold at gøre.
- I øvrigt har jeg i flere perioder været arbejdsløs, sammenlagt løber det da op i 3 års tid eller længere.

Jeg skal skynde mig at understrege at dette er en personlig weblog, jeg udtaler mig ikke i min egenskab af seniorforsker, og jeg fremlægger ikke officielle forskningsresultater og forskningsdokumentation (men kan måske godt finde på at linke til dem). Jeg udtaler mig dog gerne på baggrund af den viden jeg har fået i mit forskningsarbejde, og så vil jeg ikke vige tilbage fra at forbinde den viden med holdninger.

Tak til Janus for at lave opsætningen :-)

Kommentarer

Velkommen til blogosfæren, Lars!

Glæder mig meget til at følge din weblog :-)

Kh Janus

Til lykke med bloggen, jeg glæder mig til at se dine udgydelser fremover.

Det måtte jo ske, Lars. Tillykke!

Kære Lars

Tillykke med din nye weblog - endnu et vindue til verden er åbnet;-)

Jeg kvitterer straks med lidt input til min sædvanlige matchmaking adfærd - denne gang dog af den mere faglige slags.

Mads Bødker, som er ph.d.-studerende på ITU, skriver om et beslægtet emne til dit, nemlig tillid/mistillid/risikovurderinger i forhold til teknologi. Han har i øvrigt tidligere fulgt dit technokursus på KUA. Måske skulle I mødes over en kop øl og udveksle gode ideer;-) just at thought - nu er bolden i hvertfald givet op til dans....

knus Henriette

Hej Lars

Gennem tilfældig surf via mange mellemstationer havnede jeg lige pludselig på din blog (indgangen var Nikoline Ziemer i dine stemmeovervejelser, som jeg i øvrigt kan erklære mig enige i et langt stykke).

Udfra et kort overblik ser den spændende ud, bl.a. dine visioner for Kalvebod Brygge. Vi kan for tiden slet ikke få nok visioner frem Vesterbro og havnen, inden staten og kommunen lige pludselig har fået solgt banearealet til højstbydende byggemastodont.

Skulle vist overveje selv at gå ind blogbranchen..

mvh Erik Willumsgaard

Når jeg nu ikke havde et frimærke, og du ikke har et (tilgængeligt) mobilnummer at sms'e til, må dette blive forum for den årlige hilsen: Kære Lars, tillykke med fødselsdagen, jeg håber alt er godt! Kærlign hilsen Stine

Skriv en kommentar

Powered by Movable Type 3.2