Forside | Lykke er... »

04.05.2003

Hvilke filosoffer/teoretikere optræder mon mest på nettet?

- sådan har du sikkert spurgt dig selv adskillige gange, men været for seriøs og fornuftig til - som jeg - rent faktisk at foretage en undersøgelse som en velkommen overspringshandling. Her er resultatet af udvalgte navne (dem som jeg lige kom i tanker om), indsamlet for et par uger siden. Jeg har søgt i Google på fornavn og efternavn (engelsk stavemåde ved græske filosoffer) som sammenhængende streng. Du skal være velkommen til at supplere med din egen personlige yndlingsfilosof/kulturteoretiker.

Man bemærker hurtigt hvor godt den gamle Aristoteles er slået igennem på nettet (også langt mere end lærermesteren Platon), og at både Freuds og Nietzsches drifter slår Kants pligtetik. Adorno slår heldigvis Deleuze og Baudrillard, men desværre ikke Bourdieu og Derrida. Hegel er en overraskende andenplads - denne populære og optimistiske dialektiker står tilsyneladende foran en renæssance, mens hans arvefjende, den pessimistiske Schopenhauer, har omkring en tyvendedel så mange hits.

1. Aristoteles (789.000)
2. Hegel (405.000)
3. Freud (138.000)
4. Platon (137.000)
5. Descartes (108.000)
6. Nietzsche (91.600)
7. Kant (87.400)
8. Benjamin (68.000)
9. Foucault (54.900)
10. Heidegger (52.000)
11. Hume (50.500)
12. Heraklit (42.700)
13. McLuhan (42.500)
14. Derrida (41.800)
15. Merleau-Ponty (39.100)
16. Bourdieu (38.500)
17. Adorno (36.000)
18. Deleuze (31.000)
19. Baudrillard (30.000)
20. Lacan (29.000)
21. Schopenhauer (27.000)
22. Habermas (26.900)
23. Luhmann (15.200)
24. Husserl (14.500)
25. Lyotard (12.400)

Kommentarer

Frederik Stjernfelts kommentarer:

Kære Torben
Som Du kan forestille Dig, er det mig en glæde at meddele at Charles
Peirce kommer ind på en foreløbig 8. plads og fortrænger Heidegger
fra top-tien med 59.900 fund på Google.
Bedste hilsner
Frederik

--------

Nogle af dine navne er stavet forkert. Det gør undersøgelsen fejlagtig. Eksempelvis:

Planton -> Plato.
Aristoteles -> Aristotle.

Mvh. Emil

Du undervurderer mig, Emil. Selvfølgelig søgte jeg på Aristotle og Plato. Jeg har endda eksplicit nævnt at jeg har søgt på engelske stavemåder ved græske filosoffer, så læs lige indlægget først. Det er dig der er fejlbehæftet.

Kære Torben Sangild!

Har netop fiflet rundt i dit bagkatalog og læst nogle af dine poster fra 2003, bl.a. denne sjove filosof-hitliste. Platon har siden i den grad overhalet Aristoteles, OG FØRER NU MED 24.500.000 hits. Nettet er sandelig vikset de sidste 5 år!

Skriv en kommentar

Gå til spørgeskema

Powered by Movable Type 3.2