« Privatkøb af CO2-kvoter | Forside | "Coffee to go" eller "Kaffe ud af huset" - Om sproglig dovenskab »

Klimakrisebenægtere

Hvordan kunne det lykkes dem der benægter klimakrisen, dem der benægter drivhuseffekten, og dem der altid er ligeglade med miljøhensyn at vildlede offentligheden i så lang tid og bortlede vores opmærksomhed fra et voksende klimaproblem og dermed på skadeligste vis forsinke og måske umuliggøre en ordentlig håndtering af de globale klimaforandringer? Det er den undren der har sat gang i dette indlæg.

Klimakrisen er langt om længe igen kommet på den nationale og internationale dagsorden. Det er sket med offentliggørelsen af endnu en rapport fra FN’s klimapanel IPCC, som endnu engang kan fortælle, nu med endnu større sikkerhed, at der er en global opvarmning i gang, og at den skyldes menneskelig aktivitet i form af udledning af drivhusgasser, især CO2. Al Gores film og foredragsrække har også spillet en væsentlig rolle i den fornyede opmærksomhed om klimakrisen. Connie Hedegaard har gjort en del ved at tage politikere og beslutningstagere fra USA og andre lande med til Grønland og se den svindende indlandsis, og den såkaldte Stern-rapport fra oktober 2006 om de øknomiske konsekvenser af klimaforandringerne skabte også en del opmærksomhed.

De indsigter om klimaet som nu igen spredes i den danske offentlighed rummer ikke meget som vi ikke også vidste og hørte om i medierne tilbage i 1992, da konferencen om bæredygtig udvikling løb af stabelen i Rio. Dengang blev der i de danske medier talt med nogenlunde samme vished om klimakrisen, og det nye der er sket her 14-15 år senere er blot, at klimaforskerne er blevet endnu lidt mere sikre på, at der er en global opvarmning i gang, og at den skyldes menneskelig påvirkning. Hvordan kan det være, at alt det blev glemt i en periode (sådan cirka 1998-2006)?

I Al Gores film er der en meget interessant oplysning om, at der ved en omfattende kortlægning af henholdsvis videnskabelige artikler og avisartikler om klimaforandringeren ikke viste sig nogen videnskabelige artikler der benægtede drivhuseffekten, mens 48 % af avisartiklerne insisterede på, at der var tvivl om drivhuseffekten. Hvordan kan det være?

I udforskningen af de spørgsmål vil jeg gerne se på det ideologiske indhold i benægtelsen af klimakrisens alvor.

1) Ud fra et liberalistisk ideologisk udgangspunkt er det en uacceptabel tanke, at der skulle findes begrænsninger for den individuelle udfoldelse og virksomheders aktiviteter andet end dem som bliver sat af markedet og ens egen formåen. Liberalister ser med mistro på alle former for miljøhensyn, netop fordi et grundlæggende budskab i hensynet til klima og biologisk mangfoldighed netop er, at man må begrænse sine udfoldelser, og at den begrænsning er begrundet med noget der ikke har med markedet at gøre.

2) Der er en forståelse af forholdet mellem menneske og miljø som bliver kaldt prometeanisme (efter den græske gud Prometheus). En af de førende prometeuske teoretikere hedder Julian Simon (bl.a. The Ultimate Ressource fra 1981), og Bjørn Lomborg er elev af Simon. Naturen bliver i den prometeuske optik forstået som blot og bart materie, der med stadig mere avancerede teknologier kan omdannes til produkter til gavn for menneskene. I det forhold findes der ikke nogen grænser for vækst, materien er principielt uendeligt manipulerbar. Den prometeuske tanke svarer til den natur- og miljøforståelse der har været dominerende i de industrialiserede samfund siden i hvert fald midten af 1800-tallet, men som diskurs om miljøet er den af nyere dato og blev til i opposition til de forestillinger om grænser for vækst der dukkede op i 1970'erne. Den prometeuske tanke kan være knyttet til liberalisme, og forestillingen er at der takket være markedsmekanismerne af sig selv vil udvikle sig nye teknologier og nye anvendelser af nye råstoffer, så snart der skulle vise sig nogle grænser i de bestående teknologiers måde at omdanne materien på, begrænsninger som bremser og forhindrer den økonomiske udvikling.

