Torben Sangilds weblog

Sven Tveskæg er gået over i historien som en værre Karl, der pissede på sin far, Harald Blåtand, og bare ville plyndre og hærge. Det er dog ikke alle, der i dag abonnerer på denne opfattelse af Sven Tveskæg, for den bygger på hans fjenders udlægning af tingene.

Ifølge Preben Mørkbak var det Sven Tveskæg der samlede Danmark og gjorde danerne kristne (også selv om han ikke selv var kristen eller religiøs overhovedet). Mørkbak har skrevet en historisk roman i to bind om Sven Tveskægs liv fra barndom til grav, og den bygger på en omfattende research af historiske kilder såvel som den seneste forskning. Første bind kom i efteråret, og det er udgangspunktet for mine interviews. Andet bind må snart være på vej.

Jeg har interviewet Preben Mørkbak to gange med lidt forskellige vinkler på stoffet.

I Bogradio-indslaget læser forfatteren passager op af sin roman og fortæller om hvordan Sven Tveskæg samlede Danmark og gjorde danerne kristne. Samtidig sviner han Jellingestenen til og skoser Dronning Margrethe II for hendes optagethed af denne sten, der ret beset er en løgn.
Læs mere og hør indslaget her.

I Politiken-interviewet er vægten på en dialog om forholdet mellem far og søn, Harald Blåtand og Sven Tveskæg. Der trækkes tråde frem til både Hells Angels og Bluetooth. Pointen er at Harald Blåtand var en glimrende spindoktor, men det er Sven Tveskæg der har skabt Danmark. Jeg går lidt til ham her, og spørger hvordan en diktator og tyrran kan være hans helt.
Læs artiklen her.

Og nej, han hedder ikke Svend Tveskæg med d, selv om mange skriver det sådan, inklusive Wikipedia og Den Store Danske Encyklopædi. Han stavede selv sit navn uden d, og var i øvrigt den første danske konge, der kunne læse og skrive.

Nedenfor kommer der lidt ekstramateriale, som der ikke blev plads til i Politiken-artiklen:

Læs videre: "Sven Tveskæg ifølge Preben Mørkbak" »

Skrevet af Torben Sangild kl. 21:43 | Kommentarer (3)
Kategorier: Skønlitteratur

I november så Bogradio dagens lys. Det er en podcast og webradio med baggrund om nye bogudgivelser fra forskellige forlag, især Lindhardt & Ringhof indtil videre, men flere forlag kommer nok til. Jeg redigerer selv mine indslag, og det giver noget god lydredigerings-erfaring.

Det er ikke anmeldelser af bøgerne, men interviews. udsendelserne er korte og varer 5-10 minutter. Ud over at ligge på nettet og som podcast, sendes udsendelserne også i diverse lokalradioer.

En af de første bøger, jeg lavede en udsendelse om var sidste bind af tegneserien Valhalla. Jeg interviewede Peter Madsen og Henning Kure om Valhallas begyndelse udvikling og nu afslutning. Læs mere og hør historien her.

Skrevet af Torben Sangild kl. 15:25 | Kommentarer (0)
Kategorier: Podcast | Skønlitteratur

I forbindelse med de fem sjællandske kunstudstillinger, der tematiserer Havnen, højen, søen, torvet og træet, lavede museerne en fotokonkurrence, hvor man kunne sende billeder ind i de fem kategorier. Jeg fik til opgave både at vælge ugens bedste billede og at udvælge de bedste billeder overhovedet i hver af kategorierne.

Efter at jeg havde sagt ja, gik det op for mig at det indebar at kigge flere tusind fotos igennem, hvilket tog en masse tid, men samtidig blev det meget klart hvor mange mennesker der tænker i de samme motiver. Fx i kategorien "Torvet" er der masser af billeder af skulpturen på et torv, men selv om skulpturen måske er sjov, giver det ikke nødvendigvis et for alvor interessant billede. Så selv om overskriften på Politiken.dk siger at jeg er imponeret, er det noget af en tilsnigelse. Jeg er ikke imponeret over den generelle fantasirigdom, men kan godt lide de billeder, der skiller sig ud.

Se vinderbillederne og læs mine kommentarer her. (Ja, opsætningen er meget rodet og uigennemskuelig, men i første del (generelt +ugens billede) har jeg sagt det som står i citationstegn, og i anden del er det hele min tekst - bortset fra det som står med småt lige under billederne, som er fotografens egne ord).
.
.

