« Resultatløn | Forside | Tanker om islamistisk terrorisme »

"Ikke sættes i bås"

I metroXpress' livsstilssektion "Tendens" fra tirsdag d. 28/6 bliver der fortalt om en singlering, som enlige kan tage på for at signalere at de er netop det. Denne ring bliver så kommenteret af en "modeeskpert", som siger at hvad der netop nu hitter i New York tværtimod er en "statement ring", en slags forlovelsesring, og den bliver kommenteret med ordene: "Statementringen skal ses i lyset af at vi bliver stadig mere individuelle som personer, og meget få af os har lyst til at blive sat i bås eller få klistret en label på os."

Åh gab, det må da være verdens trætteste og mest forslidte analyse: at vi ikke vil sættes i bås.

Altså for det første, hvordan er det så lige at man ikke får sat en label på sig ved at bære en særlig forlovelses- eller statementring. Så vidt jeg kan se er det netop en label. For det andet så ved vi kun noget, fordi vi skaber kategorier og båse - såsom at man enten er gift eller skilt eller forlovet eller enlig - ligesom social interaktion foregår omkring forskellige kategorier, de kategorier vi definerer os selv som værende indenfor eller udenfor, og som vi bliver skabt ved at være dele af eller ekskluderede fra eller pendle ind og ud af. For det fjerde er markedsføringen af masseproducerede produkter (med små variationer) efterhånden blevet meget dreven i at postulere at vi bliver individuelle netop ved at bruge disse produkter (Be special, be One). For det fjerde så foregår der social tvang ligegyldigt hvor meget det bliver påstået at vi er superindividualiserede, tvangen er blot anderledes iværksat end hvis det er staten eller stammens ældste der påbyder og forbyder - den bliver i stedet iværksat af markedsføringen kombineret med de sociale grupper man indgår i. Den fremstår som dit eget personlige valg. Såsom når truslen om social eksklusion bliver så manifest og de kulturelle stereotyper for den acceptable krop bliver så dominerende at unge teenagepiger føler sig nødsaget til at lemlæste sig selv og lave brystimplantationer på et tidspunkt hvor deres barme ikke engang er fuldt udviklede - hvilket de netop gør med indgangsbønnen om den helt egne individuelle selvrealisering. Duh - ja, meget individuelt.

Vi lever nok i en individualiserende tidsalder, men det er forkert at tro at der dermed nødvendigvis sker en frisættelse af individet.

Og det var så et lille skoleridt i sociologisk børnelærdom.

Skriv en kommentar

Seneste kommentarer

Powered by Movable Type 3.2