Kategori-arkiv: Samfund og politik

Forsiden

03.03.2008

Infrastrukturkommissionen og vejtrafikkens uendelige vækst

I januar 2008 udkom Infrastrukturkommissionens rapport og betænkning om udviklingen af vej- og baneanlæg og transportinfrastruktur i Danmark frem til 2030. Der var mange kloge kommentarer i den anledning, også fra nogle af kommissionens medlemmer, om hvor visionsforladt arbejdet er. Kritikken er især gået på, at man ikke har medtænkt de enorme klima- og miljøproblemer der udgår fra trafikken med dens hastigt voksende udledning af både CO2 og andre skadelig stoffer (bl.a. partikler og kvælstof-ilter), der skaber lokal forurening i byerne. Kritikken har endvidere påpeget det idiotiske i, at kommissionen ikke måtte tage stilling til forskellige former for bompenge, betalingsringe og trængselsafgifter ved de store byer, netop for at modvirke de miljø- og trængselsproblemer som især bil- og flytrafikken skaber.

Men et væsentligt aspekt kom aldrig frem i kritikken, nemlig selve præmissen for kommisionens arbejde. Præmissen er en formodning om, at det såkaldte transportarbejde – dsv. hvor mange mennesker og hvor mange stykker gods der rejser hvor langt – vil stige med 70 % frem til 2030. Den forudsigelse er detaljeret beskrevet i en selvstændig rapport. Noget af væksten udgøres af varetransporten, men tænk lige over det: 70 %!!! Så lang tid er der faktisk heller ikke til 2030. Det betyder, at du og hver eneste person i landet kommer til at futte endnu mere rundt i bil. Er det noget du har lyst til? Er det noget du kan holde ud? Er det noget samfundet kan bære?

Læs videre: "Infrastrukturkommissionen og vejtrafikkens uendelige vækst" »

Fertilitetsbehandling og rugemødre

I Danmark er det muligt at få fertilitetsbehandling på det offentliges regning, og det gælder heteroseksuelle par såvel som lesbiske par og enlige kvinder. Hvis man nu ville være lidt polemisk, så kunne man hævde at den ordning er diskriminerende overfor enlige mænd og bøssepar. Som de eneste familietyper, har de ingen mulighed for at få det offentliges hjælp til at få børn. Man kunne derfor - for at være endnu mere polemisk - hævde, at enlige mænd skal have krav på at få det offentlige til at betale for en rugemor (hvilket dog godt nok kræver at man kan finde nogen der vil stille op).

Man kan også mene, at det ikke er det offentliges opgave at betale for fertilitetsbehandling. Det er fint nok, at den behandling findes, men folk må selv betale. Man skal jo også selv betale store afgifter, når man ønsker at adoptere.

Modargumentet mod det synspunkt er, at manglende evne til at få børn faktisk er en lidelse/sygdom hos heteroseksuelle par, og det er sædvanligvis en opgave for det offentlige sundhedsvæsen at behandle sygdomme (om end der faktisk er masser af brugerbetaling i sundhedsforsorgen i dag, fx. er der en betragtelig egenbetaling ved behandling af paradentose og andre smertelige sygdomme i tænderne og munden). Derimod er det ikke en sygdom at være enlig kvinde eller lesbisk, så hvorfor skal det offentlige egentlig betale disse gruppers fertilitetsbehandling?

Her er det så at argumentet om diskrimination bliver fremført, altså at det vil være diskrimination mod lesbiske og enlige kvinder, hvis de ikke kan få fertilitetsbehandling, når heteroseksuelle par godt kan få det. Men igen, det er ikke en sygdom at være lesbisk eller enlig, og hvis der virkelig er tale om diskrimination, hvorfor har man så ikke øje for den diskrimination der vedbliver med at ramme de enlige mænd? Så måske er argumentet snarere, at fertiliteten er lav i Danmark, ikke så lav som i resten af Europa, men dog lavere end hvad der er påkrævet for at holde befolkningen på dens nuværende størrelse og sikre en jævn aldersspredning. Derfor kan man mene, at alle der ønsker at få børn skal have hjælp til det. Men hvorfor finder man så ikke på en eller anden hjælp til enlige mænd. De kan da være lige så gode forældre og elske deres børn lige så højt som enlige mødre og lesbiske.