Skrevet af Torben Sangild kl. 15:02 | Kommentarer (0)
Kategorier: Links

Det er sjældent jeg finder en fælles indgangsvinkel til de to galleriudstillinger, jeg anmelder, når det er min galleriuge på Politiken. Men denne gang er der tilfældigvis to udstillinger der begge handler om masker. Og hvis man så tager i betragtning at Glyptoteket har en stor historisk udstilling om samme emne, tegner der sig næsten en masketrend.

Læs min anmeldelse af udstillingen på Esplanaden her
Læs min anmeldelse af udstillingen hos Mikael Andersen her

(Husk i begge tilfælde at overskrifterne på iByen.dk ikke er mine egne. Og i dette tilfælde skal det også bemærkes at der var tale om én sammenhængende tekst i avisen, der er splittet op i to på hjemmesiden).
-
-

Jakob Hunosøe: Mælk spildt på bord (2009)
-
-

Claude Cahun: Selvportræt (1928)

Skrevet af Torben Sangild kl. 20:32 | Kommentarer (0)
Kategorier: Kunst

I denne sæson havde Anders Lund Madsen premiere på Det nye talkshow på DR1. Jeg har det lidt ambivalent med det, men i begyndelsen var jeg overvejende positiv. Læs min anmeldelse (skrevet efter første udsendelse) her.

Skrevet af Torben Sangild kl. 19:35 | Kommentarer (0)
Kategorier: TV

Da Vild med dans begyndte denne sæson skrev jeg om dem i en tv-anmeldelse. Jeg gav et kort bud på hvorfor konceptet er så populært. Min anmeldelse kan læses her.

Skrevet af Torben Sangild kl. 20:18 | Kommentarer (0)
Kategorier:

Nu er Forbrydelsen II slut og vi ved hvem morderen var. Der er i øvrigt slående paralleller til Jægersbog-sagen (forsvarets top griber til korrupt opførsel for at dække over hemmelig jægersoldat-mission), men bortset fra det, er det ikke realismen der præger serien. Jeg var lidt træt af hvordan både justitsministeren og Sarah Lund altid havde ret i enhver intuition, selv om den stred mod alle indicier. Og samtidig var jeg træt af Søren Espersens forfejlede kritik på baggrund af første afsnit.

Jeg adresserede begge dele, da jeg anmeldte et af de midterste afsnit.

Skrevet af Torben Sangild kl. 11:36 | Kommentarer (0)
Kategorier: TV

Jeg har jævnligt skrevet om nye podcasts her på bloggen, ligesom jeg har en side hvor jeg anbefaler podcasts. Siden har jeg også skrevet en introduktion til det danske podcastfelt i Politiken og anmeldt fire danske podcasts: Copenhagen X/Podrides, Ultra FM, Klør konge og Det tredje øre. Jeg ville ønske at der jævnligt var mulighed for at anmelde podcasts, men det er ikke sådan lige at få lov til, så jeg har valgt at skrive om nogen i den bedre ende.

Læs artiklen her (anmeldelser nederst)

Skrevet af Torben Sangild kl. 10:42 | Kommentarer (0)
Kategorier: Podcast

Kathrine Ærtebjerg har haft stor succes med sine ofte symbolske og eventyrlige billeder af pubertetspiger der møder seksualiteten, drifterne og døden. Jeg har et lidt ambivalent forhold til billederne. Man kan ikke nægte at de er rasende godt malet og at hun har en konsekvent idé og har skabt sit eget univers. Men samtidig er den næsten allegoriske eventyrverden også lidt indadvendt og verdensfjern og nogle gange lidt for pussenusset. Den ambivalens går igen i min anmeldelse af hendes seneste udstilling, omend det er nogle af hendes bedste billeder. Billederne er blevet mere atmosfæriske og mindre ferske, og samtidig er der ansatser til en mere moden og direkte seksualitet, som i det foruroligende billede herunder: De var ude efter hende (hullet).

Skrevet af Torben Sangild kl. 10:49 | Kommentarer (1)
Kategorier: Kunst

Jeg er generelt sympatisk indstillet over for kunstnergruppen Superflex's projekter, men det er uhyre vigtigt at være præcis når man laver politisk kunst (som også anført her), og desværre er der noget der ikke stemmer i Superflex-videoerne The Financial Crisis (Session I-IV). De benytter sig af en virkelig person, milliardæren George Soros, men uden at gøre det alligevel. De reducerer denne mand, der er socialstatsforkæmper, økonomisk teoretiker og filantrop, til en simpel børsmægler og slår ham i hartkorn med Adam Smiths begreb om "den usynlige hånd", som Soros entydigt er en kritiker af.

