« Lomborg-modellens elendighed | Forside | Vitalisering af Kalvebod Brygge »

Sproghjørnet

En weblog er da et strålende sted at lufte nogle af de sprogrettelser som man enten ikke får mulighed for at fremstille, fordi fejlene står i en avis, eller kvier sig ved at sige højt, fordi det forekommer uhøfligt. Det var endda en idé jeg nævnte da jeg begyndte at overveje at få mig en weblog, altså at lave et sproghjørne på min blog. Torben er ganske vist kommet mig i forkøbet på sin weblog, men der er jo mange flere mislyde at påpege, og desuden vil jeg også gerne bruge mit sproghjørne til spørgsmål og ikke kun rettelser.

- Alt for mange journalister/korrekturlæsere/redaktører er ude af stand til at kende forskel på nogle og nogen. Man ser formuleringer som "Der var ikke nogle gæster tilbage på hotellet". "De havde ikke nogle bekymringer". "Der var ikke nogle mennesker at se". Forkeeeert. I alle de ovenstående eksempler skal der stå NOGEN. Man kan ganske vist bruge ordet 'nogle', men så betyder det noget andet, nemlig: "De havde ikke et antal bekymringer, de havde kun én", og det vil være en noget klodset måde at formulere sig på. Forskellen på de to ord svarere nogenlunde til de engelske ord 'some' og 'any. Tag nu og lær det.

- Given og givet, ikke 'givent'. De studerende arbejder med en given problemstilling. Vi behandler et givet problem. I givet fald. En given sag.

- Ufatteligt mange skilteskrivere, journalister og opgaveskribenter deler sammensatte ord op i to, selvom vi på dansk skriver sammensatte ord i ét. Jeg har set "is kolde", "journalist praktikant", "fyrværkeri fabrik" og "motor cykeldagbog" i to ord. Det er forkert, forkert og atter forkert. Tag nu bare det sidste eksempel, som var titlen på en film. Det ser ud som en huskeliste vedrørende hvad jeg skal huske til rejsen: motorcykel (tjek), dagbog (tjek). Jeg ved ikke hvad problemet er, om det er stavekontrollen der spiller folk et puds, eller det er indflydelsen fra engelsk, men det er under alle omstændigheder forkert at dele sammensatte ord op i to.

- Og så til sidst et spørgsmål. Det forekommer mig at være lidt af et mysterium hvad der styrer kønnet på artiklerne til danske navneord. Men jeg har overvejet om der alligevel er et underliggende (måske fonetisk) princip, for det lader til at vi med stor sikkerhed er i stand til at forsyne nyimporterede ord med artikler: En computer, en harddisk, et attachment, et link, en drink, et trick, en datingservice, en weekend, et toilet, et wc, et foto, en cappucino, en café au lait. Og der er uden tvivl mange flere eksempler.

(- Næste gang med sproghjørnet skal det måske handle om kommaer, om hvor grimt det grammatiske komma ofte er).

Kommentarer

Jeg ved ikke hvad reglerne er for navneords køn, men jeg ved at der findes mange tommelfingerregler med undtagelser (ligesom på tysk, i øvigt).

En af de enkleste tommelfingerregler er at 90% af alle fremmedord får fælleskøn. Men det forklarer jo stadig ikke denne skelnen. En induktiv metode er at variere enkelte paratmetre og se hvornår kønnet skifter (det hedder fx et link, men en drink og en lænke, hvad sker der dér?).

Endelig har jeg fundet frem til en henvisning til hvor man skulle kunne finde alle reglerne for kønstildeling af fremmedord systematisk sat op, nemlig

Erik Hansen: "Genus i fremmedord" i Språk i Norden. Årsskrift for Nordisk språksekretariat og språknemnderne i Norden. 1995, s. 24-31.

Ovre på min blog er der kommet en ganske plausibel forklaring på det med deling af navneordene, hvilket kun bekræfter mig i at automatisk stavekontrol er en tåbelig funktion for de fleste som ikke er decideret ordblinde.

Se
http://www.groveloejer.dk/sangild/archives/000706.html#005385

Lars - nu må du endelig ikke glemme apostrof-s'et og hans/sin - udbredte og grasserende eksempler på mishandling af sproget! (1. januar var der forresten også en journalist, der snakkede længe og inderligt om alle vores velmente nytårsfortsæt - et særdeles fejlanbragt t, der ellers sjældent høres der hvor det skal være....) Og hvis du (eller andre) i øvrigt kunne pege på en letforståelig regel for de (ikke længere så)sammensatte ord...de irriterer også mig! Men min grammatik er upåklagelig, jeg har bare aldrig forstået den, og som konsekvens kan jeg hverken forklare den eller bruge andet end det gotvedske pausekomma :-)

Reglen er vist simpel nok: sammensatte navneord er altid i ét ord. Hvis dette ord er svært at læse kan man dele det med en bindestreg mellem de to led, men aldrig med mellemrum.

At der er en masse firma- og produktnavne der gør det alligevel (fx Havre Fras, Dansk Cyklist Forbund) skyldes vist hensynet til branding og forkortelser, men det er nu engang forkert. Selv cornflakes skal staves i ét ord.

Vedr. fremmedords køn er min yndlingsaversion eT parameter, som har vundet meget frem inden for marketing og management brancherne de seneste år. For det hedder jo eN parameter, lige som det hedder eN meter!

Jeg må dog erkende, at Dansk Sprognævn igen har opført sig mere som vejrhane end ror ved at legitimere denne åbenlyse fejl. Så det må altså godt hedde eT paramater; men det lyder stadig ad h til!

Men den slags er jo kun noget gamle sure mænd over 25 går op i :-(

Hej Erik.

Tak for kommentar, og undskyld jeg svarer så sent. Helt enig: Dansk Sprognævn er nogle vejrhaner og vatnisser. De fungerer efter devisen "hvis du har lyst til at begå en sprogfejl, så er det ikke længere en fejl".

I nul CO2 artiklen skriver du: "på sigt". Denne fejl blev udtalt for et par år siden i TV-Avisen, og er siden blevet anvendt hyppigt af de fleste. Hvis man skulle være korrekt her, så burde der stå på længere eller kortere sigt. "På sigt" siger i realiteten ingenting. Mon ikke politikere især er blevet meget glade for dette nye udtryk...

Hej Vivien
Du ser nok ikke dette svar, som har været urimeligt længe undervejs. Jeg er grundlæggende enig med dig i din karakteristik af og uvilje mod udtrykket "på sigt"... så jeg beklager fejlen. Men så alligevel ikke helt. Somme tider kan der være en pointe i at have udtryk der angiver noget meget vagt. Udtrykket "på sigt" kan netop have en sådan kvalitet: På et eller andet tidspunkt kan det være at der sker en forandring, men det er ikke til at sige hvornår.

Skriv en kommentar

Powered by Movable Type 3.2