« Lyt... | Forside | Deus ex machina - svar til kreationisterne »

18.08.2003

Adorno forklaret for børn

I dag blev jeg interviewet til P1-programmet "Læst & Påtalt" om Adornos "Minima moralia". Jeg synes selv det gik godt, men nu skal jeg lige høre det endelige resultat når det bliver sendt.

Det er meget introducerende for den almindelige lytter (så meget det nu kan lade sig gøre med Adornos meget komplekse tænkning), og jeg taler bl.a. om mobning, lykke og gaver. Men også om sprogets problemer med at indfange verden, oplysningens dialektik og holocaust, kunstens kritiske potentiale og bestræbelsen på at bevare en sensibilitet.

Det bliver sendt på P1 onsdag 3. september kl. 15.30 og bliver genudsendt lørdag 6. september kl. 9.40

Tilføjelse 11.september: Nu ligger interviewet på nettet - klik her!

(P.S. Overskriften på denne post er ikke ment nedladende - det er en parafrase over Lyotards berømte bog, Det postmoderne forklaret for børn)

Kommentarer

Kære Torben
Jeg synes du som sædvanligt var rigtig god i den redegørelse for Adorno.
Egon

Hej Torben,

jeg har netop hørt din lille anmeldelse og introduktion til Adornos tanker. Det var jo supervellykket, og du havde hevet nogle af de rigtige gode citater fra Minima Moralia frem. Jeg synes især godt om passagerne om mobning og gavegivning og den måde du fik perspektiveret dem på til dagens Danmark. Det var dejligt, at der for engangs skyld var en der har forstand på Adorno som forklarede noget om ham istedet for de sædvanlige sure opstød.

Det eneste punkt hvor jeg er uenig med dig er din forståelse af Adorno's syn på sproget: for mig lød det som om at du plæderede for at sproget aldrig - ifølge Adorno - kan blive 'medium' for lykken (eller at sproget altid vil være utilstrækkeligt og derfor gøre 'vold' mod virkeligheden). For mig at se var én af Adornos største utopier netop drømmen om at kunne forene ting og sprog i menneskets erfaring uden at gøre 'vold' mod førstnævnte. Dette er til en vis grad muligt i kunsten men kun i en 'impotent' form som ikke for alvor kunne få betydning for andre af livets sfærer. Målet for Adornos filosofi var så at sige at restaurere vores evne til at erfare og sikre at affortrylningen af verdenen løsnede sit greb om selve sproget og derfor åbnede op for en form for integration af kunsten og hverdagssproget...

Nå men nok om det - og endnu engang tak..

Claus

Hej Claus, tak for din kommentar - det er rart at høre at også Adorno-eksperter som dig synes om programmet.

Hvad angår det med sproget, så er jeg helt med på det du siger. Man kommer let til at forsimple tingene lidt i radioen, og for at forklare det ordentligt ville jeg være nødt til fx at hive Adornos skelnen mellem det diskursive og det mimetiske frem.

Jeg synes selv jeg antydede muligheden af en anden sproglighed ved at forklare hvordan Adorno "leger" med sproget, presser begreberne ud over sig selv, skubber til dem og dermed åbner for sprækker af et mere nuanceret sprog.

Hej Torben, tusind tak for radio her til morgen, jeg synes du fik perspektiveret rigtigt godt. Og så har du faktisk en ret god fremtoning radiowize, måske du skulle overveje at indtale historiebånd, eller 'Adorno for blinde'?

Mobning og fascismens mentalitet er interessant, Adornos cyklist-metafor i mente (ham der styrer op og sparker ned). Du nævnte 'askesen' meget kort. Måske tager jeg fejl, der var noget jeg ikke helt fik med: vil du (eller Adorno) koble begrebet askese på den arbejds- og bedøvelseskultur du nævnte, dvs at den 'protestantiske undertrykkelseskultur' er asketisk i den forstand at den sansemæssigt set er kynisk, dvs kørende i vanesansningernes tomgang?

hilsen frederik

ps. når jeg skal giftes vil jeg altså gerne have det der står på listen...

Kære Torben

Jeg har nu hørt interviewet med dig om Adorno - og synes du får sagt nogle virkelig gode og vigtige ting (for både børn og voksne!) på den begrænsede tid. Du er meget klar og direkte, uden at forfladige kompleksiteten - bl.a. når du understreger at ikke sortsynet, men sanselighed, følsomhed og lykke er Adornos orienteringspunkter.

Jeg er stadig i tvivl om hvordan man skal tolke aforismen om vinden. Jeg tenderer mod at læse det som en dobbelt kritik: huset giver måske en tryg 'lykkelig' følelse af et beskyttende stykke Kultur imod Naturen, men pointen er vel også at det er en 'lykke' bygget på naturbeherskelse qua den berømte frigørelse fra naturens magt over mennesket. Denne beherskelsesstrategi kritiserer Adorno jo ofte nok for at være både illusorisk (oplysningens egen myte), fordi den foregiver at vi kan finde ægte tryghed og lykke via kontrol og småborgerlig kultur, dvs. at lykken ligger i at lukke sig af fra omverden, og destruktiv fordi den støtter ideologien om mennesket som adskilt fra naturen, med, foruden moderne barbari, den protestantiske arbejds- og bedøvelsesaskese til følge, som du sagde. Og at det derfor er en falsk lykke han beskriver, som foreskrevet af du-må-ikke-mærke moralen, lykken som den tredie lille gris' hus af sten. Naturens magt, Œulven¹, er også menneskelig og hverken firedobbelte låse eller eller forstærkede mure kan lukke 'den' (os) ude. Forsøgene på at gøre sig fri af 'dens' magt i husets / nationens / kulturens aflukke bliver tværtimod til katastrofale udrensninger, der fortsætter langt ind i selvet.

Din tolkning af snekasterne var god - jeg havde ikke set den dobbelthed så klart før. Og den handler vel også tildels om at kultur-naturens 'ulv' bor i os?

Kh

Malene

Tak for kommentarer!

Frederik: Ja, det er forstået rigtigt at vi (ifølge Adorno) lever/levede i en asketisk kultur der bilder sig ind at være hedonistisk, og at den protestantiske forsagelseskultur koblet med humørindustrien er en vigtig grund til dette. Her må man huske at det var skrevet før hippie-bevægelsen - ikke at jeg tror Adorno ville købe hippiernes selvbestaltede sanselighed (som Marcuse vist gjorde det), men han ville nok formulere sin kritik andeledes hvis han havde levet i 70erne.

Malene: Jeg er enig med det med vinden, og det ligger sådan set gemt i det jeg sagde om at have overvundet faren. Her viser sig i øvrigt også med al tydelighed at det sublime er tæt knyttet til naturbeherskelse - på godt og ondt.

The fountain of youth is known as HGH
it's a hormone secreted by your glands. It is also known as human
growth hormone
.

Skriv en kommentar

Gå til spørgeskema

Powered by Movable Type 3.2