Argumenter vedrørende prostitution og kriminalisering af kunderne

Der har i nogen tid været rejst politiske krav om at kriminalisere køb af sex, sådan som man har gjort i Sverige. Jeg vil gerne i dette indlæg prøve at anføre nogle argumenter vedrørende det spørgsmål. Mit ærinde er først og fremmest diskussion snarere end at insistere på et bestemt synspunkt (så hvis du har modargumenter, så bare anfør dem, men uden at skælde ud).

Læs videre: "Argumenter vedrørende prostitution og kriminalisering af kunderne" »

05.04.2007

Kulturby 69 - Kulørte klatter på færde

Lørdag d. 31. marts var der en demonstration for et nyt ungdomshus. Den startede ved Christiania og endte på Enghave Plads med en afstikker til Vestre Fængsel. Jeg så først demonstrationen da den var nået til Enghave Plads; kom i tanke om den da jeg så salatfade cirkle rundt på Vesterbro og hørte helikoptere i luften, og gik hen og så på og deltog lidt, og det var virkelig en fed demonstration. Masser af god musik - dancehall, techno af forskellig slags (detroit, techhouse, berliner-loveparade-stil), upbeat balkanmusik, punk - masser af cool mennesker, og masser af god stemning. Der var nogle demonstrationsvagter klædt i sorte kedeldragter, hvorpå der stod IDIOTI, og nogle af dem red rundt på ponyer - fed idé - og på en af de små flyers som fulgte demonstrationen stod der: "Kulturby 69. Huset er væk. Byen er vores." "Ungdomshuset er væk og kulturen har taget gaderne". Og det havde den virkelig.

Læs videre: "Kulturby 69 - Kulørte klatter på færde" »

01.03.2007

Voldsromantikere rundt om nr. 69

Jeg synes det er ærgerligt at der ikke længere er et ungdomshus i København, men jeg synes også brugerne af ungdomshuset og deres støtter bærer deres store del af ansvaret for at det ikke lykkedes at finde en løsning. Og den voldsromantik der nu er blevet udøvet i København finder jeg dybt frastrødende.

Der er brug for et sted i København hvor der kan udfolde sig et kulturelt, socialt og politisk liv som bryder med majoritetssamfundet, som bryder med forbrugerisme, som gør tingene på nogle andre måder og prøver at holde liv i andre visioner for samfundets indretning. I stedet for at gribe muligheden for at videreføre sådan et sted og videreføre alle de positive, konstruktive, gode sider af ungdomshuset, nu i en bygning i Stevnsgade, lykkedes det den allerhårdeste kerne i Ungdomshuset at overbevise alle andre om at vælge konfrontationen og voldsromantikken og hengive sig til fascinationen af det store endelige opgør og det heroiske, spektakulære nederlag - hvor alle andre bliver taget med i faldet.

Det er altid en god øvelse at fordele skyld og ære, når samfundet er i konflikt. Her er så min fordeling:

Læs videre: "Voldsromantikere rundt om nr. 69" »

20.01.2007

Mediernes vinkling af klimakrisen og Al Gores besøg

I anledning af Al Gores besøg i København torsdag d. 18/1 var der indslag i forskellige elektroniske medier om besøget og det budskab Gore rejser rundt med. Vinklingen af de indslag undrede mig en hel del. Flere medier valgte en tilgang til historien som i bund og grund var et angreb på og en mistænkeliggørelse af Gores budskab. Således fandt man det i Aftenshowet på DR og i TV2 Lorry nok en gang vigtigt at høre på Lomborg og hans angreb på Gore. Da Gores film i sin tid havde premiere fandt man det på P1 Morgen ligeledes relevant at fortælle den historie ved at lade Lomborg optræde i rollen som filmkritiker.

