Arkiv: januar 2006

« december 2005 | Forside | februar 2006 »

30.01.2006

Bureaukrati som overdreven service

Den flittige blogger Torben Sangild har ad flere omgange skrevet om bureaukratiske forviklinger af næste kafkaske dimension i mødet med både private virksomheder og offentlige myndigheder (senest også om at Service er et vidt begreb).

Jeg har ved billetkøb i en stribe københavnske teatre oplevet et besynderligt fænomen, som sådan set ikke lagde hindringer i vejen for mig, tværtimod antog det karakter af velvillig service, men man kan måske alligevel opfatte det som noget underligt bureaukrati.

Sagen er at det simpelthen ikke kan lade sig gøre at købe en teaterbillet uden at opgive sit fulde navn inklusiv adresse og telefonnummer. Første gang jeg for alvor blev opmærksom på fænomenet - men anden gang jeg mødte det - ville jeg reservere et par billetter da jeg blev bedt om mit telefonnummer, hvilket jeg regnede med skulle bruges som bestillingsnummer, men da jeg opgav mit mobilnummer var det ikke godt nok, for det er ikke registreret. De sidder simpelthen i billetbestillingen og er on line med Oplysningen og får straks alle oplysninger om 'kunden' så snart man har opgivet sit telefonnummer. Og hvis man insisterer på at bruge et hemmeligt nummer, så skal man oprettes som kunde og oplyse navn og adresse. Det gælder også hvis man kommer direkte ind fra gaden og køber en billet til samme dag.

Jeg fattede ikke hvad denne overadministration og overvågning af mine kulturvaner skulle til for, så da jeg kom for at hente mine billetter spurgte jeg (på en høflig måde) hvad i al verden pointen var og fik den forklaring at overvågningen selvfølgelig blot er en service, og at den - som det tilsyneladende altid gælder for overvågning - er der for min egen skyld. Hvis nu forestillingen bliver aflyst, så kan man få fat i mig, og hvis jeg mister billetten kan jeg få en ny. Jamen altså, der er intet af det hvor fuldt navn og adresse er nødvendigt. Man kan helt fint nøjes med et telefonnummer, om det så er hemmeligt eller ej, og det er da helt unødvendigt hvis man dukker op og beder om en billet til en forestilling samme aften to eller én time senere. Også når man køber billeter til en anden dag skulle man vel egentlig have lov til at undvære den service at blive "oprettet som kunde". Hvis man helst er fri kan man jo så bare selv tage risikoen ved at tabe sin billet eller gå forgæves til en aflyst forestilling.

Endelig fik jeg at vide at de skal have navnet til hvis der bliver brand, for så ved man hvilke personer der er blandt publikum. Det er i mine øjne ét af de tilfælde hvor en meget lille risiko bruges til at legitimere en unødvendig foranstaltning - en meget lille risiko for at der overhovedet bliver brand (forsynet forbyde det), og en meget lille risiko for at det så er helt umuligt at identificere folk, ofre såvel som reddede, på andre måder. Man mår spørge om vi så også skal opgive vores fulde navn og adresse, når vi køber ind i Magasin, for hvis der nu blev brand!!!???

28.01.2006

Tegninger og boykot

Der er næppe et ledigt synspunkt tilbage om dette emne, men sagen om Jyllandspostens Muhammed-tegninger er nu blæst så vildt ud af proportioner at jeg alligevel føler mig nødt til at kommentere:

Der er grund til at undskylde al det fremmedhad der har gennemsyret det danske samfund i alt for mange år efterhånden, ikke mindst båret af regeringspartierne inkl. Dansk Folkeparti. Men der er ikke grund til undskylde publiceringen af nogle tegninger, slet ikke overfor et fascistisk samfund som Saudiarabien! Tegningen hvor Muhammed portrætteres med en bombe i turbanen er ikke særlig god smag (endsige stor kunst), og publiceringen af tegningerne var en temmelig barnagtig provokation. Ligeledes var der mange der i sin tid blev provokeret af fremstillingen af den korsfæstede Jesus med erigeret lem. Men man må nu engang finde sig i at dårlig smag florerer, og at den engang imellem går ud over ens egne følelser. Den dårlige smag kan man kritisere, og nogle gange skal man også gøre det, men at man i et verdsligt samfund skulle underlægge sig det forbud mod afbildning af Muhammed som opretholdes i nogle muslimske kredse, det er da helt uacceptabelt. Hertil er der yderligere et par pointer at tilføje:

1) For det første er der proportionerne i sagen: Jyllandsposten er en avis der læses af en beskeden del af den danske befolkning som kun tæller godt 5 mio. mennesker. Hvis man ikke kan lide at se tegninger af Muhammed, så lad dog være med at åbne avisen. Og hvis man i den arabiske verden - med rette - er frustreret over den vestlige verdens behandling af arabiske og muslimske lande, så find dog nogle relevante problemer og nogle betydelige modstandere. Boykot USA, fordi de på fjerde år internerer statsborgere fra muslimske lande uden rettergang eller dom, og fordi de systematisk har tortureret guderne må vide hvor mange mennesker i diverse fangelejre rundt om i verden. Boykot dem fordi de først støtter jeres elendige diktatorer og dernæst hælder bomber i hovedet på jer for at fjerne dem igen. Boykot USA fordi de aldrig har sagt fra overfor Israels overgreb på palæstinenserne: den konstante udbygning af bosættelser, ødelæggelserne af palæstinensiske olivenplantager, sikkerhedsmuren som beslaglægger og ødeægger palæstinensisk territorium osv.

2) For det andet er der det principielle. I den ofte smertelige og meget langvarige proces med verdsliggørelse af de europæiske samfund har det været en væsentlig pointe og erfaring, at de religiøse overhoveder og de religiøse dogmer ikke skulle blokere tanke-, tros- og ytringsfriheden, men at disse friheder tværtimod var og er vigtigere end forfængeligheden hos kleresiet og ubøjeligheden i de religiøse dogmer. Det gælder også nu, hvor de verdslige principper åbenbart er truet af en utrolig indskrænket islamisme.

3) Jeg forstår ikke at man tror at Gud er så smålig, at hun/han/det lader sig fornærme af nogle små tegninger.

4) Statsministeren kunne med fordel have mødtes med ambassadørerne fra de arabiske lande, da de bad om et møde angående ikke bare tegningerne men den generelt antimuslimske propaganda i Danmark. Det er utrolig uhøfligt og dertil udiplomatisk at give folk fingeren, når de beder om et møde, og han kunne have benyttet anledningen til at forklare sagernes rette sammenhæng for ambassadørerne uden at give køb på nogen som helst principper og samtidig forsikret dem om, at den danske stat respekterer islam og muslimer og som stat er modstander af at ydmyge andre religioner. Den diplomatiske mulighed forpassede han, fordi han er sådan en bonderøv, og det har uden tvivl bidraget stærkt til at kaste benzin på bålet.

5) Noget andet der har bidraget til at kaste benzin på bålet er de fjolser fra islamisk trossamfund og andre sammenslutninger som har rejst rundt i den arabiske verden og agiteret med fordrejede oplysninger. Det var en temmelig dårlig idé, men man skal ikke være blind for at en medvirkende årsag til det idiotiske initiativ nok har været at statsministeren og regeringens andre ledende ministre aldrig har taget afstand fra den idelige strøm af fremmedfjendske og islamofobiske ytringer der er kommet fra Dansk Folkeparti og andre giftspredere. Fornærmelsen over Muhammed-tegningerne er en superdårlig og komplet oppustet sag, men kan simpelthen have været dråben der fik bægeret til at flyde over.

6) Dansk Folkeparti har for nylig været ude med et forslag til forbud mod at brænde eller på andre måder vanhellige det danske flag! Det er simpelthen for langt ude, og forslaget ligner selvfølgelig hysteriet overfor tegningerne af Muhammed. Det er selvfølgelig tilladt at fornærme den danske nationalisme lige så meget som det er tilladt at udtale sig kritisk om islam og bringe tegninger af Muhammed.

7) Man kan føle sig fristet af at sammenligne hele affæren med dengang Salman Rushdie fik en dødsdom fra nogle mullaher i Iran. Tegningerne i Jyllandsposten har naturligvis ikke noget der ligner det format som De sataniske vers har, men postyret i visse muslimske grupper over tekster og billeder, mens folk omkring dem i øvrigt bliver udsat for overgreb, lemlæstelse og død, den er den samme.

8) Læs i øvrigt den begavede kommentar af Mona Eltahawy fra den libanesiske avis Daily Star, bragt i Politiken 28/1 2006. Hun kritiserer der agitatorer som hidser sig op over tegningerne og blæser sagen ud af proportioner.

