Arkiv: december 2004

« november 2004 | Forside | januar 2005 »

22.12.2004

Lomborg-modellens elendighed

Institut for Miljøvurdering (IMV), Copenhagen Consensus-konferencen og Bjørn Lomborg har og havde en eller anden kraftig aversion mod at der skal gøres noget ved drivhuseffekten og den globale opvarmning.

Den aversion deler de med nogle af denne verdens mægtigste magter, men det er den den sagligste og sundeste fornuft der bliver taget til indtægt, når det er de akademiske fora der skal begrunde deres aversion.

Det bør modsiges!

Her er først nogle relevante links
- Copenhagen Consensus
- Institut for Miljøvurdering
- Drivhus.dk
- Pressemeddelelse og viderelink til sammendrag af bogen og forskningsprogrammet The Earth System: A planet under pressure

Copenhagen Consensus hævdede at det ville være et dårligt projekt og en dårlig forretning at gøre noget ved den globale opvarmning. I stedet er det meget bedre at gøre noget ved AIDS og ved sult og underernæring i den tredje verden. Hmmm... Tillad mig en lignelse:

Du bor i et hus, hvor taget vil falde sammen, hvis du ikke gør noget ved det. Hvis du gør noget nu, så kan skaderne begrænses. Hvis du venter alt for længe, så kan taget brase ret eftertrykkeligt sammen og helt ødelægge dine muligheder for at bo der. I huset inde ved siden af er taget også i dårlig stand, det er det samme tag, men naboerne er samtidig fattige, sultne og syge. Nu får du valget: Enten må du gå i gang med at reparere taget, eller også må du give naboen nogle vitaminpiller og noget sygdomsforebyggende. Det er de to ting du må vælge mellem. Du må absolut ikke vælge at gøre begge dele, både reparere taget og hjælpe den fattige nabo. Du må f.eks. ikke prioritere anderledes og vælge at opgive dine planer om at fodre katten med foie gras, du må heller ikke opgive planerne om at få guldhaner i badeværelset, og du må slet ikke lade være med at føre krig mod naboen ovre til højre. Nixen bixen, du må kun vælge mellem enten at hjælpe den fattige nabo eller at reparere taget.

Og den lignelse får endda slet ikke vist omfanget af hvor urimelige og dumme IMVs, Lomborgs og CC's prioriteringer er.
- I deres negative vurdering af gavnligheden af en indsats for klimaet medregner de ikke de stigende oliepriser som følge af øget efterspørgsel og svindende lagre. Stigende oliepriser er ellers et notorisk problem for netop de fattigste lande.
- De medregner ikke hvordan lokale, vedvarende energikilder vil være en stor økonomisk fordel i mange dele af ulandene, fordi man slipper for afhængigheden af en prismæssigt ustabil energikilde, som man har absolut ingen kontrol over.
- De er fuldstændig ude af stand til at begribe værdien af teknologisk innovation og den økonomiske og erhvervsmæssige dynamik der vil komme med udviklingen af nye, vedvarende energikilder.
- De forstår ikke hvordan netop olien har en dybt, dybt korrumperende og for de brede fattige lag økonomisk invaliderende effekt i de ulande der er så uheldige at have olie.
- Den krigsførelse (borgerkrige såvel som internationale krige) der hærger mange olierige områder er en udgift der knytter sig til det nuværende drivhuseffektproducerende energisystem. Det bliver naturligvis heller ikke inddraget.

Og det bliver dummere endnu.
- Copenhagen Consensus' forslag til at afhjælpe underernæring er et projekt med at uddele vitaminpiller, det vil være det cost/benefit-mæssigt mest fordelagtige. Duh. Altså hvor kortsigtet har man lov til at tænke? Måske ville det være lidt mere interessant og langsigtet at gå efter forbedret landbrugsdrift (og et stop for dumping af heftigt subsidierede fødevarer på verdensmarkedet).

Nå men, der er en hel del mere at sige om dette emne, men det må vente til et nyt indlæg.

Lige for at få det på det rene
- Iskerneboringer viser at indholdet af CO2 i atmosfæren aldrig har været større i den tid der har været homo sapiens.
- CO2 er en drivhusgas og en forøgelse af koncentrationen vil på sigt have en eller anden effekt.
- Der er klimaænringer undervejs, de er i gang. Dem må vi efter bedste evne tilpasse os.
- Udfordringen er at undgå endnu større klimaforandringer som indenfor en horisont på 40-80 år kan blive så omfattende og gå så hurtigt at hverken vi eller de økologiske systemer som vi er afhængige af kan nå at tilpasse sig hurtigt nok.

Venligst Lars

Hvad er det med de rumvæsener?

Hvordan kan det være at aliens fra fremmede planeter er så påtrængende et tema i den amerikanske kulturindustris produkter, i amerikansk folklore og i amerikanernes kollektive fantasi?

I 1997 viste en undersøgelse at 22% af amerikanerne mener at der findes intelligent liv på andre planeter, hvilket måske ikke er så overvældende, men mere end 15% mener at mennesker bortføres af rumvæsener, og hele 2% hævder at de selv har været bortført.

