Arkiv: oktober 2003

« september 2003 | Forside | november 2003 »

26.10.2003

Læserbrev

I anledning af Jan Bo Hansens artikel om Adorno i Weekendavisen har jeg taget mig sammen og skrevet et læserbrev der korrigerer to udbredte misforståelser:
1. Adorno var tolvtonemusikkens talsmand - forkert!
2. Adorno var upåvirket af USA - forkert!

Her er læserbrevet:

Adorno er en af de filosoffer der siges flest fejlagtige ting om. Det skyldes formentlig at det er lettere at sætte folk i bås end at prøve at forstå dem.

I Jan Bo Hansens artikel om Adorno i WA 24/10 er der (ud over en del tvivlsomheder) to faktuelle misforståelser af væsentlig karakter:

1. Det er ikke rigtigt at Adorno ”stod fast ved sin ungdoms tolvtonemusik” og ikke forholdt sig til nyere strømninger. Det er endog meget forkert. Adorno var fra starten kritisk over for tolvtonemusikken, og så netop ikke fremtiden i denne og i den serialisme der radikaliserede den, men derimod i en fri og uformel musik. At denne misforståelse er udbredt gør den ikke mere berettiget.

2. Det er heller ikke rigtigt at Adornos ophold i USA ikke satte sig spor i hans forfatterskab. Der er utallige referencer til amerikanske fænomener og en hyppig brug af engelske udtryk i hans sene tekster. Han forblev præget af sit ophold der, og har i øvrigt ved flere lejligheder udtrykt sin taknemlighed over for USA, ligesom han foragtede den europæiske bedreværdsfølelse over for de pragmatiske amerikanere, hvilket ikke udelukkede at han samtidig var yderst kritisk over for fx Hollywood og andre sider af amerikansk kultur.

Disse misforståelser er dog intet imod Ole Thyssens anmeldelse af Adornos Minima Moralia i sommers, der var præget af skiftevis vrøvl og idiosynkratiske spredhagl. At gennemgå disse overskrider desværre rammerne for et læserbrev.

17.10.2003

Lee and me

I 1996 havde jeg en email-korrespondance med guitaristen Lee Ranaldo fra Sonic Youth. Jeg var ved at færdiggøre mit speciale om støj, og havde kontaktet Ranaldo i New York tilbage i 1994 med henblik på nogle spørgsmål om støj og ekspressivitet. Selve kontakten var en forlegen affære, men han viste sig at være fin nok og vi lavede en aftale om at mødes, som jeg var nødt til at aflyse, hvilket jeg var meget ærgerlig over.

Nå men han gav mig sin email-adresse og senere kunne jeg så løbende stille ham nogle spørgsmål som han tålmodigt besvarede. Nu er det så at han åbenbart har lagt en del af vores gamle korrespondance ud på nettet på Sonic Youths officielle hjemmeside, hvilket jeg er ikke så lidt stolt af! (selv om jeg i dag ville kunne formulere nogle langt bedre spørgsmål).

(Hvis nogen ikke ved hvem Sonic Youth er, så er de et af de førende støjrockbands som har eksisteret iden 1980 og som har betydet meget for mig. Det kan man læse mere om i min bog Støjens æstetik, som udkommer i slutningen af næste uge).

Seneste poster

Gå til spørgeskema

Powered by Movable Type 3.2