« Storbykultur og bilisme | Forside | Byrum, borgerinddragelse og 'banana' »

Ritual, en definition

I en anden sammenhæng er jeg blevet bedt om at give en definition af begrebet ritual. Den tekst jeg har fået skruet sammen vil alligevel ikke blive publiceret og brugt - ikke fordi der er noget galt med den, men af andre grunde - og så slår det mig, at teksten passende kan blive publiceret på denne blog, så andre måske kan have glæde af mit arbejde. (Hvis du citerer teksten, må du gerne referere kilden).

Ritual: et sæt af handlinger, der udføres efter et særligt mønster eller en særlig koreografi, som på forhånd er fastlagt og kodificeret. I forbindelse med religionsudøvelse og ved vedligeholdelse af sociale institutioner udføres ritualer, også kaldet riter, især for deres symbolske betydning, som er foreskrevet af religionen eller af samfundets traditioner. Ritualer indgår ikke blot i den sociale organisering af gudsdyrkelse, men i et bredt spektrum af sociale begivenheder og samfundsmæssige processer, f.eks. såning og høst eller vedligeholdelse af samfundets magtinstitutioner såsom åbning af et parlament eller retshåndhævelse. Ritualer indgår også i markering af overgange fra en tilstand til en anden, både for samfundsinstitutioner og enkeltmennesker. Forandringer i et menneskes sociale eller seksuelle status ved fødsel, pubertet, bryllup og død markeres således med ritualer, der er kodificeret med henvisning til samfundets traditioner og normer.

Ritualer har været genstand for sociologiske og antropologiske studier lige fra disse videnskabers grundlæggelse. Således opfatter Emile Durkheim ritualer som en afgørende bestanddel i opretholdelsen af social sammenhængskraft. Om ritualets symbolske indhold etablerer en gudsdyrkelse eller på anden måde etablerer en forbindelse til noget, der fremstår som større end det enkelte menneske, f.eks. demokratiet eller nationen, så er ritualets centrale funktion at bekræfte det sociale bånd. Dette fremstår eventuelt gennem betydningsindholdet i ritualets koreografi, men nok så meget i kraft af den sociale dynamik, som bliver skabt gennem den fælles oplevelse og udøvelse af ritualets forskellige komponenter såsom sang, dans, råben og hujen og diverse kropslige bevægelser m.v. Herigennem kan der opstå en fornemmelse af overskridelse og en oplevelse af at være del af noget større. Antropologiske studier, bl.a. af Arnold van Gennep og Victor W. Turner, har kortlagt en grundstruktur i ritualers koreografi, en struktur der består af de tre faser: adskillelse, overgang - den liminale fase hvor ritualets udøvere befinder sig i et grænseland uden tilhør - og reintegration.

Begreberne ritual, rituel og ritualiseret bliver endvidere brugt om en bred vifte af praksisser, der ikke er knyttet til det hellige, fx hilseritualer, julehygge eller ritualer ved mødeafvikling, hvor fremgangsmåden for den sociale interaktion er kodificeret efter et fastlagt mønster, der fremstår som sin egen begrundelse. Den sociologiske interesse samler sig her om den sociale interaktion, som ritualet muliggør og iscenesætter.

TrackBack

TrackBack URL for this entry:
http://www.groveloejer.dk/cgi-bin/mt/mt-tb.cgi/721.

Skriv en kommentar

Seneste kommentarer

Powered by Movable Type 3.2