Arkiv: oktober 2005

« september 2005 | Forside | november 2005 »

25.10.2005

Konservative er skadelige for miljøet i København

Op til kommunalvalget er der grund til at se ikke bare på hvad partierne og de enkelte kandidater lover og har af visioner og grundholdninger for den (eller de) kommende periode®, men også hvad de har udrettet hidtil - og her kan det være relevant at grave lidt gamle nyheder op. Det konservative Folkeparti har på landsplan tegnet sig for nogle uheldige beslutninger som har været undergravet forbedringer af miljøtilstanden i København. Det mener jeg ikke man bør belønne de lokale kandidater for.

1) Justistministeren, der som bekendt er fra det konservative folkeparti, sørgede for at blokere et forsøg med miljøzoner i København, et forsøg der skulle sikre en væsentlig reduktion i mængden af de meget skadelige dieselpartikler ved at påbyde lastbiler at have installeret partikelfiltre, hvis de vil køre ind i zonen. En reduktion af foureningen med dieselpartikler ville spare en masse mennesker for lustvejslidelser og forhindre en masse tidlige døsfald som følge af disse lidelser. Det økologiske råd har på deres hjemmeside (artikel vedr. dieselpartikler fra 20/10-05) en uddybende redegørelse for dette. Læs den, den forklarer også hvordan samfundet bliver sparet for en masse sundhedsudgifter ved at der bliver indført sådanne miløzoner.

2) Da selv bygge- og teknikborgmester Søren Pind fra Venstre erklærede sig interesseret i en eller anden form for betalingsring for at lægge en dæmper på biltrafikken i København, og der derfor var flertal for det i borgerrepræsentationen, og statsministeren endvidere udtalte at han ikke ville stille sig i vejen, det måtte være op til kommunen selv, der var det de konservative på landsplan med økonomiminsiteren i spidsen der gik ind og blokerede for enhver tale om dette.

Det synes jeg som sagt ikke at man skal belønne de lokale konservative kandidater for, også selvom de på andre politikområder har vist deres anstændighed, bl.a. ved at tage afstand fra Dansk Folkepartis yderligtgående (dis)integrationspolitik.

19.10.2005

Ultimatum game

Meget økonomisk teori og mange økonomiske analyser bygger på en særlig præmis og en ganske særlig forståelse af rationel adfærd. Man bygger for det første analyserne på en formodning om det enkelte menneskes - den enkelte aktørs - handlinger og for det andet på en formodning om at dette enkelte menneske til enhver tid vil stræbe efter at maksimere egen nytte. Det er en grundantagelse som også kaldes rational choice.

Der er imidlertid en hel del problemer med den grundantagelse, den er simpelthen forkert. En god ven har henledt min opmærksomhed på et interessant socialantroplogisk eksperiment som tydeligt illustrerer dette. Eksperimentet hedder Ultimatum Game, og er bl.a. blevet udført af en økonom ved navn Herbert Gintis, som også har skrevet om det (og i øvrigt kalder sit felt "bioeconomics") i adskillige artikler, bl.a. i Samfundsøkonomen nr. 4 2002, s. 22-28 samt i en artikel jeg ret nemt fandt på Google Scholar ved at søge på ordene ultimatum game, Gintis. Se den hér.

Eksperimentet går ud på man tager 2 personer, A og B, og så giver man A en sum penge f.eks. 100 kr. Det er A's opgave at dele pengene mellem sig selv og B, idet B mindst skal have en tiendedel, altså 10 kr. Hvis B siger nej tak, mister også A pengene.

De fleste økonomer vil ifølge deres menneske- og verdenssyn regne med at A kun giver lige præcis 10 kr. Dermed opnår han/hun den maksimale nytte i situationen. Ligeledes vil økonomerne regne med at B glad tager imod disse 10 kr., fordi vedkommende jo stadig får noget ud af det. Imidlertid går det ganske anderledes. Ved talrige gennemførelser af dette eksperiment over hele verden, også i de rigeste vestlige lande, viser det sig at A (altså alle mulige forskellige A'er) ofte, ja nærmest rutinemæssigt, giver halvdelen eller næsten halvdelen væk. Det viser sig endvidere at når A giver mindre end en tredjedel, så vælger B helt at afvise donationen - og straffer dermed giveren, også selv om det går ud over ham/hende selv.

Hvis B informeres om at A blot er en maskine, så accepterer B dog uden problemer en donation på mindre end en tredjedel.

Man har lyst til at sige: "Ja, selvfølgelig", men det er altså i fuldstændig modstrid med fundamentet i temmelig meget økonomisk teori, den teori der alene hviler på rational choice-antagelser. En af de ting økonomerne ikke begriber er at man i sin forståelse af menneskelig, herunder økonomisk, interaktion ikke kan og ikke skal tage udgangspunkt i den enkelte aktør. Det er netop interaktionen man må prøve at forstå. Aktører bliver altid til i interaktion med andre aktører/mennesker.

