« Golfbaner som borgerlig natur | Forside | Bilfri Indre By er ikke så vigtigt »

Medierne, Lomborg og miljødebatten

Onsdag d. 30/11 2005 kunne man på P1 Morgen høre et indslag om Lomborg, medierne og miljødebatten med følgende oplæg: "Medierne elsker når folk er uenige, fordi de elsker den gode debat, og det var derfor Bjørn Lomborg fik al den omtale han fik i sin tid som miljødebattør." Indslaget formede sig som en debat ml. seniorforsker (nu emeritus) Jes Fenger fra DMU og chefredaktør Tøger Seidenfaden, og de havde selv sagt hver deres bud på om man savnede Lomborg i den offentlige miljødebat.

Det er fascinerende at Lomborg er og har været så markant et mediefænomen, at det i sig selv er en historie, at han nu ikke længere er (så meget) til stede i medierne som miljødebattør. Men spørgsmålet om hans rolle i debatten fortjener måske en nærmere overvejelse end de retoriske falbelader Seidenfaden kastede sig ud i.

Seidenfaden og Fenger var sådan nogenlunde enige om at Lomborg nok havde uret i sin bagatellisering af klimaproblemerne. Så spørgsmålet er om Lomborg-provokationerne alligevel var til gavn for miljødebatten.

- Først en sammenligning: Da Sydafrikas præsident tiltrådte posten kastede han sig ud i nogle markeringer af at AIDS ikke har noget HIV at gøre. Når en mand med en sådan autoritet udtaler sig om et så alvorligt emne, så har det en effekt. 1) På folkeoplysningen og forebyggelsen, i og med at der bliver skabt tvivl om smittevejene og nytten af kondomer og hele sygdomsforståelsen. 2) På behandlingen, fordi der simpelthen bliver givet støtte til helt håbløse behandlingsformer og mindre støtte til virksomme behandlingsformer. Det kan godt være at det har givet turbulens i aids-debatten med Mbekis udmelding, men den var decideret skadelig for aids-indsatsen. Det er fristende at sammenligne Lomborgs bidrag til klima- og miljødebatten med Mbekis bidrag til aids-debatten.

- I USA har meget, meget magtfulde lobbygrupper og kapitalinteresser indenfor olie- og kulindustrien kæmpet indædt og succesrigt mod enhver form for indgreb i forbruget af fossile brændsler. Ikke mindst har disse grupper ført deres kamp gennem systematisk (omend skjult) at understøtte aktører der fremstår som eksperter, og som på baggrund af den position drager enhver klimaforskning i tvivl, nedgør det internationale klimapanel og benægter sammenhæng mellem menneskelig aktivitet og drivhuseffekt. Strategien har været idelig gentagelse på basis af en meget privilegeret adgang til medier og politikere samt selvpositionering som objektive eksperter. Det har fået den offentlige debat om klimaproblemer til at strande i en skyttegravskrig, hvor man ikke har kunnet komme i gang med den egentlige udfordring - hvordan vi bedst undgår de største klimaforandringer og tilpasser os resten - fordi alle kræfter bare er gået med at tilbagevise løgnagtige påstande og rent sludder. Der er skrevet udmærket om dette i en artikel af Myanna Lahsen: "Technocracy, Democracy, and U.S. Climate Politics", i Science, Technology, & Human Values, 2005, vol. 30/no. 1, p.137-169.

- Jeg påstår lige præcis ikke at Lomborg er købt af olielobbyen. Men jeg vil gerne påpege at Lomborg i mediernes iscenesættelse af ham fik tildelt en stærk autoritesposition, ovenikøbet den meget privilegerede position som den unge og friske bidragyder, og som den der - i lighed med Galilei, Klodshans, den lille dreng i Kejserens nye klæder og lignende mytiske figurer - tør tale den etablerede viden midt imod. Hans bidrag til klima- og miljødebatten har på baggrund af den autoritetsposition muligvis haft samme effekt som skitseret ovenfor, altså at vi bruger alle kræfterne på frugtesløse diskussioner og tilbagevisning af falske påstande og selektive statistikker, mens vi kunne komme videre med de egentlige udfordringer.

Mere om Lomborg i et tidligere blogindlæg

TrackBack

TrackBack URL for this entry:
http://www.groveloejer.dk/cgi-bin/mt/mt-tb.cgi/469.

Skriv en kommentar

Seneste kommentarer

Powered by Movable Type 3.2