Arkiv: marts 2005

« februar 2005 | Forside | april 2005 »

20.03.2005

Cepos

Så er Danmark blevet begavet med en såkaldt borgerligt-liberal tænketank. Ved åbningsfesten på d'Angleterre (hvor ellers?) udtalte direktøren for foretagendet, Martin Ågerup, at hvis "man vil bekæmpe det fri marked, må man definere profit som udbytning. Men i virkeligheden er der jo tale om en flok driftige mennesker, der er villige til at løbe en risiko for at levere en vare, som andre gerne vil have. Altså er profit det modsatte af udbytning: Nemlig en velfortjent belønning for at have gjort andre mennesker glade".

Åh suk, hvis det skal være niveauet, så bliver Cepos ikke en tænketank, men en tank for primitive analyser og slidte fraser. Og formentlig særdeles succesfuld.

Altså for det første, så er profit en integreret del af samfundsordenen. Der er ikke nogen der truer profitten som en samfundsbærende mekanisme.

For det andet: Jo, profit kan med megen rimelighed opfattes som netop udbytning, og her er det tilsyneladende nødvendigt med en forklaring:
- Hvis en enkelt Ole Opfinder eller håndværker skaber en dims eller udfører en service og modtager en betaling som er større end de omkostninger vedkommende har haft, så er der tale om fortjeneste, og det er som Martin Ågerup siger en velfortjent belønning for at have gjort noget andre gerne vil have.
- Når en virksomhed producerer, markedsfører og sælger sine produkter på basis af de ansattes arbejde, så får virksomhedsejerne (aktionærerne, bestyrelsen og ledelsen) en fortjeneste baseret på andre menneskers arbejde. Det er hele pointen, at den arbejdsindsats som de ansatte leverer er mere værd end den løn de får. Det er simpelthen den grundlæggende mekanisme, og det er profit.
- Man kan diskutere om man vil kalde det udbytning, hvis man med udbytning forstår sulteløn og elendige og skadelige arbejdsvilkår. Den danske arbejdskraft har rimelige vilkår på det danske arbejdsmarked, og danske virksomheder tilbyder i det store og hele ordentlige lønninger og ordentlige arbejdsforhold. Men der er stadig tale om nogen (aktionærerne, bestyrelsen og ledelsen) modtager penge for noget der dybest set er andres arbejde.
- Og frem for alt må man sige, at temmelig mange af de produkter som forbrugerne bliver glade for - billig bacon, dyre Nike-sko, billige legetøjsdimser - netop bliver produceret under forhold der dårligt kan karakteriseres som andet end udbytning. Fra de underbetalte polske kolonnearbejdere på danskejede slagterier i Tyskland til seriøst underbetalte børnearbejdere der arbejder under usle forhold på Nikes og andre mærkevarevirksomheders fabrikker i den tredje verden, hvorved virksomheden scorer gigantiske profitter på netop at udbytte arbejdskraften. Her er profit uomtvisteligt lig med udbytning.

Opgaven er ikke at lyve det væk under dække af popsmarte fyndord. Opgaven er at sikre et ikke blot frit, men også fair marked.

Miljøpolitik under lup

Danmarks Naturfredningsforening (DN) har taget temperaturen på de seneste syv års danske natur- og miljøpolitik under henholdsvis SR-regeringen og den nuværende VK-regering. De har i marts 2005 offentliggjort en evaluering Danmarks natur- og miljøpolitik 1998-2004. I det omfang offentliggørelsen har ramt nyhedsmedierne har det været med et budskab om at SR-regeringen og VK-regeringen har været lige gode om ikke at være gode nok. Det er måske ikke helt det DN siger, men tæt nok på, og det er - også på baggrund af evalueringens konklusioner - en temmelig problematisk udmelding.

Evalueringen ser på ni miljøpolitiske områder: Naturforvaltning, landbrug, havmiljø, skov, planlægning, klima, kemikalier, affald og trafik. DN konkluderer at områderne klima, planlægning, affald, trafik og kemikalier er blevet miljømøæssigt langt dårligere stillet under den første VK-regering end under den tidligere SR-regering. Omvendt har VK-regeringen forbedret naturbeskyttelsen ved at gennemføre EU-direktiver i dansk lov. Desuden har den indført naturnær drift i statsskovene samt gennemført en forbedring af skovloven.

På den baggrund er det misvisende, hvis ikke man entydigt fortæller at VK-regeringen har stået for nogle meget markante forringelser af miljøbeskyttelsen - ikke bare nedskæringer i bevillingerne men deciderede forringelser. Og selvom det langt fra var godt nok under SR-regeringen, bl.a. i forhold til en indsats overfor landbruget, så er det blevet decideret værre under VK. Dels fordi det er på nogle meget tunge områder som klima og kemikalier og trafik at forringelserne er sket. Dels fordi det ene af de to områder hvor VK trods alt står for en forbedring, der bør æren i virkeligheden tilfalde EU.

Udmeldingen fra DN var "Noget er godt – og en del skidt. Og så er der alt det, som begge regeringer burde ha´ gjort, men ikke gjorde". På baggrund af deres egen evaluering burde den have været: "Noget er godt – og en del skidt. Der alt det, som begge regeringer burde ha´ gjort, men ikke gjorde, og så er der alt det som blev kraftigt forringet da VK-regeringen trådte til."