Hvordan kan det være. Sagligt set er der ikke nogen grund til at blive ved og ved med at lytte til Lomborg, hver evig eneste gang der er nogen der så meget som vover at ymte noget om at vi skal gøre noget ved CO2-udslippet. Så hvad er det der sker for den danske medieelite.

Læs videre: "Mediernes vinkling af klimakrisen og Al Gores besøg" »

29.12.2006

Skattelettelser og arbejde

Ugebrevet Mandag Morgen og Synovate har gennemført en meningsmåling om hvorvidt skattelettelser vil få folk til at arbejde mere eller mindre. Ifølge Politikens referat af meningsmålingen svarer henholdsvis 7 og 2 pct. at skattelettelser vil få dem til at arbejde lidt eller meget mere, mens henholdsvis 7 og 1 pct. svarer at skattelettelser vil få dem til at arbejde lidt eller meget mindre, hvilket efterlader 81 % der angiver at det ikke vil medføre nogen ændring. Det bekræfter jo blot hvad jeg har skrevet tidligere (se april 2005, Økonomiske dogmer jeg ikke forstår). Med til historien hører dog at der i efterårets løb også har været en meningsmåling der gav et andet resultat, den blev bragt i Berlingske, men i den undersøgelse spurgte man ikke "Hvis der kommer skattelettelser, vil det få dig til at arbejde mere eller mindre...", som man gjorde i Mandag Morgens undersøgelse. Man spurgte respondenterne, om skattelettelser ville få danskerne til at arbejde mere, og det troede folk i meget højere grad - op mod 50 %. Men det er også et helt andet spørgsmål og en dårlig måde at lave meningsmåling på. I stedet for at spørge respondenten om hendes eller hans egen holdning, spørger man hvad hun/han tror andre vil gøre. Det giver mindre pålidelige resultater.

Se mere om skattelettelser og arbejde hér.

04.11.2005

Tonen i indvandrerdebatten

En af standardbemærkningerne i den danske debat om integration og indvandring er, at tonen i debatten er blevet for hård. Men det er da ikke kun tonen der er noget galt med, når politikere og debattører kaster sig ud i voldsomme dæmoniseringer og grove generaliseringer og lægger op til marginalisering og forstødelse. Der er da også noget galt med meget af indholdet af det der bliver sagt i en hård tone.

Det er ikke udelukkende, men dog især Dansk Folkepartis politikere der kaster sig ud i disse excesser af sindssyge generaliseringer og racistiske rablerier - hvis netop rascistiske karakter altid nemt åbenbarer sig, hvis man prøver at indsætte ordet jøde i stedet for muslim eller indvandrer. Louise Freverts hjemmeside er selvfølgelig en gammel nyhed, men den var efter min mening en tydelig demonstration af Dansk Folkepartis sande karakter, og den kan også bruges til at illustrere min pointe.

Læs videre: "Tonen i indvandrerdebatten" »

25.10.2005

Konservative er skadelige for miljøet i København

Op til kommunalvalget er der grund til at se ikke bare på hvad partierne og de enkelte kandidater lover og har af visioner og grundholdninger for den (eller de) kommende periode®, men også hvad de har udrettet hidtil - og her kan det være relevant at grave lidt gamle nyheder op. Det konservative Folkeparti har på landsplan tegnet sig for nogle uheldige beslutninger som har været undergravet forbedringer af miljøtilstanden i København. Det mener jeg ikke man bør belønne de lokale kandidater for.

