Arkiv: september 2005

« juli 2005 | Forside | oktober 2005 »

22.09.2005

Nye byrum når parkeringspladser flyttes

Københavns Kommune har vedtaget en parkeringsstrategi, der går ud på at nedlægge 1000 parkeringspladser i gaderne og til gengæld oprette 4000 nye i konstruktion (som det hedder), dvs. under vejen og inde under husene og pladserne. Se mere om det hér.

Når det sker bliver der frigivet nogle gaderum, som kan bruges til noget andet end bare parkerede biler - til plantning af træer, til ophold og rekreative aktiviteter, til kunst, eller måske til små idrætsinstallationer hvor alle disse joggere kan strække deres ben og tage nogle armløftninger. Der er naturligvis ikke umiddelbart penge til dette på budgettet for parkeringsstrategien, men det kommer der muligvis, og man kan måske også lade andels- og ejerforeninger og gårdlaug selv betale noget for indretningen af 'deres' gaderum (så længe de stadig også er offentligt tilgængelig).

Under alle omstængdigheder lader kommunen til at at være interesseret i at samarbedje med lokale kræfter om hvor præcis de parkeringspladser skal nedlægges, og hvad der så skal ske med de frigivne gaderum.

PS Man burde samtidig gøre det ekstra dyrt for de der latterlige firehjulstrækkere at parkere. Helt ærligt hvad man skal man de benzinslugende, kultveilte-pumpende monstre midt inde i byen?

19.09.2005

Almanak

Hvis man gerne vil kende de præcise solop- og nedgangstider overalt i landet, så kan man finde en elektronisk almanak på denne adresse. Heraf fremgår det også at man sådan i almanaksammenhænge skelner mellem borgerligt tusmørke, nautisk tusmørke og astronomisk tusmørke, hvor det første er det mest kortvarige og det sidste er det længste (varer hele natten om sommeren). Gad vide hvad kriterierne er for disse forskellige tusmørker - og hvornår er man så ude af tusmørkezonen?

05.09.2005

Lokalplan for Rigsarkivet og banelegmet

Det er meningen at Rigsarkivet og Landsarkivet for Sjælland skal samles i dels nogle nye og dels nogle ombyggede bygninger på en del af banelegmet lige ved Hovedbanegården. Samtidig vil man have udviklet og bebygget en længere strækning fra Hovedbanegården til Dybbølsbro. Lokalplanen er i høring for tiden og frem til 23. september. Forslaget kan findes hér. Send et høringssvar og forlang at vi sammen med Rigsarkivet og de øvrige bebyggelser får en fodgængerbro fra Kødbyen over banelegmet og helt ud til kajen på Kalvedbod Brygge.

I Vesterbro Trafik- og Byrumsgruppe synes vi det er spændende at planen stiller krav om ekspressivt og skulpturelt byggeri "med en høj arkitektonisk standard i et nutidigt forsprog, der medvirker til at skabe harmoni i forhold til det omgivende arkitektonisk og funktionelt sammensatte område". Det læser vi som: Nogle bygninger der er så flotte at de kan overskygge det hæslige og kedsommelige byggeri på Kalvebod Brygge.

Det er også interessant med en bydel der potentielt kan forbinde Vestebro med havnen. Der er dog nogle problemer i lokalplanen. Det er tanken at der skal være et grønt strøg gennem hele området, men det er uklart hvor meget det bliver til gavn for alle vesterbroere. Samtidig er det tanken at byggeriet opad Dybbøsbro skal være meget massivt. Det forstår vi ikke helt, vi mener snarere at byggeriet skal trappes ned og bliver mindre massivt, jo tættere man kommer på Dybbølsbro. Netop der skulle der så være en udendørs boldbane, hvilket er noget vesterbroerne i den grad mangler.

Desuden har man - indtil videre - opgivet den bro der ellers på mange måder kunne berige hele området. En bro der går fra bagenden af Brune Kødby (bag Øksnehallen) via det nye byområde og ud til vandet. En sådan bro kunne give folk på indre Vesterbro mulighed for at komme ind til det grønne strøg i det nye byområde og videre ud til vandet. Den kunne omvendt trække det nye områdes brugere og beboere samt alle der promenerer ved havnen til indre Vesterbro. Den kunne skabe en promenade-forbindelse mellem Det Kongelige Bibliotek og Rigsarkivet og videre til kulturtilbuddene (og de nye designvirksomheder) i Kødbyen, og den kunne sende mere liv ned til havnefronten på Kalvebod Brygge. Selvom Bryggen er blevet lemlæstet så har den potentiale til at blive et mere attraktivt og levende område. Man ser trods alt allerede at folke spadserer og soler sig og bader og søger ned mod vandet med deres kajakker på den strækning, så behovet og potentialet er der, men der skal gøres mere.

