Arkiv: juni 2005

« april 2005 | Forside | juli 2005 »

01.06.2005

Kalvebod Brygge igen igen

Jeg har tidligere skrevet om nogle ideer til vitalisering af Vesterbros havnefront vi har udviklet i samarbejde mellem Vesterbro Trafik- og Byrumsgruppe og nogle af de virksomheder der bor på Kalvebod Brygge.

Ideerne var og er gode nok, men det komme nok til at knibe med realiseringen af i hvert fald nogle af dem.

Til at vitalisere Kalvebod Brygge kan man bruge vandet, promenaden, de få steder der er rum mellem bygningerne samt stueetagerne i de eksisterende byggerier.

Husejerne og lejerne er meget tøvende mht. at bruge stueetagerne i deres byggerier til publikumsrettede aktiviteter, selvom lokalplanen faktisk forudsætter det - men retfærdigvis bør man måske tilføje at der ikke er meget pointe i at have publikumsrettede aktiviteter, hvis der alligevel ikke er meget liv i området, og livliggørelse kræver også andre tiltag. Derfor ville det være meget fordelagtigt også at kunne bruge vandet, f.eks. ved at have flydepontoner liggende hvorpå man kunne have servering og arrangementer og adgang til vandet.

Københavns Havn ejer vandet, og de benytter gerne festlige lejligheder til at fortælle hvor meget de gerne vil støtte almennyttige aktiviteter, men de har blankt afvist at støtte brugen af vandet på Kalvebod Brygge til den slags formål, eller rettere, de har ingen intentioner om at fravige deres sædvanlige princip om maksimal grådighed og kræve enormt dyr leje for at bruge vandet til mere permanente installationer. De vil være åbne (og mindre grådige) overfor lejlighedsvise arrangementer, men det er bare ikke tilstrækkeligt. En livliggørelse af området kræver også permanente aktiviteter og installationer, så man så at sige ved at der er noget at komme efter ved at gå ned til området.

Vi har imidlertid ikke helt opgivet ævred. Man kunne stadig arbejde med nogle hængende haver til at forskønne bygningerne (der ved gud trænger til forskønnelse). Man kunne også spørge de offentlige og private virksomheder der bor i området - og som har vist sig meget imødekommende overfor at gøre noget - om de vil inkludere adgang til almindelige borgere når de etablerer forskellige aktiviteter for deres medarbejdere. Ud fra den model, at hvis de bygger nogle kajakskure til deres medarbejdere - og Vej og Park har lovet at være imødekommende, så det kan være at man kan få en tilladelse til det - så skal det også være muligt for vesterbroere og andet godtfolk at leje en plads i et sådant kajakskur.

Og mens vi småsysler med den slags planer, så skyder der nye "arkitektoniske perler" op på strækningen. Det er egentlig fabelagtigt at alt byggeriet skal være så firkantet og fantasiforladt i det område. Præfabrikerede betonelementer stablet sammen i en firkant med et lag mursten uden på og så et lag glas ud mod vandet til glæde for dem der er inde i bygningen. Hvad med noget rundt eller ovalt eller elliptisk, hvad med nogle søjler, hvad med et spir eller bare lidt variation i formgivningen og valget af materialer? Der er godt nok brug for nogle hængende haver til de byggerier.

Fritidssamfundet

Kan nogen huske hvordan man i slutningen af 1970'erne og måske også i begyndelsen af 1980'erne snakkede om fritidssamfundet? Under indtryk af teknologisk udvikling der medførte automatisering og bortrationalisering af mange arbejdsfunktioner og under indtryk af stor arbejdsløshed kredsede et hjørne af samfundsdebatten om udsigten til et hverdagsliv præget af mindre arbejde og mere fritid. Som et forsøg på pragmatisk at fordele den eksisterende mængde arbejde, og også som en mere utopisk vision for samfundsudviklingen.

Den forestilling om fritidssamfundet forekommer håbløst irrelevant og totalt langt ude i dag, og er da også blevet latterliggjort ved forskellige lejligheder. Men i en vis forstand har visionen om fritidssamfundet overlevet og præger vores livsførelse.

Ganske vist er en meget stor del af befolkningen i fuldtidsarbejde, og en meget stor del af arbejdsstyrken knokler derudad med 170 km i timen. Men samtidig er den rigtige tilrettelæggelse af fritidslivet blevet nærmest en besættelse, en ligeså væsentlig komponent som 'karrieren' i det konstante påbud om selvrealisering.

Der er hele komplekset med den rigtige indretning af boligen inklusiv en omfattende maskinpark. Og der er hele det ferieindustrielle kompleks. "At rejse er at leve" er blevet kampagneråb for at bringe meningsfylde i livet. Mindst én skiferie og én strandferie til fjerntliggende kyster er ikke bare blevet defineret som en ukrænkelig menneskeret, men også som noget nær en pligt. Hvis man ikke futter rundt i fly i hele verden (og slipper tonsvis af CO2 ud i atmosfæren i højder hvor den gør endnu mere skade), så er man decideret sær.

Den rigtige tilrettelæggelse af fritidslivet og rejselivet truer med at blive endnu en stressfaktor, og man må endnu engang sande at man skal være varsom med sine utopier. De ender med at komme tilbage som karikaturer.

Powered by Movable Type 3.2