« Ultimatum game | Forside | Tonen i indvandrerdebatten »

Konservative er skadelige for miljøet i København

Op til kommunalvalget er der grund til at se ikke bare på hvad partierne og de enkelte kandidater lover og har af visioner og grundholdninger for den (eller de) kommende periode®, men også hvad de har udrettet hidtil - og her kan det være relevant at grave lidt gamle nyheder op. Det konservative Folkeparti har på landsplan tegnet sig for nogle uheldige beslutninger som har været undergravet forbedringer af miljøtilstanden i København. Det mener jeg ikke man bør belønne de lokale kandidater for.

1) Justistministeren, der som bekendt er fra det konservative folkeparti, sørgede for at blokere et forsøg med miljøzoner i København, et forsøg der skulle sikre en væsentlig reduktion i mængden af de meget skadelige dieselpartikler ved at påbyde lastbiler at have installeret partikelfiltre, hvis de vil køre ind i zonen. En reduktion af foureningen med dieselpartikler ville spare en masse mennesker for lustvejslidelser og forhindre en masse tidlige døsfald som følge af disse lidelser. Det økologiske råd har på deres hjemmeside (artikel vedr. dieselpartikler fra 20/10-05) en uddybende redegørelse for dette. Læs den, den forklarer også hvordan samfundet bliver sparet for en masse sundhedsudgifter ved at der bliver indført sådanne miløzoner.

2) Da selv bygge- og teknikborgmester Søren Pind fra Venstre erklærede sig interesseret i en eller anden form for betalingsring for at lægge en dæmper på biltrafikken i København, og der derfor var flertal for det i borgerrepræsentationen, og statsministeren endvidere udtalte at han ikke ville stille sig i vejen, det måtte være op til kommunen selv, der var det de konservative på landsplan med økonomiminsiteren i spidsen der gik ind og blokerede for enhver tale om dette.

Det synes jeg som sagt ikke at man skal belønne de lokale konservative kandidater for, også selvom de på andre politikområder har vist deres anstændighed, bl.a. ved at tage afstand fra Dansk Folkepartis yderligtgående (dis)integrationspolitik.

TrackBack

TrackBack URL for this entry:
http://www.groveloejer.dk/cgi-bin/mt/mt-tb.cgi/446.

Kommentarer

Bedre parkering i og omkring den indre by -- samt langt mindre trafik. Utopien kan godt blive til en realitet. Læs videre...

Jeg har tænkt over idéen i nogle år, og den holder stadig gejsten over trods mange års prøvelser i diskussion:

Ganske enkelt, grav søerne op -- fra Skt. Jørgen til Sortedam -- og installér parkeringskældre. 4-5 etager dybt. Dæk dem til igen og hæld vandet tilbage i søerne (som nu, i princippet, blot er store vandbassiner), sådan så København igen ser ud sig selv.

Mod betaling parkeres biler under søerne, og med i prisen er et heldags pas til bus/metro/S-togs til at færdes i byen. Mængden af cirkulerende busser i den indre by skal selvfølgeligt øges betydeligt. Nok en Metro linie til. Og så må resten ordnes med taxa, rickshaws, og cykler.

Leveringer og andre ærinder til den indre by må ordnes med bropenge og/eller andre systemer. Mod bropenge, kan der køres ind i byen og ud igen -- til en timepris eller dagspris, der vil favoriserer brugen af parkering under søerne. Pendul-busser fra og til søerne kan tillige servicere institutioner så som Rigshospitalet, Panum, universitetet, etc., hvorved de nære brokvarterer også kan aflastes.

En del af de P-pladserne forbeholdes beboernes i den indre by samt de tilstødende brokvarterer. Disse pladser kan erhverves mod en ikke-urimelig årlig lejeafgift eller måske ligefrem et direkte køb.

Hvis alle søerne graves ud til parkering, taler vi om plads til rigtigt mange biler. Flere hundrede tusinde.

Bonus: De nye sø-bassiner, der indeholder rent vand, og som kan holdes rene gennem et rensningsanlæg, kan nu sikkert give anledning til deres brug som sports- og badebassiner til københavnerne (sagde jeg OL Copenhagen 2020?). Måske at foretrække over havnen og alle de sjove kemikalier og tunge metaller, man kan finde på bunden dér. Stadsarkitekten og hele verdens dygtigste landskabsarkitekter kunne sættes på en spændende opgave hér.

Ingen tvivl, det vil være et stort projekt, som selvfølgelig skal finansieres. Jeg er overbevist om at pengene kan findes fra eksisterende budgetter samt fra brugerbetaling. Tillige må en del absorberes over statsgælden. Løsningen må ikke afkræve en brugerbetaling på urimelig vis, sådan som vi har set det på broerne til Fyn og Skåne. Mange kan vælge at reducere brugen af broerne, men der er folk der ikke har den luksus, når det kommer til at skulle ind til byen. Man kunne nævne rådhusets ansatte, bare for at tage et eksempel. Der bør således nok være en ordning for ansatte med arbejdsplads indenfor eller nær søerne.

En del problematikker berører jeg slet ikke heri, men dem kan jeg tage hul på en anden dag.

Et prestigeprojekt for København, der vil give pote i mange retninger langt tid ind i fremtiden.

Kommentarer?

Skriv en kommentar

Powered by Movable Type 3.2