Arkiv: februar 2006

« januar 2006 | Forside | marts 2006 »

18.02.2006

Nedtur for miljøbevidstheden

Hvad er der sket der med miljøbevidstheden i den danske offentlighed, og hvordan har den offentlige diskurs om miljøet ændret sig fra først i 1990’erne til først i 2000’erne? Det har været emnet for et forskningsprojekt jeg har stået for, og blev støttet af forskningsrådet. Titlen på projektet var "Miljødiskursens udviklinger", og spørgsmålet blev undersøgt ved at se på og analysere nyhedsudsendelser fra DR og TV2. Der blev fokuseret på dækningen af FN-topmøderne om bæredygtig udvikling i Rio de Janeiro og Johannesborg i 1992 og 2002. Det var en case som jeg fandt signifikant, fordi topmøderne tiltrak sig stor mediemæssig opmærksomhed på en global skala, møderne beskæftigede sig med verdens helt store miljøproblemer, de satte miljøet på den globale dagsorden men lagde samtidig op til lokal handlen, og de kredsede om nogle af de centrale miljøbegreber såsom bæredygtighed og biodiversitet. Desuden var det i princippet den samme kreds af emner der blev behandlet over en periode på 10 år, så der var et godt sammenligningsgrundlag. Her er der lidt om hvad jeg synes at have fundet ud af.

Opmærksomhed overfor miljøproblemer og krav om bæredygtighed er blevet etableret som væsentlige spørgsmål med relevans for mange af samfundets sektorer. Mediedækningen af miljøspørgsmål er en integreret del af den udvikling. Indholdet af den offentlige miljøbevidsthed har dog ændret sig gennem årene. Dels har miljøbekymringen været optaget af forskellige emner, fra beskyttelse af naturområder og udledning af spildevand til drivhuseffekt og global opvarmning. Dels er diagnosen og håndteringen af miljøproblemer blevet forbundet med forskellige forestillinger om samfundsmæssig organisering og kollektiv identitet.

Forestillingen om økologisk modernisering har haft stor gennemslagskraft. Den handler om at integrere miljøfortællingen i bestående samfundsmæssige strukturer og forene vækst og miljø – i en grad så miljøbevidsthed bliver en samlende kollektiv fortælling, og miljøhensyn bliver drivkraft for økonomisk og teknologisk udvikling og et væsentligt tema i offentlig planlægning. Hertil hører også forestillingen om en fælles global skæbne.

Undersøgelsen tyder på at miljøbevidstheden generelt er kommet under angreb. Miljøhensyn bliver ikke længere konstrueret som en integreret del af den økonomiske udvikling, men bliver snarere fremstillet som en udgift blandt andre udgifter. Det rationelle i at prioritere miljøhensyn bliver i forlængelse heraf betvivlet. Beskyttelse af miljøet indtager heller ikke længere den samme status som grund­læggende fælles gode, og definitionen af kollektiv identitet knytter sig ikke længere til miljøbekymring og miljøhensyn.

Jeg har lavet både en engelsk- og en dansksproget artikel om disse ting, men de er stadig i en redigeringsproces og det varer noget inden de kan udgives, så derfor vil jeg ikke linke eller på anden måde henvise til dem endnu.

Powered by Movable Type 3.2