« Eksempler på miljøskizofreni | Forside | Ritual, en definition »

Storbykultur og bilisme

Den 9/2 2008 bragte Politiken et debatindlæg skrevet af mig, og tak for det. Der var dog blevet skåret i teksten og et par pointer blev lidt slørede på den måde, så her er hele teksten:

Søren Ulrik Thomsen, den fantastiske digter, har kastet sig ud i en politisk kamp til fordel for biltrafikken i København. Mens nødvendigheden af at reducere udslippet af CO2 bliver mere og mere påtrængende, mens trængselsproblemerne i hele hovedstadsområdet bliver mere og mere alvorlige, og internationale rapporter kan fortælle at luftkvaliteten i København og andre danske byer er så ringe, at det alvorligt forringer folks helbred, går Thomsen til angreb på byens planer for at begrænse biltrafikken. Hans synspunkt er, at en reduktion i biltrafikken vil være ødelæggende for storbykulturen og det urbane liv, som netop er kendetegnet ved masser af trængsel og larm og trafik og dermed masser af liv. Når Københavns Rådhus vil arbejde for parkeringsrestriktioner, bompenge og måske en omlægning af de store brogader, så de bliver lukket for gennemkørende biltrafik, så mener Søren Ulrik Thomsen at den slags initiativer vil ødelægge det sande storbyliv og ødelægge den klassiske storbykultur.

Det ærgerlige og frustrerende ved Thomsens politiske sag er ikke blot, at den er reaktionær og bagstræberisk, og heller ikke blot at den er fuldstændig ligeglad med de voldsomme miljø- og trængselsproblemer som den voksende biltrafik afstedkommer. Det frustrerende er at den hviler på en falsk præmis og forkerte iagttagelser.

Det er simpelthen forkert at karakterisere bilen og biltrafikken som et centralt og uomgængeligt element i den klassiske storby og det pulserende, mangfoldige byliv. Den klassiske storby som Paris, London og New York fra 1850 til 1950 er ganske vist kendetegnet af en omfattende trafik og en broget menneskevrimmel, men det er først og fremmest en trafik og en vrimmel som bliver båret af undergrundsbaner og sporvogne og bevæger sig til fods (eller endda på cykel, som vi kender det fra mindre metropoler som København).

Mere end det, så er selve essensen i at være "citizen"/"citoyen"/byborger, at det er i øjenhøjde man møder alle disse fremmede mennesker, som man er omgivet af i den larmende, pulserende storby. Man stimler sammen og passerer hinanden i de offentlige transportmidler, til fods og på cykel i gaderne, og alle disse fremmede møder man netop som mennesker med kroppe og forskelligheder – heri består det citizen-agtige – snarere end som aflukkede kapsler der suser forbi. Bilen er i den forstand en invasion af det offentlige rum; bilen er et lukket privat rum uden kommunikation med omgivelserne, og det er som sådan den invaderer det fælles gaderum. Bilen fortrænger de steder, hvor det urbane har mulighed for at udfolde sig.

Det er ikke den klassiske storby, men snarere den post-klassiske storby – områder som L.A. – der primært er karakteriseret af biltrafikken. Her er det urbane rum spredt og diffust, og bylivet er erstattet af et endeløst forstadsliv bestående af lave huse, parkeringspladser, motorvejsudfletninger og manglen på sammenhængende gaderum. Det er ikke den klassiske bykerne, men den klassiske forstad, der for alvor er bilens element. Det er dog heldigvis ikke dér storbykulturens fremtid ligger. Vi er hinsides den post-klassiske storby.

Udviklingen af København, og svaret på de voksende problemer med biltrafikken, er efter min mening ikke at gøre brogaderne til gågader; der er jeg formentlig enig med Thomsen. Det er ganske vist lodret forkert, når han i P1 Morgen d. 5/2 ’08 påstår, at Blågårdsgade er blevet lagt øde ved at blive til gågade. Den var blevet lagt øde, fordi baggårdene blev ryddet og befolkningstallet faldt, og byen udviklede sig i andre retninger, men i dag er gaden langt fra øde, den er tværtimod fyldt af caféer og forretninger, ligesom Strøget er fuldt af liv. Ikke desto mindre skal vi ikke forvandle alle Københavns gaderum til Strøget. Det ville være forfærdeligt. Vi har brug for et levende og frem for alt forskelligartet forretningsliv, vi har brug for forfaldne huse og baggårde og mærkelige foretagender i afdankede butikslokaler, vi har brug for masser af mennesker og trafik i gaderne, men det er ikke bylivet der skal tilpasse sig biltrafikken, det er biltrafikken der skal indordne sig under bylivet. Så brogaderne skal måske ikke forvandles til gågader, men man kan måske lukke Nørrebrogade for gennemkørende biltrafik (men altså stadig have busser og taxier og handicapbiler og ærindekørsel), og man kan lave såkaldt miljøprioriteret gennemkørsel på de andre brogader. Det er sådan den klassiske storby kan udvikle sig.

TrackBack

TrackBack URL for this entry:
http://www.groveloejer.dk/cgi-bin/mt/mt-tb.cgi/719.

Kommentarer

Jeg kan simpelthen ikke være mere enig.

Skriv en kommentar

Powered by Movable Type 3.2