Det var i hvert fald hvad der var udgangspunktet for en dokumentarudsendelse jeg så på DR2 forleden (15/12, natten til den 16/12). Udsendelsens hovedpointe var at forklare disse oplevelser med en neurologisk forstyrrelse der kaldes søvnlammelse. Det er som at vågne eller næsten-vågne midt i en livagtig drøm/et livagtigt mareridt, mens drømmens billeder og lyde kører videre, ligesom også følelsen af ikke selv at kunne bevæge sig men alligevel svæve eller falde varer ved (drømmetilstanden udløser nogle stoffer som påvirker hjernens bevægelsescenter).

Det er en lidelse som har fulgt menneskeheden i århundreder, og den har også givet anledning til historier om at have haft besøg af djævle og hekse. Det vil sige at de forestillinger der hjemsøger folk mens de er i søvnlammelsens vold er kulturelt betingede. De myter og skrækvisioner der er fremtrædende fostrer de fantasivæsener som springer i nattens mørke.

Det efterlader imidlertid stadig sprøgsmålet: Hvorfor alle disse myter om rumvæsener? - som for alvor begyndte at florere fra 1950'erne og frem? Det er selvfølgelig sammenfaldende med at mennesket begyndte at indtage rummet, og mange af myterne om at blive besat af rumvæsener hidrører også fra den kolde krig og frygten for sovjetrusserne. Men myterne er næsten kun blevet mere fremtrædende efter kommunismens sammenbrud - med bl.a. tv-serien X-files og en udbygning af den komplicerede historie om at der er styrtet et rumskib ned på amerikansk jord for nogle årtier siden, og en tophemmelig regeringstjeneste har holdt det skjult lige siden. Film som E.T., Nærkontakt af 3. grad, The Abyss etc. hører jo heller ikke til den slags aliens-myter der blot er en lignelse for russerfrygten.

Måske handler det om
- at de amerikanere der er ilde stedt ikke har noget Amerika at drømme om, eller frygte og hade, men må projicere deres fantasier ud i rummet, deres fantasier om bedre liv og om grusomme fjender der holder dem nede
- at rummet er det uopdagede og uopdyrkede område, the frontier.
- at et eller andet skal alle kulturprodukterne handle om, de handler jo også, jf. Buffy og den der hekseserie om trolde og varulve og dæmoner og hekserier.

02.12.2004

Æterisk havfrue

Nu har Torben på sin weblog tilføjet et ret underholdende link om det nye operahus. Det siger på mange måder det hele, men jeg vil nu alligevel tilføje et par overvejelser om havnen.

Næste år er det jo store H. C. Andersen-år (søg dækning, måske er det nok at tage til Berlin), og i den anledning skal der laves en stor teateropførelse af eventyret om Den lille havfrue, og det skal ske på en kæmpestor, flydende scene midt i havneløbet.

I slutningen af Andersens eventyr, hvor havfruen sådan set dør, står der noget i retning af: "Den lille havfrue følte ikke til døden, hun så den klare sol, og oppe over hende svævede hundrede gennemsigtige, dejlige skabninger; [...] deres stemme var melodi, men så åndig at intet menneskeligt øre kunne høre den, ligesom intet jordisk øje kunne se dem; uden vinger svævede de ved deres egen lethed gennem luften".

Jamen, er det ikke ligesom det. Det passer jo i hvert fald ret godt til den gang The Orb optrådte på Trekroner. Selvom det var ret koldt den nat, så var der i hvert fald et eller andet over Little Fluffy Clouds - musikken med dens gasagtige rytmer og videoen med dens gennemsigtige flyvende delfiner (hvad er det med de delfiner?) - som i den grad stemte overens med Andersens æteriske havfrue.

Og det er noget af den æteriskhed, som er så vældig passende for havnen, og som i den grad savnes i operabyggeriet. Det er så umådelig bastant og kedsommeligt og firkantet.

Før området blev konfiskeret til fordel for operahuset var der jo et ret fedt udskænkningssted ved navn Thorsen. Der var god plads, der var god musik, der var fænomenal udsigt, der var mulighed for picnic ude for enden af kranerne, og der var alle mulige slags mennesker. Der var åbne grænser mellem vandet og stenbroen, mellem musikliv, kajakpolo, solbadning og bylivet omme bagved. Nu er der lukket til, musikken er lukket inde, jordens mest overflødige kunstart har fået et palads, og paladset suger al energi ud af området (på ingen måde lige så fjendtlig i sit udtryk som Kalvebod Brygge, ret skal være ret, men stadig firkantet og afspærrende).

Jeg håber der igen bliver mulighed for en eller anden form for picnic-liv og udskænkning ved tørdokken og kranerne på Dokøen. Jeg håber også at man indser at der på østsiden af havneløbet, der hvor eftermiddags- og aftensolen kan nydes, skal være mulighed for flere opholdsarealer for hele befolkningen. Såsom ved Unibank, hvor der ikke er en eneste bænk eller på andre måder opholdsarealer, hverken gratis eller for betalende gæster. Såsom ved Køyers Plads.

Steder som Thorsen og Luftkastellet får godt nok noget af deres energi og dynamik ved at være midlertidige, men det kan jo ikke nytte noget at alle de gode arealer ud til vandet bliver helt lukket til af byggeri uden publikumsaktiviteter for hele befolkningen.

Og der er selvfølgelig meget mere at sige om udviklingen i havnen. Næste gang stiller vi måske ind på Kalvebod Brygge, hvor vi på Vesterbro har et par planer for en vitalisering af området. :-)

Powered by Movable Type 3.2