Arkiv: december 2006

« april 2006 | Forside | januar 2007 »

29.12.2006

Fosters Tivoli-højhus

Det har forståeligt og forventeligt skabt en del kontrovers, at Tivoli har foreslået at bygge et højhus på den grund hvor Tivoli-slottet nu står. Lige ved siden af Københavns rådhus og i samme højde. Der står selvfølgelig noget om projektet på Tivolis hjemmeside, og så har der været en del debat rundt omkring.

Jeg er personligt ikke helt afklaret. På den ene side ser højhuset flot ud på de visualiseringer Tivoli præsenterer, men på den anden side kan sådanne visualiseringer meget nemt snyde, og det er på ingen måde problemfrit med højhuse. Så tillad mig blot at komme med nogle generelle betragtninger om at byggei i højden.

Miljøforhold
- Der er potentielt miljøfordele ved en kompakt by med nogenlunde høje bygge-procenter – dvs. omkring de 5 etager som er gængs for København, måske op til 6 og så enkelte højere byggerier. Fordelene ligger ved en bedre energiudnyttelse til opvarmning m.v. samt potentielt et mindre transportbehov, fordi der er en chance for at de ting folk foretager sig ligger tættere på hinanden. Endvidere lægger man med en kompakt by mindre beslag på naturarealer i omgivelserne. Det betyder bestemt ikke at man skal give afkald på grønne arealer og bevoksning inde i den kompakte by, tværtimod, men det betyder at man får mulighed for at de lidt mere "vilde" friarealer i periferien (såsom Vestamager) bedre kan friholdes og få lov at være mere vilde.
- Et højhus kan blive så stort at driften af det bliver mere ressursekrævende. Der er imidlertid arbejdet meget med også at gøre højhuse bæredygtige. Ikke mindst Foster, som har tegnet Tivolis cigar, har bl.a. i Rigsdagen i Berlin og i andre af sine byggerier arbejdet med bæredygtigt byggeri, hvor bl.a. spildevand og regnvand genbruges, og hvor der er solceller og andre foranstaltninger for at sikre meget lavt energiforbrug.
- Hvis man ikke passer på kan et højhus generere mere biltrafik, fordi der er en hel masse brugere og gæster som skal hen til det. For at undgå noget sådant vil det være helt nødvendigt kraftigt at begrænse antallet af tilknyttede parkeringspladser og samtidig sørge for god offentlig transport og gode cykel- og fodgængerforhold til det område hvor højhuset placeres. Det er generelt et problem i byplanlægningen at man altid først tænker på transporten bagefter (som det var tilfældet med operaen).

Byrum
- Et højhus har selvfølgelig en stor effekt på det omgivende byrum. Danmark er et blæsende land højt mod nord, hvor solen står lavt. Et højhus kaster skygger og skaber ekstra meget vind ved overfladen, hvor mennesker skal passere til fods og på cykel.
- Problemer med vinden er dog ikke nødvendigvis uoverkommelige. Der er udviklet højhusdesign, hvor vindgenerne mindskes (bl.a. Swiss Ré-bygningen i London, en bygning som Norman Foster også har tegnet). Man kan også arbejde med tilgrænsende bygninger til højhuset, så mennesker simpelthen ikke skal bevæge sig umiddelbart ved dets fod og vinden falder ned på de tilgrænsende bygninger. Og man kkan arbejde med beplantning af store træer for højhusets fod for at afbøde vinden.
- Solens højde er der jo ligesom ikke så meget at gøre ved, højhuse kommer til at kaste skygge, og det skal man tage hensyn til, når man placerer dem.
- Det er vigtigt at indse at store byggerier med massive bygnings-kroppe, som ikke rager i vejret, men til gengæld lægger beslag på store arealer – altså sådan nogle byggerier som Fields, Fisketorvet, Nationalbanken m.v. – skaber værre betingelser for et behageligt byrum end et enkeltstående tårnlignende højhus. Sådanne massive og tillukkede bygningskroppe skaber mørke og kulde og klimatisk ubehag og mangel på liv i gaden. Sagt på en anden måde så er det vigtigt at medtænke hvordan facaden mod gaden udformes, altså bygningens udtryk i øjenhøjde.

