« Økonomiske dogmer jeg ikke forstår | Forside | Kalvebod Brygge igen igen »

Fritidssamfundet

Kan nogen huske hvordan man i slutningen af 1970'erne og måske også i begyndelsen af 1980'erne snakkede om fritidssamfundet? Under indtryk af teknologisk udvikling der medførte automatisering og bortrationalisering af mange arbejdsfunktioner og under indtryk af stor arbejdsløshed kredsede et hjørne af samfundsdebatten om udsigten til et hverdagsliv præget af mindre arbejde og mere fritid. Som et forsøg på pragmatisk at fordele den eksisterende mængde arbejde, og også som en mere utopisk vision for samfundsudviklingen.

Den forestilling om fritidssamfundet forekommer håbløst irrelevant og totalt langt ude i dag, og er da også blevet latterliggjort ved forskellige lejligheder. Men i en vis forstand har visionen om fritidssamfundet overlevet og præger vores livsførelse.

Ganske vist er en meget stor del af befolkningen i fuldtidsarbejde, og en meget stor del af arbejdsstyrken knokler derudad med 170 km i timen. Men samtidig er den rigtige tilrettelæggelse af fritidslivet blevet nærmest en besættelse, en ligeså væsentlig komponent som 'karrieren' i det konstante påbud om selvrealisering.

Der er hele komplekset med den rigtige indretning af boligen inklusiv en omfattende maskinpark. Og der er hele det ferieindustrielle kompleks. "At rejse er at leve" er blevet kampagneråb for at bringe meningsfylde i livet. Mindst én skiferie og én strandferie til fjerntliggende kyster er ikke bare blevet defineret som en ukrænkelig menneskeret, men også som noget nær en pligt. Hvis man ikke futter rundt i fly i hele verden (og slipper tonsvis af CO2 ud i atmosfæren i højder hvor den gør endnu mere skade), så er man decideret sær.

Den rigtige tilrettelæggelse af fritidslivet og rejselivet truer med at blive endnu en stressfaktor, og man må endnu engang sande at man skal være varsom med sine utopier. De ender med at komme tilbage som karikaturer.

Skriv en kommentar

Seneste kommentarer

Powered by Movable Type 3.2