1) Justistministeren, der som bekendt er fra det konservative folkeparti, sørgede for at blokere et forsøg med miljøzoner i København, et forsøg der skulle sikre en væsentlig reduktion i mængden af de meget skadelige dieselpartikler ved at påbyde lastbiler at have installeret partikelfiltre, hvis de vil køre ind i zonen. En reduktion af foureningen med dieselpartikler ville spare en masse mennesker for lustvejslidelser og forhindre en masse tidlige døsfald som følge af disse lidelser. Det økologiske råd har på deres hjemmeside (artikel vedr. dieselpartikler fra 20/10-05) en uddybende redegørelse for dette. Læs den, den forklarer også hvordan samfundet bliver sparet for en masse sundhedsudgifter ved at der bliver indført sådanne miløzoner.

2) Da selv bygge- og teknikborgmester Søren Pind fra Venstre erklærede sig interesseret i en eller anden form for betalingsring for at lægge en dæmper på biltrafikken i København, og der derfor var flertal for det i borgerrepræsentationen, og statsministeren endvidere udtalte at han ikke ville stille sig i vejen, det måtte være op til kommunen selv, der var det de konservative på landsplan med økonomiminsiteren i spidsen der gik ind og blokerede for enhver tale om dette.

Det synes jeg som sagt ikke at man skal belønne de lokale konservative kandidater for, også selvom de på andre politikområder har vist deres anstændighed, bl.a. ved at tage afstand fra Dansk Folkepartis yderligtgående (dis)integrationspolitik.

19.10.2005

Ultimatum game

Meget økonomisk teori og mange økonomiske analyser bygger på en særlig præmis og en ganske særlig forståelse af rationel adfærd. Man bygger for det første analyserne på en formodning om det enkelte menneskes - den enkelte aktørs - handlinger og for det andet på en formodning om at dette enkelte menneske til enhver tid vil stræbe efter at maksimere egen nytte. Det er en grundantagelse som også kaldes rational choice.

Der er imidlertid en hel del problemer med den grundantagelse, den er simpelthen forkert. En god ven har henledt min opmærksomhed på et interessant socialantroplogisk eksperiment som tydeligt illustrerer dette. Eksperimentet hedder Ultimatum Game, og er bl.a. blevet udført af en økonom ved navn Herbert Gintis, som også har skrevet om det (og i øvrigt kalder sit felt "bioeconomics") i adskillige artikler, bl.a. i Samfundsøkonomen nr. 4 2002, s. 22-28 samt i en artikel jeg ret nemt fandt på Google Scholar ved at søge på ordene ultimatum game, Gintis. Se den hér.

Læs videre: "Ultimatum game" »

03.07.2005

"Ikke sættes i bås"

I metroXpress' livsstilssektion "Tendens" fra tirsdag d. 28/6 bliver der fortalt om en singlering, som enlige kan tage på for at signalere at de er netop det. Denne ring bliver så kommenteret af en "modeeskpert", som siger at hvad der netop nu hitter i New York tværtimod er en "statement ring", en slags forlovelsesring, og den bliver kommenteret med ordene: "Statementringen skal ses i lyset af at vi bliver stadig mere individuelle som personer, og meget få af os har lyst til at blive sat i bås eller få klistret en label på os."

Åh gab, det må da være verdens trætteste og mest forslidte analyse: at vi ikke vil sættes i bås.

Læs videre: ""Ikke sættes i bås"" »

Resultatløn

På min arbejdsplan og i min afdeling har man netop indført resultatløn for at få os til at yde noget mere. Nærmere bestemt er det for at få os til at skrive flere såkaldte peer reviewed artikler til internationale tidsskrifter, og når vi gør det får vi en bonus, samtidig med at vi sandelig ikke skal løbe langsommere med hensyn til at skrive ansøgninger og i øvrigt passe de opgaver vi faktisk bliver betalt for at udføre - hvilket jeg personligt mener må være det centrale, altså at løse de opgaver som nogen betaler os for at løse.