Bygningskvalitet og æstetik
- Københavns himmelprofil består af en hel masse bygninger i ca. 5 måske 6 etagers højde, og ind imellem rejser der sig en række tårne og spir plus nogle firkantede højhuse. Den profil kan formentlig godt tåle endnu et eller et par højhuse. Jo mere de får karakter af tårne og spir og slanke enkeltstående konstruktioner, jo bedre for himmelprofilen.
- København er blevet skæmmet af nogle meget ringe byggerier – her kan vi blot nævne Hotel Marriot og Industriens Hus – og byen har brug for noget nyt byggeri af høj arkitektonisk og æstetisk kvalitet, noget nyt og originalt byggeri der ud over at lyse op i sig selv og være et nutidigt bidrag til byen også kan skygge for det grimme. Sådant nyt højkvalitetsbyggeri kan eventuelt gå i højden.
- Nogle af de eksisterende højhuse i København er grimme og dårligt fungerende. Andre er faktisk flotte, og nogle af de grimme har vist sig at kunne reddes. Den runde Carlsbergsilo med lejligheder er blevet flot og er ikke ødelæggende for byrummet. Codan-huset er blevet væsentligt pænere efter facaden blev renoveret, og den har heller ikke en altødelæggende effekt på det omgivende byrum. Omvendt fungerer SAS-hotellet ret dårligt i forhold til byrummet og i sig selv. Det kommer simpelthen an på så meget.

Placering af højhuse
- I udgangspunktet skal der ikke bygges højhuse i Indre By og i de indre brokvarterer, dvs. Vesterbro, indre Østerbro og inde Nørrebro, fordi det vil ødelægge disse kvarterers egenart. Der skal dog heller ikke bygges flere højhuse i Ørestaden (der er allerede Ferring, som er ganske flot), for ikke at generere endnu mere trafik til Vestamagers naturområder.
- Netop Metropolzonen - altså hele strækningen der ligger mellem middelalderbyen på den ene side og Vesterbro på den anden - er imidlertid en grænsezone og sine steder meget rodet, og efter min mening vil det område godt kunne tåle et enkelt højhus eller to – afhængigt af hvor de placeres. De må dog under ingen omstændigheder blive højere end rådhustårnet, faktisk skal de helst være tydeligt lavere, og de skal netop have en tårn-kvalitet.

Alt i alt kunne Norman Fosters projekt muligvis være værd at interessere sig nærmere for, det vil jeg ikke helt afvise. Jeg tror måske godt at Rådhusbygningen og pladsen kan tåle det. Muligvis. Men jeg forstår ikke hvorfor det i givet fald skal bruges til hotel - vi har da nok hoteller på Vesterbro. Og byggeriet skal i hvert fald været tydeligt lavere end rådhustårnet.

Metropolzonen

Københavns kommune med Ritt og Bondam i spidsen har sat gang i en proces som handler om at vitalisere det område de har døbt Metropolzonen (som også har fået sit eget sted på kommunens hjemmeside). Det er det område der er afgrænset af Middelalderbyen, Vesterbro, havneløbet og søerne. Den gamle vestvold så at sige. Området rummer på den ene side rådhuset og en masse kulturinstitutioner såsom Glyptoteket og Tivoli samt trafikknudepunkter som Hovedbanegården og Rådhuspladsen - det er i det hele taget et centralt område - men på den anden side er det underligt rodet område og hektisk på den ufede måde.

Som sagt er der sat gang i en proces med det mål at få metropolzonen til at fungere bedre, og i den proces involverer man områdets aktører såsom Tivoli og Industriens Hus og DSB med mange flere, man involverer nogle professionelle såkaldte "teams" af arkitekter, landskabsarkitekter, sociologer og andet godtfolk, som skal prøve at udvikle løsninger for området. Og så involverer man diverse borgergrupper fra de tilstødende lokalområder, herunder Vesterbros Trafik- og Byrumsgruppe. Jeg er også blevet involveret i arbejdet, og her er nogle af mine overvejelser.

