« Skattelettelser og arbejde | Forside | Fosters Tivoli-højhus »

Metropolzonen

Københavns kommune med Ritt og Bondam i spidsen har sat gang i en proces som handler om at vitalisere det område de har døbt Metropolzonen (som også har fået sit eget sted på kommunens hjemmeside). Det er det område der er afgrænset af Middelalderbyen, Vesterbro, havneløbet og søerne. Den gamle vestvold så at sige. Området rummer på den ene side rådhuset og en masse kulturinstitutioner såsom Glyptoteket og Tivoli samt trafikknudepunkter som Hovedbanegården og Rådhuspladsen - det er i det hele taget et centralt område - men på den anden side er det underligt rodet område og hektisk på den ufede måde.

Som sagt er der sat gang i en proces med det mål at få metropolzonen til at fungere bedre, og i den proces involverer man områdets aktører såsom Tivoli og Industriens Hus og DSB med mange flere, man involverer nogle professionelle såkaldte "teams" af arkitekter, landskabsarkitekter, sociologer og andet godtfolk, som skal prøve at udvikle løsninger for området. Og så involverer man diverse borgergrupper fra de tilstødende lokalområder, herunder Vesterbros Trafik- og Byrumsgruppe. Jeg er også blevet involveret i arbejdet, og her er nogle af mine overvejelser.

Overordnede principper
- Det er afgørende at også Metropolzonen lever op til byens ambition om at være miljøhovedstad. Udviklingen af aktiviteter i området må ikke medføre større udledning af CO2 eller på andre måder større miljøbelastning. Tværtimod skal miljøbelastningerne reduceres, og udviklingen af aktiviteter i området skal være bæredygtig.
- Noget af det unikke ved København er – og kan i endnu højere grad være – at det er en metropol i øjenhøjde, at det er en organisk sammenhængende by, og at det er borgernes København.
- Formålet med udvikling af Metropolzonen er ikke markedsføring, formålet er at gøre det rigtige for byens borgere og gæster, det rigtige for byrummene, kultur-institutionerne, myndighederne og arbejdspladserne – og livet der udfoldes alle de steder. Hvis markedsføringsfolkene så bagefter kan få noget ud af det, er det da OK.
- Den offentlige transport samt transport til fods og på cykel skal styrkes.

Æstetiske overvejelser
- Ud over de flotte og markante bygninger som Metropolzonen rummmer, så er den i øjeblikket også plaget af nogle overordentlig ringe byggerier – her kan vi blot nævne Hotel Marriot og Industriens Hus, som noget af det værste. Området ville have stor glæde af noget nyt og markant byggeri af høj arkitektonisk og æstetisk kvalitet – vores tids mærke på byen – hvor de omkringliggende byrum vel at mærke på forhånd er tænkt ind i byggeriets udformning

Byrumsforbedringer
- Byrummene i metropolzonen lider under en del problemer. I området omkring polititorvet veksler de f.eks. mellem enten at være ret mørke eller at være øde og bare. Hele zonen er på en og samme tid meget "dynamisk" på den ufede måde, i kraft af den motoriserede trafik, og samtidig livløs fordi der ikke inviteres til ophold eller til passage i øjenhøjde og langsommere tempo.
- Kommunens konsulenter (Idébureauet 2+1) betegnede Metropolzonen som et omstillingsbord og i høj grad også et gennemfartsområde – på vej til og fra byens andre bydele, men dog også på vej til og fra områdets mange arbejdspladser, kulturinstitutioner, myndigheder og hoteller.
- En forbedring af områdets byrum vil i høj grad handle om at skabe gode passager og strøg, både på tværs og på langs af området. Her vil beplantning og bevoksning typisk være en vigtig ingrediens, både til at lyse op i de mørke byrum og gøre de øde byrum mindre bare. Det er samtidig også meget vigtigt at kunne komme over de barrierer som de stærkt trafikerede veje skaber. I forhold til at komme ned til havnen udgør Kalvebod Brygge således en kraftig barriere. Man bør derfor etablere en smuk fodgængerbro for at trække byrumspassagerne helt ned til vandet. Brede fortove kan også bidrage til at skabe gode byrum/passager. Ligeledes er liv i gaden i form af butikker, dagligvareforretninger, madsteder osv. en god ting. Kundegrundlaget for den slags handel findes ganske vist ikke i form af mange beboere, men til gengæld er der mange arbejdspladser og hoteller, som alle kunne have glæde af noget fast food.

Trafik
- Hvad der måtte komme af nye byggerier i området skal have langt færre parkeringspladser per kvadratmeter end hvad der hidtil har været praksis, netop for ikke at invitere til yderligere biltrafik og for at opmuntre til kollektiv transport og transport på cykel og til fods. Det kræver gode og indbydende byrumspassager, gode forhold for cykelparkering samt gode muligheder for omstigning mellem de offentlige transportmidler.

Konkrete projekter
- Banegraven ved Hovedbanegården skal overdækkes. Om den skal bruges til busterminal eller cykelparkering eller åben plads eller en kombination af disse kan vi diskutere nærmere, men overdækkes skal den (og hvis der bliver busterminal så er det ikke til erstatning for busterminalen på Rådhuspladsen).
- Man skal have mulighed for at komme ned vandet i småbåde, kanoer og kajakker. Man kan med fordel bygge nogle smukke kajakskure, som i sig selv vil bløde op på det lidt ødemarksagtige område omkring Hotel Marriot og Nykredit.
- Havnefrontdelen af metropolzonen skal i det hele taget gøres mere indbydende. Der er allerede, under de kummerlige forhold der eksisterer i dag, ganske mange mennesker der søger ned til vandet netop dér, så behovet og potentialet er der allerede, men området skal gøres meget rarere.
- Der skal gøres et eller andet ved den bare plet mellem Politigården og Kalvebod Brygge (herunder Otto Mønsteds Plads)
- Trafikken på den inderste del af Vesterbrogade skal saneres. Det fungerer overhovedet ikke med parkerings-krybespor på cykelstien.
- Riv Hotel Marriot ned (lad Hollywood betale for bygningen til en actionfilm, hvor man har brug for at sprænge en bygning i luften).

TrackBack

TrackBack URL for this entry:
http://www.groveloejer.dk/cgi-bin/mt/mt-tb.cgi/661.

Skriv en kommentar

Seneste kommentarer

Powered by Movable Type 3.2