Samtidig er det åbenbart at mange af mine kolleger er stressede og hårdt pressede i det daglige arbejde, og på den baggrund finder jeg det principielt forargeligt at bruge penge på det der resultatløn. Det er noget pjat (og beløbene er i øvrigt latterlige), og pengene skulle meget hellere bruges på noget andet.

Læs videre: "Resultatløn" »

01.06.2005

Fritidssamfundet

Kan nogen huske hvordan man i slutningen af 1970'erne og måske også i begyndelsen af 1980'erne snakkede om fritidssamfundet? Under indtryk af teknologisk udvikling der medførte automatisering og bortrationalisering af mange arbejdsfunktioner og under indtryk af stor arbejdsløshed kredsede et hjørne af samfundsdebatten om udsigten til et hverdagsliv præget af mindre arbejde og mere fritid. Som et forsøg på pragmatisk at fordele den eksisterende mængde arbejde, og også som en mere utopisk vision for samfundsudviklingen.

Den forestilling om fritidssamfundet forekommer håbløst irrelevant og totalt langt ude i dag, og er da også blevet latterliggjort ved forskellige lejligheder. Men i en vis forstand har visionen om fritidssamfundet overlevet og præger vores livsførelse.

Læs videre: "Fritidssamfundet" »

03.04.2005

Økonomiske dogmer jeg ikke forstår

En særlig udgave af økonomisk rationalitet dominerer i voldsom grad den offentlige debat, men påstandene virker på mig ideologiske snarere end nøgternt objektive - som de ellers hele tiden bliver fremstillet.

Her er to eksempler, men kom gerne med nogle flere.

Læs videre: "Økonomiske dogmer jeg ikke forstår" »

Populisme

Den professionelle samfundsdebattør Henrik Dahl skrev et indlæg i Politiken d. 19/3 2005 med titlen "Uden populisme var vi ilde stedt". Den artikel har brug for nogle modargumenter (også selv om jeg er lidt sent ude).

Henrik Dahls centrale påstand er (lidt forkortet): "Hvis nogen synes det er godt, at vi har miljøpolitik og ligestilling, kan de takke populismen for det. Hvis nogen synes det er godt at private personer kan modtage de tv-signaler der passer dem, at den offentlige sektor og skatterne ikke vokser uhæmmet, og at årtiers forfejlede politik på indvandrings- og integrationsområdet er bragt til ophør, så kan de takke populismen for det."

Læs videre: "Populisme" »

20.03.2005

Cepos

Så er Danmark blevet begavet med en såkaldt borgerligt-liberal tænketank. Ved åbningsfesten på d'Angleterre (hvor ellers?) udtalte direktøren for foretagendet, Martin Ågerup, at hvis "man vil bekæmpe det fri marked, må man definere profit som udbytning. Men i virkeligheden er der jo tale om en flok driftige mennesker, der er villige til at løbe en risiko for at levere en vare, som andre gerne vil have. Altså er profit det modsatte af udbytning: Nemlig en velfortjent belønning for at have gjort andre mennesker glade".

Åh suk, hvis det skal være niveauet, så bliver Cepos ikke en tænketank, men en tank for primitive analyser og slidte fraser. Og formentlig særdeles succesfuld.

Læs videre: "Cepos" »

22.11.2004

Argumenter mod liberalisme

Liberalismens verdensbillede er på mange måder problematisk. Lige så lidt som man kan have et samfund hvor alt er overladt til statens minituøse regulering, som betonkommunisterne ellers mente, lige så lidt kan alle menneskelige aktiviteter og alle menneskelige relationer overlades til markedesstyret interaktion, hvilket ellers er påstanden fra nutidens frembusende betonliberalister.

Her er nogle argumenter. Og jeg ved godt at det er lidt for langt for en weblog, men sådan blev det lige denne gang.

Læs videre: "Argumenter mod liberalisme" »

Powered by Movable Type 3.2