Arkiv: januar 2007

« december 2006 | Forside | marts 2007 »

20.01.2007

Mediernes vinkling af klimakrisen og Al Gores besøg

I anledning af Al Gores besøg i København torsdag d. 18/1 var der indslag i forskellige elektroniske medier om besøget og det budskab Gore rejser rundt med. Vinklingen af de indslag undrede mig en hel del. Flere medier valgte en tilgang til historien som i bund og grund var et angreb på og en mistænkeliggørelse af Gores budskab. Således fandt man det i Aftenshowet på DR og i TV2 Lorry nok en gang vigtigt at høre på Lomborg og hans angreb på Gore. Da Gores film i sin tid havde premiere fandt man det på P1 Morgen ligeledes relevant at fortælle den historie ved at lade Lomborg optræde i rollen som filmkritiker.

Hvordan kan det være. Sagligt set er der ikke nogen grund til at blive ved og ved med at lytte til Lomborg, hver evig eneste gang der er nogen der så meget som vover at ymte noget om at vi skal gøre noget ved CO2-udslippet. Så hvad er det der sker for den danske medieelite.

Det er naturligvis et godt og udbredt princip i journalistik at man skal høre begge sider, men...

1) Det er ingenlunde tilfældet, at man altid gør det, og det er decideret usædvanligt at man vælger at fortælle om en mand og hans budskab ved først og fremmest at mistænkeliggøre det. Hvis Bono er på besøg med sit faktisk ganske kontroversielle budskab om gældslettelse til de fattige lande, så fokuserer man først og fremmest på manden og hans budskab snarere end at vinkle historien omkring hans kritikere. Hvis der er besøg af Dalai Lama, så bliver historien ikke vinklet ved at invitere den kinesiske ambassadør for at fortælle om hvor godt det tibetanske folk har haft i de sidste 40 år. Hvis der er besøg af Nelson Mandela, så er det utænkeligt at det vil forme sig som noget som helst andet end en hyldest.

2) Det er ingenlunde givet hvad der overhovedet kan blive opfattet som et seriøst bud på den anden side af en sag. Ved rapporter om aids-udbredelsen i Afrika eller historier om ny medicin mod HIV interesserer man sig ikke seriøst for de tosser (herunder Thabo Mbeki) som benægter at der er en sammenhæng mellem HIV og aids. Man interesserer sig ikke engang i en dansk sammenhæng for den katolske kirkes indædte modstand mod kondomer og krav om afholdenhed som et seriøst bud på aids-bekæmpelse; den katolske kirkes position bliver behandlet som et problem for aids-bekæmpelsen. Ved premieren på Schindler's List var det naturligvis helt irrelevant at vinkle historien ved at interviewe en af de tosser der benægter holocaust. Det er simpelthen ikke en relevant anden side af sagen. Hvis der skulle blive gjort et fund af et dinosaur-fossil i Danmark, så ville det ikke være relevant af invitere kreationister til at forklare at gud havde lagt det fossil der for 6.000 år siden. Det er simpelthen ikke en relevant anden side af sagen, hvilket det dog interessant nok er blevet i USA, hvor de kristne fundamentalister har formået at intimedere offentligheden så eftertrykkeligt, at man altid skal tage hensyn til deres verdensbillede.

Pointen er at kriterierne for hvad der gælder som en seriøs, saglig og relevant anden side af en sag - eller vurderingen af om en historie overhovedet skal vinkles som en bipolær konfrontation mellem to sider der står skarpt overfor hinanden eller vinkles på en anden måde - er noget der flytter sig. De rammefortællinger som journalistiske vinklinger mere eller mindre bevidst tager afsæt i er noget der forandrer sig. Ikke så meget af saglige grunde som af samfundsmæssige og ideologiske grunde og som udtryk for skiftende bekymringshorisonter og verdenssyn. I Danmark har man vedvarende gennem de seneste 5-9 år vinklet historier om drivhuseffekt og global opvarmning omkring Lomborgs person. Det er der ikke nogen gode saglige grunde til, men der er ideologiske grunde som handler om fjendtlighed overfor integration af miljøhensyn i den måde hvorpå vi producerer og forbruger i samfundet.

Powered by Movable Type 3.2