PS: Dybbølsbro er allerede helt fyldt med kunderne til Fisktorvet, den har ikke kapacitet til en større forøgelse af trafikken. Endvidere er der temmelig langt fra Bernstorffsgade til Dybbølsbro, så hvis de er de eneste forbindelser mellem Vesterbro og det nye område, så bliver det nye område noget isoleret (lukket inde som det er mellem jernbanen og indfaldsvejen) og ikke til helt så meget gavn som grønt område for vesterbroerne. Der er brug for endnu en broforbindelse.

Så send en indsigelse!!

Olienarkomani

Jeg har lige været på en interessant miljøsociologisk konference, hvor en af oplægsholderne fortalte om olieudvinding i delstaten Alberta i Canada. Det er en tyndt befolket delstat, men alligevel en af de mest forurenede. De færreste af indbyggerne er født og opvokset i Alberta, men kommer dertil for at få andel i udnyttelsen af områdets resurser: skov og olie. Det er også et af de områder, hvor man er gået i gang med at udvinde olie af sand og skifer, altså ikke olie der findes i flydende form i undergrunden, men olie der så og sige er opløst i jorden.

Det er en teknik, hvor man først skræller det øverste lag jord af, så sender man ekstremt varm vanddamp ned i den jord/det sand man er nået ned til, og ud af det kan man udvinde olie. Det vand der er tilbage bliver så samlet i store søer, men det er så giftigt at fugle der landet på søerne ikke overlever længe. For at forhindre denne fugledød sætter man kæmpe tågehorn op som kan skræmme fuglene væk fra disse giftpøle. Jeps, du læste rigtigt. Når man tager i betragtning at det er en dyr udvindingsteknologi, så forekommer hele situationen endnu mere absurd. Det er virkelig som narkomanen der ikke længere kan finde årer at stikke sig i og begynder at stikke sig de særeste steder, i penis, under øjenlåget osv. Så afhængige synes verdenssamfundet og i særdeleshed den nordamerikanske civilisation at være af olie, at man tyr til de mest desperate foranstaltninger for at kunne blive ved at få sine oliefix.

At bruge enorme summer på den slags udvindingsteknoloiger er dumt, når man i stedet kunne bruge pengene på at udvikle og sprede vedvarende energiteknologier.

Man kan læse mere om udvinding af olie fra oliesand hér, på et sted der hedder Oasen og også på answers.com

En miljøindsats der er ved at lykkes

Mens verdens og især USA's stædigt insisterer på at fastholde sin olieafhængighed, så er der tilsyneladende nu tegn på at et andet af de store globale miljøproblemer er ved at blive afhjulpet. I hvert fald kan DMI i en artikel på sin hjemmeside fortælle at ozonlaget har stabiliseret sig, at det altså ikke længere er under nedbrydning fra de menneskeskabte udledninger af freon og cfc-gasser fra køleskabe m.v.

Det viser at en målrettet indsats faktisk kan lede til at en faretruende miljøødelæggelse bliver stoppet og måske afværget - og så må man håbe at ozonlaget, som jo beskytter kloden mod de mest skadelige af solens uv-stråler, også kan genvinde den styrke det havde inden cfc-gasserne begyndte at æde løs af det.

Det er værd at påpege at problemet med nedbrydningen af ozonlaget aldrig kunne være blevet løst, hvis det var blevet overladt til markedskræfternes usynlige hånd. Der er og var absolut ingen grund for markedsaktører til at skifte køleskabsteknologi, og før et teknologisk skift blev aktuelt var der absolut ingen markedsaktører der ville have interesseret sig for overhovedet at finde ud af at der faktisk var et problem med cfc-gasserne. Der skulle en anden slags logik, en logik hvis horisont er almenvellet, til for både at sanse og håndtere dette globale miljøproblem.

Det er i øvrigt interessant at da den internationale politiske kamp for at gøre noget ved ozonlagsproblemet var på sit højeste, var der vedvarende forskellige eksperter som benægtede at der skulle være en udtydning af ozonlaget i gang og benægtede at freon m.v. havde noget at gøre med det problem. Den slags eksperter kom dog i en dansk sammenhæng mest til orde i Jyllandsposten, og de blev ikke del af mainstream. En interessant parallel til den politiske kamp om klimaforandringer, hvor drivhuseffekt-benægtelse er blevet en del af den politiske og mediemæssige mainstream.

Powered by Movable Type 3.2