Det er ellers en sjov ide at lave hypnoterapi på finanskrisen, , men jeg synes ikke værket er lykkedes på det indholdsmæssige plan. Læs mere i min anmeldelse.

Skrevet af Torben Sangild kl. 16:46 | Kommentarer (3)
Kategorier: Kunst

Hvorfor har ingen fundet på at undersøge panda-lorts virkning på køkkenaffald før nu? Eller undersøgt hvorfor gravide kvinder ikke vælter forover og om det er farligst at blive slået i hovedet med en fuld eller med en tom ølflaske? Hvert år uddeles Ig Nobel-priserne til forskning, der både er latter- og tankevækkende. Lad os kigge på årets brave videnskabelige landvindinger:

Panda-lort er muligvis en sjældenhed (eftersom pandabjørne er sjældne), men til gengæld er det effektivt til at kompostere køkkenaffald med, som japanske forskere har afsløret.

At blive slået i hovedet med en ølflaske er ikke nogen spøg, og det sker jævnligt ved værtshusslagsmål, så det oplagte spørgsmål er naturligvis om det er farligst at blive slået i hovedet med en tom eller en fuld ølflaske? Svaret er at fulde flasker går lettere i stykker, men at begge er farlige, for både fulde og tomme ølflasker kan give kraniebrud, viser schweizisk forskning.

Tequila bliver ikke anset for den fineste drink i verden, men vidste du at man kan lave diamantstof af Tequila? Diamantfilm bruges bl.a. som elektrisk superleder, og nu kan det fremstilles langt billigere takket være mexicanske forskere, der måske tog den nærmeste væskeholdige flaske for at begynde et eller andet sted.

Vi kan allesammen konstatere at højgravide kvinder burde vælte forover, men at de faktisk ikke gør det. Nu viser amerikansk forskning hvorfor. Deres lænd har nemlig udviklet sig til denne opretholdelseskunst og adskiller sig fra mandens.

Ikke overraskende giver køer mere mælk hvis deres ejere giver dem navne. Dette slås fast af britisk forskning, der dog ikke lægger skjul på at det nok ikke er navnet som sådan, men snarere den samlede attitude, bønder der giver deres køer navne har over for deres dyr. Køer er nemlig tilsyneladende i udgangspunktet bange for mennesker.

De islandske banker, inklusive nationalbanken, har fået prisen i økonomi for deres meget tydelige demonstrationer af ekstreme økonomiske processer, herunder hvordan man kører et lands økonomi i sænk.

I den mere bizzarre ende har tre amerikanere opfundet en bh, der hurtigt kan omdannes til to beskyttelsesmasker. Så har man dem altid ved hånden - maskerne altså. Og så er det bare med at snuse ind.

Min favorit i år er den amerikanske læge Donald L. Unger, der viser indbegrebet af hvad en ægte videnskabsmand er. Uden nogen privat eller offentlig sponsorering har han hver dag i 50 år 'knækket fingre' på venstre hånd to gange og aldrig på højre hånd. Det gjorde han for at teste ammestuemyten om at man får slidgigt af at knække fingre. Efter 50 år var der ingen forskel på de to hænders fingre og ingen gigtsymptomer overhovedet. Sådan. Myte manet i jorden gennem nørdet og selvdisciplineret brug af sig selv som forsøgsperson.

Se også
Ig Nobel-priser 2008
Ig Nobelpriser 2007
Ig Nobelpriser 2006
Hentehår
Kan det betale sig at løbe i regnvejr?
Navlefnuller - videnskabeligt set

Skrevet af Torben Sangild kl. 11:16 | Kommentarer (1)
Kategorier: Kendsgerninger og myter

Hvis man taler om politisk kunst i snæver forstand som kunst, der forholder sig indholdsmæssigt til politiske begivenheder eller emner, så vil jeg mene at man bør stille store krav til en sådan kunst.
- Kunstneren bør have mere end almen viden om sit emne. Der skal ligge benhård research bag.
- Det skal udføres så de benyttede kunstneriske medier sættes i spil på en måde hvor der kan udtrykkes en anderledes gestus end blot et udsagn i debatten.
- Det som udtrykkes skal ikke være banalt. Det almindelige kunstpublikum skal ikke have bekræftet deres viden og politiske holdninger, men overraskes eller få nuanceret deres verdensbillede. Eller måske ligefrem udfordres eller provokeres.

Hvorom alting er, så fejler udstillingen om kunst og bæredygtighed i Byggeriets Hus på alle tre punkter. Kunstnerne er ukvalificeret bekymrede, de bruger de værste symbolske klichéer og det, der udsiges er banalt.

