Arkiv: oktober 2008

« marts 2008 | Forside | september 2009 »

28.10.2008

Byrum, borgerinddragelse og 'banana'

Er københavnerne gået bananas? Det er i hvert fald hvad Teknik- og Miljøborgmester i København, Klaus Bondam giver udtryk for (bl.a. i Information d. 30/9, i Politiken d. 11/10 og i Tv-avisen d. 14/10). Han har registreret det virvar af protester, som køebnhavnerne kaster sig ud i, hver gang der kommer store byggeprojekter til deres kvarterer. For tiden (efteråret 2008) har det så været metrobyggeriet der er blevet mødt med protester og bekymring over (i hvert fald midlertidige) ødelæggelser af bl.a. Nørrebroparken, Gammel Strand, Assistens Kirkegård, Sortedamssøen, Fælledparkens indgang ved Trianglen m.v., men - planer om - store byggeprojekter er og har der været nok af i den seneste tid, og Bondam ser borgernes reaktion som udtryk for en "banana"-tendens, dvs. "Build Absolutely Nothing Anywhere Near Anything".

Jeg vil gerne bidrage til Bondams refleksioner på baggrund af mine egne erfaringer fra Vesterbro og mine erfaringer som miljøsociolog. Bondams udtalelser og analyser vidner nemlig om en utilstrækkelig forståelse både af de konkrete indvendinger fra borgerne og af de processer med borgerinddragelse og høring, som Københavns forvaltning og politikere ellers i tiltagende lægger vægt på som en vigtig del af demokratiet og af byens udvikling.

For det første er det historisk forkert kun at opfatte borgerprotester som bagstræberisk brok over projekter som alle sidenhen kommer til at holde af. For hver gang man henviser til eksempler på byggerier, der oprindeligt blev mødt med protester, men nu er elsket af alle – f.eks. Marmorkirken og Københavns Rådhus – bør man også nævne eksempler på det modsatte. Der var således engang planer om at omdanne søerne i København til en ringvej; det er vi vist glade for aldrig skete. På Islands Brygge i København ligger der et fantastisk offentligt parkområde helt ud til vandet. Det er alle glade for nu, bl.a. fordi det er der Havnebadet ligger, men det var kun takket være en massiv indsats fra de lokale borgergrupper og på trods af modstand fra kommunen, at man undgik byggeri helt ud til vandet og i stedet fik en park. På den anden side ville det have været dejligt, hvisman havde lyttet til protesterne dengang Kalvebod Brygge blev bebygget, så kunne vi måske have undgået den arkitektoniske og byrumsmæssige utilstrækkelighed der præger de største dele af strækningen.

For det andet er det en misforståelse, når Bondam i de ovennævnte debatindlæg opfatter protesterne fra borgerne som udtryk for en manglende respekt for faglige beslutninger. Helt grundlæggende resulterer inddragelsen af faglig ekspertise ved store og komplekse byggerier som f.eks. metroen ikke i entydige konklusioner og anbefalinger. Dertil er der alt for mange hensyn der skal afvejes mod hinanden: det tekniske, det økonomiske, det miljømæssige, de politiske studehandler – og også hensyn til byrummet. En væsentlig pointe med borgerinddragelse er simpelthen at blive opmærksom på vigtige og legitime hensyn som skal inddrages i den faglige vurdering og i politikernes beslutninger. En anden væsentlig pointe er, at borgere ofte sidder inde med erfaringsbaseret ekspertise om forhold i deres lokalområde, forhold som teknikerne ikke nødvendigvis er opmærksomme på.

Hvad angår linjeføringen af de første metro-strækninger, så var det i hvert fald ikke entydigt baseret på ekspertise, da man valgte at lægge banen på en bar mark i stedet for under Amagerbrogade, hvor der bor mennesker. Det var en beslutning der lige præcis ikke var funderet på ekspertise, men på det politiske hensyn, at man (dengang) ikke måtte bruge skattekroner på offentlige trafikanlæg i Hovedstadsområdet (men kun på motorveje i Nordjylland).

Og hvad angår linjeføringen af metrocityringen har vi på Vesterbro søgt at give vores saglige input til beslutningerne. Da man i 2006 besluttede at ændre placeringen af en af bydelens stationer, fra noget der hedder Tove Ditlevsens Plads til Enghave Plads, prøvede vi at holde fast i den oprindelige placering og argumenterede for vores holdning med saglig henvisning til de forskellige byrums egenskaber. Ved den lejlighed anbefalede Ørestadsselskabet i øvrigt en borgerhøring som en del af beslutningsgrundlaget, men den blev aldrig gennemført, og det er nu endeligt besluttet, at stationen skal ligge på Enghave Plads. I efteråret 2008 har der så været høring om VVM-redegørelsen for metrobyggeriet (altså Vurdering af Virkninger på Miljøet), og her har vi på Vesterbro i vores høringssvar prøvet at fremføre tre - yderst konstruktive - pointer:
- At byggeprocessen bliver så skånsom som muligt
- At der er andre rekreative byrum som bydelens borgere kan bruge, mens byggeriet står på
- At det byrum der opstår efter byggeriet kan det samme som den nuværende Enghave Plads kan, nemlig give mulighed for ophold, caféliv, kommunale arrangementer og rekreative udfoldelser for alle bydelens borgere.

Det er trist hvis borgernes saglige input til byens udvikling skal latterliggøres og affejes som ’banana’, når byen har så meget at vinde ved at der bliver lyttet til os.

Powered by Movable Type 3.2