Overordnede principper
- Det er afgørende at også Metropolzonen lever op til byens ambition om at være miljøhovedstad. Udviklingen af aktiviteter i området må ikke medføre større udledning af CO2 eller på andre måder større miljøbelastning. Tværtimod skal miljøbelastningerne reduceres, og udviklingen af aktiviteter i området skal være bæredygtig.
- Noget af det unikke ved København er – og kan i endnu højere grad være – at det er en metropol i øjenhøjde, at det er en organisk sammenhængende by, og at det er borgernes København.
- Formålet med udvikling af Metropolzonen er ikke markedsføring, formålet er at gøre det rigtige for byens borgere og gæster, det rigtige for byrummene, kultur-institutionerne, myndighederne og arbejdspladserne – og livet der udfoldes alle de steder. Hvis markedsføringsfolkene så bagefter kan få noget ud af det, er det da OK.
- Den offentlige transport samt transport til fods og på cykel skal styrkes.

Æstetiske overvejelser
- Ud over de flotte og markante bygninger som Metropolzonen rummmer, så er den i øjeblikket også plaget af nogle overordentlig ringe byggerier – her kan vi blot nævne Hotel Marriot og Industriens Hus, som noget af det værste. Området ville have stor glæde af noget nyt og markant byggeri af høj arkitektonisk og æstetisk kvalitet – vores tids mærke på byen – hvor de omkringliggende byrum vel at mærke på forhånd er tænkt ind i byggeriets udformning

Byrumsforbedringer
- Byrummene i metropolzonen lider under en del problemer. I området omkring polititorvet veksler de f.eks. mellem enten at være ret mørke eller at være øde og bare. Hele zonen er på en og samme tid meget "dynamisk" på den ufede måde, i kraft af den motoriserede trafik, og samtidig livløs fordi der ikke inviteres til ophold eller til passage i øjenhøjde og langsommere tempo.
- Kommunens konsulenter (Idébureauet 2+1) betegnede Metropolzonen som et omstillingsbord og i høj grad også et gennemfartsområde – på vej til og fra byens andre bydele, men dog også på vej til og fra områdets mange arbejdspladser, kulturinstitutioner, myndigheder og hoteller.
- En forbedring af områdets byrum vil i høj grad handle om at skabe gode passager og strøg, både på tværs og på langs af området. Her vil beplantning og bevoksning typisk være en vigtig ingrediens, både til at lyse op i de mørke byrum og gøre de øde byrum mindre bare. Det er samtidig også meget vigtigt at kunne komme over de barrierer som de stærkt trafikerede veje skaber. I forhold til at komme ned til havnen udgør Kalvebod Brygge således en kraftig barriere. Man bør derfor etablere en smuk fodgængerbro for at trække byrumspassagerne helt ned til vandet. Brede fortove kan også bidrage til at skabe gode byrum/passager. Ligeledes er liv i gaden i form af butikker, dagligvareforretninger, madsteder osv. en god ting. Kundegrundlaget for den slags handel findes ganske vist ikke i form af mange beboere, men til gengæld er der mange arbejdspladser og hoteller, som alle kunne have glæde af noget fast food.

Trafik
- Hvad der måtte komme af nye byggerier i området skal have langt færre parkeringspladser per kvadratmeter end hvad der hidtil har været praksis, netop for ikke at invitere til yderligere biltrafik og for at opmuntre til kollektiv transport og transport på cykel og til fods. Det kræver gode og indbydende byrumspassager, gode forhold for cykelparkering samt gode muligheder for omstigning mellem de offentlige transportmidler.

