Hvorfor har ingen fundet på at undersøge panda-lorts virkning på køkkenaffald før nu? Eller undersøgt hvorfor gravide kvinder ikke vælter forover og om det er farligst at blive slået i hovedet med en fuld eller med en tom ølflaske? Hvert år uddeles Ig Nobel-priserne til forskning, der både er latter- og tankevækkende. Lad os kigge på årets brave videnskabelige landvindinger:
Panda-lort er muligvis en sjældenhed (eftersom pandabjørne er sjældne), men til gengæld er det effektivt til at kompostere køkkenaffald med, som japanske forskere har afsløret.
At blive slået i hovedet med en ølflaske er ikke nogen spøg, og det sker jævnligt ved værtshusslagsmål, så det oplagte spørgsmål er naturligvis om det er farligst at blive slået i hovedet med en tom eller en fuld ølflaske? Svaret er at fulde flasker går lettere i stykker, men at begge er farlige, for både fulde og tomme ølflasker kan give kraniebrud, viser schweizisk forskning.
Tequila bliver ikke anset for den fineste drink i verden, men vidste du at man kan lave diamantstof af Tequila? Diamantfilm bruges bl.a. som elektrisk superleder, og nu kan det fremstilles langt billigere takket være mexicanske forskere, der måske tog den nærmeste væskeholdige flaske for at begynde et eller andet sted.
Vi kan allesammen konstatere at højgravide kvinder burde vælte forover, men at de faktisk ikke gør det. Nu viser amerikansk forskning hvorfor. Deres lænd har nemlig udviklet sig til denne opretholdelseskunst og adskiller sig fra mandens.
Ikke overraskende giver køer mere mælk hvis deres ejere giver dem navne. Dette slås fast af britisk forskning, der dog ikke lægger skjul på at det nok ikke er navnet som sådan, men snarere den samlede attitude, bønder der giver deres køer navne har over for deres dyr. Køer er nemlig tilsyneladende i udgangspunktet bange for mennesker.
De islandske banker, inklusive nationalbanken, har fået prisen i økonomi for deres meget tydelige demonstrationer af ekstreme økonomiske processer, herunder hvordan man kører et lands økonomi i sænk.
I den mere bizzarre ende har tre amerikanere opfundet en bh, der hurtigt kan omdannes til to beskyttelsesmasker. Så har man dem altid ved hånden - maskerne altså. Og så er det bare med at snuse ind.
Min favorit i år er den amerikanske læge Donald L. Unger, der viser indbegrebet af hvad en ægte videnskabsmand er. Uden nogen privat eller offentlig sponsorering har han hver dag i 50 år 'knækket fingre' på venstre hånd to gange og aldrig på højre hånd. Det gjorde han for at teste ammestuemyten om at man får slidgigt af at knække fingre. Efter 50 år var der ingen forskel på de to hænders fingre og ingen gigtsymptomer overhovedet. Sådan. Myte manet i jorden gennem nørdet og selvdisciplineret brug af sig selv som forsøgsperson.
Se også
Ig Nobel-priser 2008
Ig Nobelpriser 2007
Ig Nobelpriser 2006
Hentehår
Kan det betale sig at løbe i regnvejr?
Navlefnuller - videnskabeligt set