Et andet problem i den økonomiske tænkning er den snævre opfattelse af rationalitet. Stillet overfor resultatet af ovenstående eksperiment vil mange økonomer blot sukke over menneskenes irrationalitet - lidt ligesom kristne præster der sørgmodigt konstaterer menneskets syndighed eller muslimske imamer der forbander gudsbespottelse. Men hvis man forstår mennesket som altid og nødvendigvis socialt (en socialitet der dog udmærket kan forvaltes som individualisme, hvor hver enkelt udfolder sin individualitet ved at mime sine omgivelser), så er det ikke synderligt irrationelt at handle som det sker i eksperimentet.

Hvis man som antropologisk grundantagelse regner med at mennesker fungerer i forskellige former for fælleshed, og at denne fælleshed hjælper vores overlevelse, beskyttelse og vebefindende - om det så er i et par, i en gruppe/en flok eller i et komplekst samfund med meget omfattende arbejdsdeling - så er det netop rationelt at sikre en vis sammenhængskraft i denne fælleshed, og så er det igen rationelt at opføre sig straffende overfor mennesker der end ikke i en simpel interaktion er i stand til at støtte denne sammenhængskraft.

Tilføjelse: Af den person der henledte min opmærksomed på ultimatum game er jeg blevet gjort opmærksom på følgende: Det er ikke korrekt at økonmer sukker over menneskers irrationalitet. Økonomer mener, at hvis folk handler irrationelt, så vil der ske 1 af 2 ting: 1)folk finder enten selv ud af, at deres adfærd er en dum idé, og så holder de op med at være irrationelle. 2) Eller folk der fastholder en irrationel adfærd vil på en eller anden måde tabe. Desuden er det urimeligt at sammeligne økonomer med imamer eller præster.

Jeg tager indvendingen til mig og vil søge at kvalificere den pointe jeg vist nok ville frem til: Økonomien er nok mindst lige så fuld af modsigelser og uenigheder som de andre samfundsvidenskaber, men visse udgaver af økonomien har en dominerende position i såvel den offentlige debat som den politiske administration og planlægning. Som alle andre vidensssystemer (inklusive religioner og inklusiv forskellige varianter af sociologi) hviler disse dominerende økonomiske vidensregimer på nogle grundantagelser, nogle dogmer om man vil. Således kan troen på homo oeconomicus og den individuelle rational choice-aktør få karakter af et dogme, og hvis det fastholdes hvor det ellers strider mod den verden man i øvrigt kan erfare, så får det karakter af et religiøst dogme.... Men jeg tager gerne mod korrektioner til den formentlig lidt uklart formulerede tanke.

09.10.2005

Firehjulstrækkere nej tak

Det er ikke til at overse at der efterhånden er en hulens masse 4-hjulstrækkere der kører rundt i byen. Det er ikke bare jeeps og landrovers som man kendte for 20-30 år siden, men en hel divison af såkaldte Sports Utility Vehicles, SUVs, som de hedder med en amerikansk fællesbetegnelse - og jeg tror nok at det inkluderer de der Hummere, altså HMV'ere, som oprindeligt er militærkøretøjer (MV-et står for Military Vehicle, men hvad står H'et for?), og som så bliver ombygget til brug for civilister i den almindelige trafik. Hvad betegnelsen end er, så har jeg svært ved at se hvad pointen er med de benzinslugende, CO2-forurenende, livsfarlige bilmonstre og især hvad pointen skulle være med at have sådan et monster midt inde i byen, hvor der virkelig er meget få bjergkløfter og stejle sandklitter at forcere.

SUVnejtak.jpg

Problemet med de firehjulstrækkere er at det er miljømæssigt uansvarligt forbrug, fordi de bruger meget benzin og kører for få km på literen, og fordi det ikke tjener noget rimeligt formål at have et sådant køretøj midt inde i byen. Det er med andre ord overforbrug og ødslen med resurserne uden noget rimelig grund. Desuden fylder de alt for meget i den trængte trafik og på parkeringspladserne, og de er mere farlige end biler flest for andre trafikanter

I tegneserien Doonesbury er der nogle striber hvor Mike Doonesburys datter render rundt og sætter sedler på firehjulstrækkere. Londons overborgmester, Ken Livingstone, har sagt at folk der kører i SUV'ere midt inde i byen er nogle idioter. Allerede i 1982 skrev en amerikaner ved navn Feirstein i bogen Real men don't eat quiche at rigtige mænd der bor i byen ikke kører i jeep. Og forleden kunne Information skrive om nogle franske aktivister der aktionerer mod netop SUV'ere. De kalder sig Les dégonflés, hvilket betyder "de punkterede" - hvilket ikke er helt logisk. I betagtning af hvad de foretager sig burde de snarere kalde sig de punkterende.

Det var nemt nok at finde deres hjemmeside/blog, og det var også muligt at finde lidt tekst på engelsk, bl.a. en lille historie med billeder om at Barbie var blevet dræbt i en bilulykke da hendes SUV væltede rundt.

Powered by Movable Type 3.2