Konkrete projekter
- Banegraven ved Hovedbanegården skal overdækkes. Om den skal bruges til busterminal eller cykelparkering eller åben plads eller en kombination af disse kan vi diskutere nærmere, men overdækkes skal den (og hvis der bliver busterminal så er det ikke til erstatning for busterminalen på Rådhuspladsen).
- Man skal have mulighed for at komme ned vandet i småbåde, kanoer og kajakker. Man kan med fordel bygge nogle smukke kajakskure, som i sig selv vil bløde op på det lidt ødemarksagtige område omkring Hotel Marriot og Nykredit.
- Havnefrontdelen af metropolzonen skal i det hele taget gøres mere indbydende. Der er allerede, under de kummerlige forhold der eksisterer i dag, ganske mange mennesker der søger ned til vandet netop dér, så behovet og potentialet er der allerede, men området skal gøres meget rarere.
- Der skal gøres et eller andet ved den bare plet mellem Politigården og Kalvebod Brygge (herunder Otto Mønsteds Plads)
- Trafikken på den inderste del af Vesterbrogade skal saneres. Det fungerer overhovedet ikke med parkerings-krybespor på cykelstien.
- Riv Hotel Marriot ned (lad Hollywood betale for bygningen til en actionfilm, hvor man har brug for at sprænge en bygning i luften).

Skattelettelser og arbejde

Ugebrevet Mandag Morgen og Synovate har gennemført en meningsmåling om hvorvidt skattelettelser vil få folk til at arbejde mere eller mindre. Ifølge Politikens referat af meningsmålingen svarer henholdsvis 7 og 2 pct. at skattelettelser vil få dem til at arbejde lidt eller meget mere, mens henholdsvis 7 og 1 pct. svarer at skattelettelser vil få dem til at arbejde lidt eller meget mindre, hvilket efterlader 81 % der angiver at det ikke vil medføre nogen ændring. Det bekræfter jo blot hvad jeg har skrevet tidligere (se april 2005, Økonomiske dogmer jeg ikke forstår). Med til historien hører dog at der i efterårets løb også har været en meningsmåling der gav et andet resultat, den blev bragt i Berlingske, men i den undersøgelse spurgte man ikke "Hvis der kommer skattelettelser, vil det få dig til at arbejde mere eller mindre...", som man gjorde i Mandag Morgens undersøgelse. Man spurgte respondenterne, om skattelettelser ville få danskerne til at arbejde mere, og det troede folk i meget højere grad - op mod 50 %. Men det er også et helt andet spørgsmål og en dårlig måde at lave meningsmåling på. I stedet for at spørge respondenten om hendes eller hans egen holdning, spørger man hvad hun/han tror andre vil gøre. Det giver mindre pålidelige resultater.

Se mere om skattelettelser og arbejde hér.

Hvorfor blev Auschwitz ikke bombet?

Man kan godt undre sig over at udryddelseslejrene i nazi-tyskland ikke blev bombet af de allierede styrker under 2. verdenskrig – i det mindste i den sidste del af krigen, hvor det tyske luftvåben var underlegent, samtidig med at udryddelseskampagnen var blevet optrappet. Det kunne have begrænset rædslerne og reddet mange menneskers liv, hvis togsporene til Auschwitz og selve masseudryddelsanlæggene var blevet ødelagt.

En netsted ved navn Yad Vashem The Holocaus Martyrs' and Heroes' Remebrance Authority redegør ret klart for problemet. Her er et referat af nogle af deres pointer

De første detaljerede informationer om Auschwitz nåede frem til de allierede i juni i 1944 (altså næsten et år før krigens afslutning). Det var to undslupne fanger som med hjælp af jødiske undergrundsaktivister i Slovakiet sendte rapporten, som også indeholdt en bøn om at bombe lejren og de jernbanespor der kom fra Ungarn, da der netop var en massedeportation af ungarske jøder undervejs. På det tidspunkt havde de allierede styrker overherredømme i luften, og fra luftbaser i det befriede Italien kunne man nå mål i Polen. Fra foråret til efteråret 1944 fløj allierede fly faktisk over Auschwitz flere gange på missioner med det formål at fotografere tyske industrianlæg i nærheden, og i sensommeren 1944 blev disse anlæg endda bombet.