Jeg har kritiseret udstillingen i Politiken
.
.

Skrevet af Torben Sangild kl. 13:48 | Kommentarer (0)
Kategorier: Kunst

Der er åbnet en række gallerier på Carlsberg-grunden, herunder to nye: IMO og BKS Garage. Jeg anmeldte deres åbningsudstillinger i Politiken.
-
.

Orker kan også være følsomme. Still fra Martin Falch: 'Divided Soul' (2008)

Den indpakkede og sørgmodige figur synes at være i færd med en bøn eller et ritual. Alexander Tovborg: 'Fugleskræmsel' (2009)

Skrevet af Torben Sangild kl. 21:46 | Kommentarer (0)
Kategorier: Kunst

Edvard Munch boede i København og omegn i flere perioder omkring år 1900, altså den periode hvor han lavede sine bedste værker. Desuden havde han en del danske kontakter, og blev udstillet med stor succes på bl.a. Den Frie. Ordrupgaards Munch-udstilling har forholdet til 'Danmark' (altså København) som omdrejningspunkt.

Jeg har anmeldt den i Politiken.
(Husk at overskrifterne på iByen.dk ikke er mine, og denne her får det til at lyde som om det handler om Munchs liv. Det handler heldigvis langt mere om hans kunst.)

Skrevet af Torben Sangild kl. 14:46 | Kommentarer (0)
Kategorier: Kunst

(Cyklisttælleren ved Rådshuspladsen efter jeg passerede på cykel)

Skrevet af Torben Sangild kl. 21:06 | Kommentarer (1)
Kategorier: Billeder fra København

DR har skabt en ny internet-ungdoms-kanal, Pirat-TV, og selv om man ikke tilhører målgruppen på de 15-25-årige, kan man godt kigge med, for der er både morsomme, rørende og indholdsinteressante programmer. Især serierne Perlevenner og Børnepunkbandet fra Valby kan anbefales.

Jeg har anmeldt Pirat-tv i Politiken.
.
.

Skrevet af Torben Sangild kl. 20:24 | Kommentarer (0)
Kategorier: TV

Hvis man skal til Norge og er interesseret i samtidskunst, bør man overveje at tage forbi den lille by Moss udenfor Oslo. Her finder man biennalen Momentum for nordisk samtidskunst. Ikke at den er fantastisk, men der er dog nogle interessante værker imellem.

Jeg har anmeldt den i Politiken

Manden til højre har fået en ny identitet som kunstner. Hans tidlige karriere er allerede lavet for ham, så nu er han etableret og kan bare lave den kunst der passer ham. Still fra Jan Freuchen: 'Seconds' (2009).

Skrevet af Torben Sangild kl. 20:42 | Kommentarer (0)
Kategorier: Kunst

Teletubbies har fået en efterfølger, I drømmehaven, og efterhånden er jeg begyndt at holde af det. Det er et sært drømmeunivers med skæve eksistenser og knald på farverne.

Jeg har anmeldt det i Politiken.

Nedenfor bringer jeg en række supplerende kommentarer og iagttagelser. I virkeligheden kunne man skrive en hel bog med en analyse af dette univers, men jeg vil holde mig til nogle få, presserende noter:

Læs videre: "Surrealistisk børne-tv: I drømmehaven" »

Skrevet af Torben Sangild kl. 20:18 | Kommentarer (3)
Kategorier: TV

Nasse er en Bjørn, der ikke kender tingenes brug. Han finder dem ofte og gennemgår en erkendelesproces gennem adskillige omveje. Han vender bogstaveligt talt tingene på hovedet, og hvis man går imod sin refleksmæssige irritation over hans enfoldighed, ligger der en særlig poesi og venter.

Jeg har skrevet om Nasse i denne tv-anmeldelse.

Skrevet af Torben Sangild kl. 20:44 | Kommentarer (4)
Kategorier: TV

Jeg har fået lov at anmelde lidt pop/rock-musik på Politiken i øjeblikket, hvilket passer mig glimrende. Det var jo egentlig som rockanmelder jeg begyndte at skrive offentligt tilbage i 90'erne.

Første anmeldelse er den nye med popsanger Mads Mouritz og digter Lone Hørslev. Den er god, og især teksterne har et højt niveau.

Læs min anmeldelse her.
.
.

Nedenfor et par supplerende kommentarer:

Læs videre: "Popmusik med gode tekster (Mouritz/Hørslev)" »

Skrevet af Torben Sangild kl. 09:56 | Kommentarer (0)
Kategorier: Musik | Skønlitteratur