« Forbrug, forbrugerisme og miljø | Forside | Bureaukrati som overdreven service »

Tegninger og boykot

Der er næppe et ledigt synspunkt tilbage om dette emne, men sagen om Jyllandspostens Muhammed-tegninger er nu blæst så vildt ud af proportioner at jeg alligevel føler mig nødt til at kommentere:

Der er grund til at undskylde al det fremmedhad der har gennemsyret det danske samfund i alt for mange år efterhånden, ikke mindst båret af regeringspartierne inkl. Dansk Folkeparti. Men der er ikke grund til undskylde publiceringen af nogle tegninger, slet ikke overfor et fascistisk samfund som Saudiarabien! Tegningen hvor Muhammed portrætteres med en bombe i turbanen er ikke særlig god smag (endsige stor kunst), og publiceringen af tegningerne var en temmelig barnagtig provokation. Ligeledes var der mange der i sin tid blev provokeret af fremstillingen af den korsfæstede Jesus med erigeret lem. Men man må nu engang finde sig i at dårlig smag florerer, og at den engang imellem går ud over ens egne følelser. Den dårlige smag kan man kritisere, og nogle gange skal man også gøre det, men at man i et verdsligt samfund skulle underlægge sig det forbud mod afbildning af Muhammed som opretholdes i nogle muslimske kredse, det er da helt uacceptabelt. Hertil er der yderligere et par pointer at tilføje:

1) For det første er der proportionerne i sagen: Jyllandsposten er en avis der læses af en beskeden del af den danske befolkning som kun tæller godt 5 mio. mennesker. Hvis man ikke kan lide at se tegninger af Muhammed, så lad dog være med at åbne avisen. Og hvis man i den arabiske verden - med rette - er frustreret over den vestlige verdens behandling af arabiske og muslimske lande, så find dog nogle relevante problemer og nogle betydelige modstandere. Boykot USA, fordi de på fjerde år internerer statsborgere fra muslimske lande uden rettergang eller dom, og fordi de systematisk har tortureret guderne må vide hvor mange mennesker i diverse fangelejre rundt om i verden. Boykot dem fordi de først støtter jeres elendige diktatorer og dernæst hælder bomber i hovedet på jer for at fjerne dem igen. Boykot USA fordi de aldrig har sagt fra overfor Israels overgreb på palæstinenserne: den konstante udbygning af bosættelser, ødelæggelserne af palæstinensiske olivenplantager, sikkerhedsmuren som beslaglægger og ødeægger palæstinensisk territorium osv.

2) For det andet er der det principielle. I den ofte smertelige og meget langvarige proces med verdsliggørelse af de europæiske samfund har det været en væsentlig pointe og erfaring, at de religiøse overhoveder og de religiøse dogmer ikke skulle blokere tanke-, tros- og ytringsfriheden, men at disse friheder tværtimod var og er vigtigere end forfængeligheden hos kleresiet og ubøjeligheden i de religiøse dogmer. Det gælder også nu, hvor de verdslige principper åbenbart er truet af en utrolig indskrænket islamisme.

3) Jeg forstår ikke at man tror at Gud er så smålig, at hun/han/det lader sig fornærme af nogle små tegninger.

4) Statsministeren kunne med fordel have mødtes med ambassadørerne fra de arabiske lande, da de bad om et møde angående ikke bare tegningerne men den generelt antimuslimske propaganda i Danmark. Det er utrolig uhøfligt og dertil udiplomatisk at give folk fingeren, når de beder om et møde, og han kunne have benyttet anledningen til at forklare sagernes rette sammenhæng for ambassadørerne uden at give køb på nogen som helst principper og samtidig forsikret dem om, at den danske stat respekterer islam og muslimer og som stat er modstander af at ydmyge andre religioner. Den diplomatiske mulighed forpassede han, fordi han er sådan en bonderøv, og det har uden tvivl bidraget stærkt til at kaste benzin på bålet.

5) Noget andet der har bidraget til at kaste benzin på bålet er de fjolser fra islamisk trossamfund og andre sammenslutninger som har rejst rundt i den arabiske verden og agiteret med fordrejede oplysninger. Det var en temmelig dårlig idé, men man skal ikke være blind for at en medvirkende årsag til det idiotiske initiativ nok har været at statsministeren og regeringens andre ledende ministre aldrig har taget afstand fra den idelige strøm af fremmedfjendske og islamofobiske ytringer der er kommet fra Dansk Folkeparti og andre giftspredere. Fornærmelsen over Muhammed-tegningerne er en superdårlig og komplet oppustet sag, men kan simpelthen have været dråben der fik bægeret til at flyde over.

