Arkiv: september 2009

« oktober 2008 | Forside | december 2009 »

18.09.2009

Hyldest til Luksusfælden

TV3 har gennem et par sæsoner sendt en dokumentarserie ved navn ”Luksusfælden”. Programmerne handler om folk der har sat sig i bundløs gæld og ikke kan finde ud af hullet på egen hånd. De får hjælp fra to rådgivere, en mand og en kvinde, som starter med at skabe sig overblik over husstandens indkomster og udgifter og så med en generalfuldmagt i hånden går i gang med at sanere. De dramaturgiske virkemidler kan godt virke lidt gumpetunge. Der skal selvfølgelig altid være tårer og sammenbrud, der skal være en dialog mellem de to rådgivere midt i udsendelsen, hvor de giver udtryk for hvor svær situationen er, hvorefter de hen mod slutningen siger, at på trods af alt det rod der var i økonomien i den husholdning de har rådgivet, så er de virkelig kommet efter det, og nu kan de få lov til at rive fuldmagten over. Man kan selvfølgelig også være fortrydelig over, at folk der har opført sig dybt uansvarligt og levet fuldstændig over evne skal belønnes med gratis rådgivning fra fjernsynet og oven i købet altid får en belønning i slutningen af programmet.

Men hvis man nu ser bort fra de irritationsmomenter, så er ”Luksusfælden” noget meget interessant fjernsyn. Det tjener faktisk en public service funktion, ...

Men hvis man nu ser bort fra de irritationsmomenter, så er ”Luksusfælden” noget meget interessant fjernsyn. Det tjener faktisk en public service funktion, når programmet sådant formidler oplysning om privatøkonomiens mange fælder. Ja, man kan endda fornemme en vis lovprisning af mådehold som ledetråd i programserien. De to rådgivere ser også ud til at behandle folk nogenlunde anstændigt og giver i hvert fald gode råd – og giver også nogle ret fornuftige gaver, når den udstillede husstand i slutningen af programmet har lært at opføre sig fornuftigt, fx en campingferie (ikke en luksusferie), et abonnement på en kasse med økologiske fødevarer, nogle sessioner med parterapi osv.

Men først og fremmest er programmet sociologisk set særdeles interessant. Det ville udgøre noget lærerigt materiale for såvel sociologistuderende som forskere. Man får indblik i det hverdagsliv folk lever og de forbrugsvaner de har, og man får indblik i den nærmest bizarre forbrugerisme der trives rundt omkring og som har været et fremherskende element i de seneste årtis friværdifinasierede overforbrug. Det er vel at mærke også sådan at man får et indblik i noget af det der driver forbrugerismen, hvilket ikke alene er trangen til besidde og udstille materiel rigdom i sig selv, men også er folks forestillinger om det ideale hjem, den rigtige familie og det gode liv og om en nydelse ved selve købshandlingen, ved selve anskaffelsen. (Det skal lige tilføjes, at ikke alle de familier der rådgives er havnet i megagæld på grund af umådeholden forbrugerisme, men mange af dem er).

Der er den enlige mor med en datter, der ikke kan leve deres liv uden en hest. Der er alle de familier som simpelthen skal have det bedste udstyr til hjemmet for at det kan blive rigtigt, eller som bare ikke kan lade være med at købe et eller andet med hjem hver gang de går uden for hjemmet. Og så er der de kønsroller som programmet fremviser og konstruerer. Typisk med en kvinde der har nemmest til tårer, en mand der ikke tager ansvar, men som skal lære at gribe det, en kvinde der synes al rodet i økonomien går ud over kærlighedslivet og så videre og så videre.

I en af de seneste udsendelser jeg har set er der et ungt, nybagt forældrepar, der i begyndelsen af rådgivningsprocessen bor på Vesterbro, men undervejs flytter til Hørsholm. Han er sælger og hun er lærer på barselsorlov. De har til sammen oparbejdet en gæld på 1,2 mio. kroner på rene forbrugslån. På Vesterbro bor de latterligt billigt, men de har haft et overforbrug, der ved rådgivningens start udgør noget med 12.000 kr. mere end de tjener om måneden – og de tjener ret godt og har fraset afdrag og renter ret lave faste udgifter. Det er helt utroligt så uansvarligt de har svinet med pengene, og det viser sig, at ikke mindst kvinden har haft et gigantisk forbrug og hæfter for en gæld, som hun, hvis de skulle gå hen og blive skilt, dybest set ikke ville kunne afvikle på egen hånd. Undervejs i udsendelsen går rækkevidden af hendes afhængighed op for hende, den resulterer også i en slags kortvarig offensiv overfor manden for manglende følelsesmæssig ansvarlighed i deres forhold, men ender med noget der minder om selvudslettelse, samtidig med at manden i øvrigt på ingen måde giver den som patriarkalsk nar, men tværtimod har nægtet at forsøge at få overblik over deres fælles økonomi. Læren for ham er, at han nu skal lære at træde i karakter. Den udvikling i parrets indbyrdes forhold minder nærmest om en Nora der flytter tilbage i dukkehuset. Ved programmets slut er de flyttet til Hørsholm, rådgiverne kommenterer hvor dejligt der er i det nye hus, det er som nat og dag i forhold til Vesterbro (hvad er det for nogle forestillinger om den ideale boligsituation der konstrueres her??), og man ser kvinden, stadig iført én af sine meget smukke designerkjoler sidde og fortælle, hvor glad hun er for at de nu har det meget bedre sammen – som en hausfrau i total afhængighed af sin mand. Belønningen de får for at have strammet op på økonomien er nogle sessioner med parterapi.

Som sagt, meget interessant.

Toves Galleri

Jeg ville ikke selv have troet, at jeg kunne finde på at anprise et indkøbscenter. Jeg hader normalt indkøbscentre, både for deres institutionaliserede forbrugerisme, deres air conditionerede ensformighed, deres stedforvirring og deres understøttelse af umådeholden bilisme, men jeg har ikke desto mindre lyst til at give en positiv anmeldelse af Toves Galleri på Vesterbro. For det første er det ret lille og overskueligt og ikke indrettet til at give maksimal stedforvirring, som de fleste indkøbscentre ellers bestræber sig på. Tværtimod består galleriet blot af et enkelt strøg fra én ende til en anden. For det andet er det et meget lokalt indkøbscentre, som netop ikke inviterer til bilisme. For det tredje er der en ustresset stemning i galleriet, og selv om indretningen ikke er præget af überstilig design, så er der OK at være; omgivelserne er ikke anmassende, de giver plads til at ånde, og hvis man ellers kan leve med kommercielle rammer for digtning, så kan man glæde sig over oplysninger om og digte af Tove Ditlevsen rundt om på væggene.

Hvad mere er, så rummer Galleriet en boghandel med tilhørende café plus et plade- og bogantikvariat lige ved siden af. Det må være et godt sted at sidde på en regnvejrsdag med sin bærbare computer eller en bog eller bare med en kop kaffe. Der er også nogle andre relevante forretninger. (Det er blot en skam at forretningen med sengetøj nu lukker (september 2009)).

Powered by Movable Type 3.2