Hvorfor i alverden gik man ikke efter udryddelseslejren, nu man var i gang? Det er virkelig meget svært at forstå. Det var i hvert fald teknisk muligt. De allierede har hævdet at jødeudryddelserne ikke ville være blevet sinket af en bombning af udryddelseslejren, og at en sådan mission ville aflede krigsindsatsen fra de afgørende slag for at vinde selve krigen og ville udsætte piloterne for fare. Den bedste måde at redde jøderne på var simpelthen at vinde krigen.

Også det er svært at forstå, for man bombede jo mål i nærheden. Selvfølgelig var det vigtigste mål at vinde krigen og nedkæmpe Hitler og nazismen, men en ødelæggelse af Auschwitz' anlæg til masseudryddelse og af jernbanesporene derhen ville uden tvivl have sinket udryddelsesprocessen og reddet måske 10.000-vis af jøder. Et ikke helt irrelevant delmål.En bombning af Auschwitz ville have været en ret beskeden operation i det store billede. Man brugte jo gerne kræfter på at terrorbombe civilbefolkningen i Hamburg og Dresden.

Nedkæmpningen af nazismen og Hitlers terrorregime var en stor bedrift og en gave til europæerne og menneskeheden. Det betyder dog ikke, at det skal være forbudt at kaste et kritisk blik på de allieredes krigsindsats. Vi kan med rimelighed kritisere terrorbombningerne af Hamburg og Dresden, som medførte enorme ødelæggelser og omfattende tab af menneskeliv, uden at der egentlig var nogen militær gevinst ved det. Vi kan med rimelighed kritisere den manglende bombning af Auschwitz. De elementer i den allierede krigsførelse er vidnesbyrd om krigens logik. Man kan godt bruge kræfter på missioner der ikke rummer egentlige krigsmål, hvis det handler om terror og hævn, men ikke når det handler om at redde massevis af menneskeliv.

Se også Jewish Virtual Library

En lang pause

Kære læsere af min blog (hvis jeg ellers har nogen tilbage og i håb om at der kommer nye). Jeg har længe været inaktiv på min blog, hvilket jeg beklager. Mit fravær skyldes mest at jeg har haft travlt med andre opgaver og ikke rigtig haft energi til også at rode med bloggen, men derudover var jeg også løbet sur i bloggerierne. Jeg var blevet træt af at have alle de meninger, jeg var blevet træt af at give udtryk for dem, og først og fremmest var jeg blevet træt af den vrede og frustration, som nogle af blog-indlæggene var blevet født af.

I en vis udstrækning har bloggen fungeret som en slags selvforsvar mod alt det vrøvl man bliver udsat for i de daglige angreb fra mediesfæren. Når statsministeren f.eks. tillader sig at dele folk op i får og bukke og dermed lukker enhver mulighed for nuanceret stillingtagen – såsom at man både kan mene at det er i orden at bringe tegninger af Muhammed og alligevel modtage nogle ambassadører til samtale – så føler jeg mig nærmest fysisk forulempet, ligesom jeg endnu mere gør det, når Lomborg får lov til at fyre sine retoriske platheder af helt uimodsagt, ja når man i det hele taget mener det er relevant at høre Lomborgs synspunkt, hver gang der bliver fortalt om drivhuseffekten. (Jeg mener, man inviterer jo heller ikke folk der benægter eksistensen af hiv i studiet for at diskutere den nyeste forskning om aids).

Bloggen har kunnet fungere som en måde at reflektere over disse ting og trods alt forsvare sig en lille smule mod vrøvlet og komme lidt til orde. Men jeg opdagede at mine bloggerier somme tider havde den effekt at de forlængede min frustration og vrede. Især når der kom kommentarer på min blog som var fuldstændig langt ude – såsom den person der påstod at jeg ikke vidste hvad jeg talte om, da jeg beskrev udvindingen af olie fra olieskiffer i Alberta, Canada. Jeg researchede videre og fik kun underbygget mine forklaringer, men hele den omgang bidrog til at gøre mig træt af bloggerierne.

Nu vil jeg gerne prøve at genoptage bloggeriet, men jeg vil bestræbe mig på selv at formulere mig mindre vredt (i reglen :-).

Powered by Movable Type 3.2