6) Dansk Folkeparti har for nylig været ude med et forslag til forbud mod at brænde eller på andre måder vanhellige det danske flag! Det er simpelthen for langt ude, og forslaget ligner selvfølgelig hysteriet overfor tegningerne af Muhammed. Det er selvfølgelig tilladt at fornærme den danske nationalisme lige så meget som det er tilladt at udtale sig kritisk om islam og bringe tegninger af Muhammed.

7) Man kan føle sig fristet af at sammenligne hele affæren med dengang Salman Rushdie fik en dødsdom fra nogle mullaher i Iran. Tegningerne i Jyllandsposten har naturligvis ikke noget der ligner det format som De sataniske vers har, men postyret i visse muslimske grupper over tekster og billeder, mens folk omkring dem i øvrigt bliver udsat for overgreb, lemlæstelse og død, den er den samme.

8) Læs i øvrigt den begavede kommentar af Mona Eltahawy fra den libanesiske avis Daily Star, bragt i Politiken 28/1 2006. Hun kritiserer der agitatorer som hidser sig op over tegningerne og blæser sagen ud af proportioner.

TrackBack

TrackBack URL for this entry:
http://www.groveloejer.dk/cgi-bin/mt/mt-tb.cgi/484.

Kommentarer

Senest: På Politikens netavis står der i dag d. 30/1 at der florerer nogle kæde-beskeder via sms, som opfordrer til boykot af "muslimske" pizzariaer og kiosker. Det er dog det dummeste jeg længe har hørt. Man kan måske og til nød overveje at lade være med at købe benzin i Q8, fordi det er et multinationalt firma med forbindelse til ledende cirkler i Kuwait, og hvis man kan finde et eller andet der kommer fra Saudarabien så kan man jo boykotte det, men tilfældige danske muslimer der ejer et pizzeri har intet med denne konflikt at gøre, og en evt. boykot af deres forretninger vil blot egne sig til yderligere at hidse gemytterne op og skabe splid mellem forskellige befolkningsgrupper i Danmark. Lad dog være med sådan noget pjat. Blot fordi man totalt overreagerer i arabiske lande, så behøver vi ikke være så idiotiske i Danmark.

Artiklen kan ses her: http://politiken.dk/VisArtikel.iasp?PageID=433289


Enig - og selv om sagen nu er så meget ude af muslimske propertioner - og det siger en del - så har jeg nu indledt min egen boykot af Q8 som er ejet af den Kuwaitiske stat.

Ingen af de stater der har indledt boykot, kan vel iøvrigt siges at besidde et højt intellektivt stade, en høj moral, et menneskesyn der er foreneligt med at være gode samfundsborgere, demokrati?, overholdelse af menneskerettigheder? Well - hvad synes du?

Hvorfor støttede vi egentlig Kuwait under deres besættelse? Hvorfor brugte vi skatteydernes penge til et - har det nu vist sig - så ligegyldigt projekt. Hvis de havde været en del af irak - havde de i dag været et demokrati - tænk over det!!!

Selv om den rette sammenhæng om de ret ligegyldige tegninger vel nu kan siges at være forklaret utallige gange - ønsker ingen åbenbart i realiteten at høre forklaringen - så hvorfor efterlyser Saudi, kuwait etc. så egentlig en forklaring?

Glem derfor Mellemøsten - køb jeres olie hos vores norske naboer - og lad os så tage dialogen op når de bliver voksne og demokratiseret (nok ikke i dette årtusinde)i de muslimske lande.

I mellemtiden kan vi så bruge vores kræfter på at kigge nærmere på de selvoptagne immaner som rejser rundt og skaber had - formentlig endda på vores regning. Hvad med at de istedet kiggede på sig selv - og sørgede for at de mennekser der fylder i voldsstatistikkerne, i overførselsindkomsterne, i statistikker for ubehøvlet opførsel, som kræver og intet vil yde - altså andet end vold og ballade -
sørgede for at feje for egen dør, lære om demokrati og hvordan man bliver en god samfundsborger.

Hvem er disse immaner - og hvordan pokker kan de tillade sig at tage ophold i Danmark? Når de intet vil yde - men kun har til formål at grave grøfter - til fordel for sig selv - for nu større grøfterne er - nu flere kulrede muslimer får vi.

Lad os støtte de indvandrere/muslimer som forsøger, som vil gøre en forskel, som har en anden religion end os, men som accepterer andres holdning, som ønsker at bidrage til statskassen, som vil uddanne sig, som vil noget med deres liv.

og lad os så sammen isolere immanerne, der kun vil konflikt.

Jyllandsposten må siges at stå på skuldrene af en lang tradition:
http://www.zombietime.com/mohammed_image_archive/

Jeg var ellers *helt* færdig med Muhammed-tegninger...

:) Stine

Hej Stine
Tak for linket, supergodt. Og ja, jeg er godt nok også ved at være meget træt af at høre om de tegninger.
Lars

Skriv en kommentar

Powered by Movable Type 3.2