(Jeg skal tilføje at nogle af formuleringerne i det ovenstående dels er hentet fra DN's hjemmeside, som jeg har linket til, dels fra en artikel af DN's præsident Poul Henrik Harritz i Information d. 17. marts 2005. Man kan finde den i deres arkiver.

02.03.2005

Så brug dog Christiansholm (til et eller andet)

Der har været meget strid om Erick van Egeraats højhuse, altså de højhuse der er planer om at placere på Krøyers Plads, grunden bag det nu hedengangne Luftkastellet . På mødet i bygge- og teknikudvalget (BTU) den 23. februar blev det endeligt vedtaget at indstille projektet til vedtagelse i Borgerrepræsentationen - hvor det imidlertid godt kan falde (bemærk at den officielle titel på projektet er Wilders Plads II). [Projektet er siden blevet forkastet i borgerrepræsentationen på mødet den 17. marts.]

Man kan af bilagsmaterialet til mødet i BTU (rul ned til pkt. 26 vedr. Wilders Plads II) bl.a. se at der ved forskellige debatter er blevet givet udtryk for en anerkendelse af byggeriets kvalitete kombineret med et ønske om en alternativ placering. [Efter forkastelsen i Borgerrepræsentationen fik SF tilføjet følgende bemærkning: "SF's gruppe håber, at Egeraats projekt kan gennemføres andetsteds ved havnefronten udenfor middelalderbyen og Christianshavn, f.eks. i Nordhavn."]

Politiken kunne også for nylig fortælle at den europæiske organisation Europa Nostra protesterer mod Erick van Egeraats højhuse (man kan finde den relevante pressemeddelelse ved under 'search' at søge på Copenhagen). Organisationen, der arbejder for bevarelse af værdifulde bygningner og kulturmiljøer i Europa, opforder Københavns Borgerrepræsentation til at finde en alternativ placering i København, en placering som respekterer både projektets arkitektur og Christianshavn.

Spørgsmålet er imidlertid om det overhovedet er muligt at finde andre placeringer. Europa Nostra er som antydet langt fra de eneste der på den ene side har øje for de arkitektoniske kvaliteter i van Egeraats højhuse, men på den anden side synes placeringen er uheldig. Dels fordi husene kommer til at blive meget dominerende i forhold til det omliggende byrum, dels fordi man ærgrer sig over at et spændende rekreativt område omkring Luftkastellet helt forsvinder, et rekreativt område der ellers har givet åben adgang til vandet og et væld af udfoldelsesmuligheder for hele byen.

Hver gang forslag om alternative placeringer er blevet nævnt, er det af projektets fortalere med mantra-agtig stædighed blevet anført, at husene er designet lige præcis til Krøyers Plads og passer perfekt dertil og intet andet. Slut basta.

Det er i mine ører noget af et postulat, et af den slags postulater der ofte ledsager arkitektoniske udfoldelser, men jeg har ærlig talt svært ved at indse postulatets gyldighed. Det handler da mere om at der ikke uden videre gives andre grunde som projektet kan overføres til. (Og det handler om at det statslige ejendomsselskab Freja virkelig, virkelige scorer kassen på salget af grunden og opførelsen af et byggeri med en så høj bebyggelsesprocent. (Egentlig skulle man tro at der kunne være andre retningslinier end umådenholden grådighed for et statsligt ejendomsselskab, men det er der altså ikke)).

Mit spørgsmål er om det overhovedet er blevet undersøgt om der kan findes andre placeringer. Når man ser på et kort og kigger sig omkring i kvartererne ved ydre Christianshavn og Holmen, så er der ét område som springer i øjnene som en oplagt alternativ placering for højhusene, nemlig Christiansholm. Det er den holm der ligger lige nord for Krøyers Plads og Nordatlantens Brygge og lige syd for Dokøen, hvor operaen er blevet placeret. Christiansholm er tæt nok på til at van Egeraats bygninger stadig er i samspil med det byrum som de efter sigende er skabt til at være en del af, og samtidig er Christiansholm lige så tilpas meget længere væk, at Christianshavns byrum ikke bliver helt overvældet af de høje bygninger. Dertil kommer at Christiansholm i øjeblikket er bebygget af nogle ret ligegyldige lagerbygninger og faktisk skriger på at blive integreret i den fornyelse og renovering der i øvrigt ruller hen over området.

Det eneste problem er at dem der bruger de ligegyldige lagerbygninger, nemlig lageret for Den Danske Presses Fællesindkøbs-Forening, har et options-lejemål der rækker en del år ud i fremtiden. Men så er det altså at man undrer sig. Politikens og Berlingskes trykkerier er rykket ud af København, så hvor smart er det egentlig at have pressens lager liggende lige dér, og hvor rimeligt er det at én af de allermest attraktive grunde ud til vandet i København bliver fuldstændig okkuperet af lagerfunktioner – og de spørgsmål bør sådan set rejses, hvad enten vi taler om van Egeraats højhuse eller om andre byggerier og byfunktioner i området.

Jeg vil gerne spørge, om der overhovedet er nogen som seiøst arbejder med alternative placeringer for van Egeraats byggeri - på Christiansholm eller andetsteds? Jeg vil også gerne foreslå Politikens hus og Det berlingske Officin m.fl., at de sammen med Dansk Presses Fællesindskøbs-Forening bidrager konstruktivt til at bringe Christiansholm i spil i udviklingen af byrummene v. Holmen og Christianshavn.

Powered by Movable Type 3.2