Klimakrisen er om noget et problem for den prometeuske tanke, fordi den demonstrerer at materien ikke er uendeligt manipulerbar, og at omkostningerne af vores manipulationer af materien er enorme for menneskelige samfund, også økonomisk set. Der er ikke sket en teknologiudvikling, eller rettere der er ikke på markedet sket en implementering af de allerede kendte og nødvendige teknologier i tide til at afværge de klimaforandringer, der vil have meget skadelige virkninger i form af bl.a. manglende vandresurser og tørke. For prometeanere er det følgelig vigtigt at bagatellisere effekten af den globale opvarmning for at hele deres ideologiske korthus ikke skal falde sammen.

3) De traditionalistiske, populistiske og nationalistiske ideologier som man finder hos bl.a. Dansk Folkeparti ser med skepsis på al den snak om klimaforandringer, fordi indsatsen mod den globale opvarmning indebærer accept af at overnationale organer blander sig i det danske samfund, indebærer solidaritet med mennesker på et globalt niveau - snarere end at opfatte næsten som blot éns nærmeste naboer - og indebærer accept af at der er visse ting som eksperter ved bedre.

Disse forskellige ideologiske positioner fandt netop sammen i den Venstre/Dansk Folkeparti-regering som kom til magten i 2001, men de ideologiske vinde var allerede kraftige i årene forud, så heri ligger nok noget af forklaringen på at klimakrisen blev glemt og fortiet og aggressivt benægtet i perioden 1998-2005.

Der var forskellige retoriske greb som hjalp denne udvikling på vej. Lomborg blev iscenesat som skeptiker snarere end som benægter, og det er altid et adelsmærke at være skeptisk. Så meget desto mere når Lomborg yderligere blev iscenesat som en kombination af Klodshans og den lille dreng i Kejserens nye Klæder, nogle af de stærkeste figurer i den danske selvforståelse.

Der var også andre greb. Se blot hvad en af de førende antimiljøkæmpere, Jørgen Thulstrup (fra analyseinstituttet IFKA), så sent som i 2006 skriver i Danskerne 2007 – om overdreven bekymring: Først opstiller han det som et spørgsmål om tro; man kan tro på Al Gore, eller man kan mene at den menneskeskabte CO2-forurening ikke er nogen afgørende faktor i de klimatiske forandringer. Allerede her er Thulstrup i direkte strid med den videnskabelige viden, for alle der har forstand på sagerne mener, at det menneskeskabte CO2-udslip faktisk spiller en afgørende rolle (og skulle den ændrede solpletaktivitet også spille en rolle, ja så meget desto værre). Men han fortsætter: “Selv om der blandt et stort antal forskere er såkaldt konsensus om at CO2-udslippet på sigt udgør en alvorlig trussel mod vores klima, så er der fortsat ikke videnskabeligt bevis for at det forholder sig sådan. Vi kan endog konstatere at der tidligere har været meget betydelige temperaturudsving.” De retoriske manipulationer er manifeste i denne passage. Den videnskabelige konsensus får prædikatet “såkaldt” på trods af at den er massiv og kun brydes af den slags tosser der også benægter sammenhængen mellem hiv og aids. Thulstrup forsøger yderligere at bagetellisere ved at skrive om trusler der rammer os “på sigt”. Det bliver påstået at der ikke er noget videnskabeligt bevis, selv om forfatteren burde vide at der slet ikke kan føres endeligt bevis for de menneskelige CO2-udslips betydning, men den videnskabelige sandsynliggørelse er nu så massiv at den nærmer sig vished. Og ja, jordens klima har ændret sig over tid, men vi befinder os allerede nu i den allerøverste ende af det spektrum indenfor hvilket temperaturkurverne har bevæget sig (og faktisk lidt over), og der har aldrig været så meget CO2 i luften i de sidste 600.000 år.

Det er fandme træls når så meget dumhed stadig skal have lov til at gøre sig gældende i klimadebatten.