22.01.2006

Forbrug, forbrugerisme og miljø

Det er almindeligt for miljøforkæmpere at skælde ud på forbrugerisme og overforbrug. Det har ligeledes været et almindeligt svar at pege på at forbrug er en forudsætning for produktudvikling og teknologiudvikling, dvs. udvikling af renere teknologier, mere miljøvenlige produkter og mere bæredygtige produktionsprocesser. Så er forbrugerisme et miljømæssigt gode eller roden til al ubæredygtig praksis?

I nyere miljøpolitik og tilhørende ideologi har man stræbt efter at forene økonomisk vækst med miljøhensyn, at afkoble såvel forurening som vækst i resurseforbruget fra den økonomiske vækst. Det er i vid udstrækning lykkedes i Europa at afkoble udledningen af svovlforbindelser fra energiproduktionen, den slags forurening er simpelthen ikke et problem længere (omend der stadig er et stort problem med partikler fra trafik og brændeovne). Det er også lykkedes at holde energiforbruget stabilt i Danmark i over 20 år, samtidig med at den økonomiske vækst har kørt derudaf.

Men forestillingen om at superforbruge sig til et bedre miljø og forene langsigtede miljøhensyn med ubegrænset økonomisk vækst og forbrugsudvidelse ligner mere en våd drøm end et reelt scenarie.

Det er rigtigt at udskiftning af gamle biler og gamle computer- og fjernsynsskærme sikrer et mindre energiforbrug, men faktisk er energiforbruget i de sidste par år steget for første gang i noget der ligner 20 år. Miljøtilstandsrapporten fra DMU der blev udgivet i efteråret 2005 fortæller at danskernes forbrug er steget med 20% fra 1990 til 2003, og det har smittet af på produktion, transport og mængden af affald. Det har i nogle henseender medført en omlægning mod mere miljøvenlige produkter og forbrugsmåder, men på andre områder resulterer det stigende forbrug i øgede miljøpåvirkninger.

"Husholdningernes energiforbrug og forbrug af elektricitet til apparater, lys m.v. er steget. Apparaterne bliver hver især mere effektive med lavere el-forbrug, men til gengæld er antallet af apparater steget." (Hanne Bach, Bo Normander & Henrik Gudimundsson, DMU i Aktuel Naturvidenskab nr. 6 2005, s. 22).

Det er præcis heri forbrugerismen ligger: At drivkraften for at anskaffe nye produkter selvfølgelig ikke er miljøhensyn, men at man simpelthen og hele tiden vil have mere, og at en begrænsning på forbrugsudvidelsen ikke kan accepteres. Dvs. det kan selvføælgelig under ugunstige vilkår - som helst skal undgås - være en økonomisk nødvendighed at begrænse forbruget, men at sætte minimalisme (som Douglas Coupland kaldte det i Generation X) eller blot et vist mådehold - og her snakker vi ikke om askese, men blot resurse- og affaldsbevidtshed - som livsform, det opfattes som decideret uacceptabelt.

Overordnet set indebærer den bestandige forbrugsudvidelse at Danmarks såkaldt økologiske fodspor bliver større og større, dvs. det areal vi lægger beslag på, og som er nødvendigt for at producere alle vores varer og goder, og det areal vi lægger beslag på er selvfølgelig meget større end det vi bor på. I teorien er det formentlig de fleste giftvirkninger - for mennesker og miljø - der kan undgås ved at koble forbedrede teknologier med øget forbrug, og en del affaldsproblemer kan nok også håndteres - måske - men et galopperende resurseforbrug lægger beslag på en større og større del af kloden med stor risiko for udpining. Så meget desto mere fordi enorme befolkningsgrupper i Kina og Indien er på vej mod bedre levevilkår og dermed væsentligt større forbrug og væsentlig større beslag på jordens resurser, hvilket levner mindre plads til vores overforbrug.

Og først og fremmest er der energiproblemet. Vores afhængighed af fossile brændsler som energiresurse er ved at skabe enorme problemer for klodens klima. Det er ikke til at vide hvornår problemerne bliver rigtig alvorlige, men udviklingen er i gang og står ikke til at ændre. Hvis vi skærer drastisk ned på den fossile energiproduktion kan vi måske begrænse klimaforandringerne og holde dem på et niveau, hvor det er muligt at tilpasse sig, men det kræver ikke bare nye energiteknologier, men også regulære reduktioner i energiforbruget, og det opnås ganske vist med nye mere energieffektive apparater, men ikke ved at vi bliver ved med at anskaffe os endnu flere energiforbrugende apparater, bliver ved med at rejse oftere og oftere længere og længere væk og bliver ved med at spise mere og mere, altså bliver ved med at klynge os til forbrugerismen som livsstrategi.

Powered by Movable Type 3.2