Bjørn Lomborgs vrøvl om at det bedre kan betale sig at løse andre problemer end klimakrisen er pinagtigt idiotisk.
- Når han vil afgrænse hvor mange midler der er til rådighed så medregner han aldrig de enorme summer der bliver brugt til krigsførelse, endsige de summer der bliver brugt på landbrugsstøtte, industristøtte og subventionering af fossil energi og atomkraft. Selve konceptet med at der er én afgrænset sum som vi enten kan bruge på fattigdomsbekæmpelse eller på miljø er falsk og frastødende.
- Der bliver aldrig taget højde for den gavnlige økonomiske dynamik som en teknologisk udvikling på vej mod vedvarende energikilder vil medføre (ligesom alle andre teknologispring har gjort det).
- Han medregner aldrig den fordel det vil være indebære for mange lande ikke at være afhængig olie, men kan forlade sig på lokalt produceret vedvarende energi.
- Han viser absolut ingen evner eller vilje til at medregne alle de omkostninger som klimakrisens ulykker vil føre med sig: Tørke, oversvømmelser, tab af vigtig fauna i havene, faunatab også på landjorden, flygtningestrømme osv.

TrackBack

TrackBack URL for this entry:
http://www.groveloejer.dk/cgi-bin/mt/mt-tb.cgi/691.

Kommentarer

venligst giv mig links til dine påståede videnskabelige beviser på co2 som drivhusgas

En der underskriver sig Anders lader en mistro skinne igennem, når han beder mig om links til videnskabelige beviser for at CO2 er en drivhusgas. Den mistro er helt og aldeles malplaceret. Der er simpelthen tale om basal atmosfærekemi/atmosfærefysik. Kultveilte (CO2) er i lighed med vanddamp og metan og meget andet en drivhusgas, og uden den ville det simpelthen ikke være muligt at leve på jorden. Drivhuseffekten er nødvendig for livet, men som alt godt kan der blive for meget af den. Her er et lille (sprogligt revideret) udpluk af hvad de skriver i Den Store Danske Encyklopædi udgivet af Gyldendals forlag: "I atmosfæren er kuldioxid den vigtigste kulstofforbindelse, herudover indeholder atmosfæren methan, og disse to gasarter er sammen med vanddamp de vigtigste drivhusgasser, der gennem absorption og tilbagestråling af jordoverfladens varmeudstråling sikrer Jorden dens livsbetingende klima. Uden disse gasser, ville Jordens overflade være 30-50 °C koldere end nu. Atmosfærens kuldioxidindhold var før den industrielle revolution 260-285 ppm (parts per million). I 1994 var det 345 ppm svarende til 740 Gigaton kulstof. Stigningen siden 1850'erne skyldes overvejende afbrænding af fossilt brændsel.

Hej Lars
Jeg skal lave klimaplan for Vesterbro i løbet af det næste ½ år - så jeg søger lidt i øst og vest, f.eks. efter "flyrejser og CO2udledning". Og så fandt jeg din blog. Ih hvor er den altså fin! Jeg kommer nok til at hugge "Hvor skal de hen?" synsvinklen . . . men der er jo i det hele taget masser af godt stof på din blog. Hilsen Susanne

Hej Lars.
Dejligt sprog, du har.
En af grundene til folks mistro til fx Algore er modsatrettede informationer. Jeg modtog fornylig en masse-email med billeder fra Sydpolon, hvor der efter sigende er koldere end nogensinde. Forklaringen her var et lille udsving i jordens rotationsakse så der blev varmere i nord og koldere i syd.

Hej Gert
Tak for din kommentar.
Med et så dynamisk system som jordens klima, der er underlagt påvirkninger fra utrolig mange kilder, er det klart at der sker modsatrettede ting, og at der derfor bliver udsendt modsatrettede informationer (hvis der ellers er nogen der finder ud hvad der sker). Man taler jo også om, at der kan komme til at falde mere sne på Antarktis på grund af øget fordampning, og desuden er der mulighed for, at forøget vulkansk aktivitetet i det område kan bidrage kraftigt til afsmeltning.
En anden grund til modsatrettede informationer er derudover, at der er stærke interesser og ideologier på spil i spørgsmålet om fossile brændsler og jordens klima, og de ideologier og interesser danner basis for informationsselektion og tvivlsomme fortolkninger.
Al Gore glimrer på sin side ved visse retoriske stramninger i sin film. Grundbudskabet er og forbliver dog det samme. 1) Menneskelige aktiviteter, især brugen af fossile brændsler, bidrager kraftigt til klimaforandringerne. 2) Vi bliver nødt til hurtigt at begrænse udledningen af drivhusgasser for at undgå at klimaforandringerne bliver for omfattende og kommer til at ske for hurtigt. 3) Vi bliver nok også nødt til at indrette os på visse klimaforandringer.

Skriv en kommentar

Powered by Movable Type 3.2