Arkiv: november 2003

« oktober 2003 | Forside | december 2003 »

27.11.2003

Fem nye spørgsmål

Så har jeg fået fem nye spørgsmål - denne gang fra Eat my shorts.

De handler om alt fra larm til gamasher og ormehuller og Det gode.

1. Hvorfor er det så meget Adorno og så lidt Torben på din weblog?
Fordi jeg i øjeblikket i kraft af mit arbejde beskæftiger mig en del mere med Adorno end med mig selv! Men også fordi jeg (i modsætning til mange andre) ikke bruger webloggen som dagbog, og fordi jeg ikke har haft tid til at skrive alle de mere personligt prægede indlæg som jeg gerne ville. Det er min plan at der til foråret kommer langt flere indlæg.

2. Hvis man filterer alt universitetsjargonen væk, hvem er Torben så?
Ja, jeg har ikke fået lavet sådan en ”om mig selv”-præsentation ude i marginen. Men jeg synes nu ikke jeg bruger særlig meget universitetsjargon – tværtimod er jeg nok sådan en der forsøger at komme ud over jargonen selv om mit arbejde er akademisk. Derudover kan jeg fortælle at jeg bor på Frederiksberg, går til yoga på Rosenvængets Allé (hvor spørgsmålsstilleren tilsyneladende har residens), er meget stresset i denne tid, hader ost, skal til Thailand på dykkerferie (yes!) og er i gang med at lære at svømme af samme grund, har meget lidt tålmodighed med computere og printere, ryger lidt uden at være afhængig, er et rodehoved og ikke er en fodboldspiller som har spillet for OB. Flere oplysninger senere.

3. Tror du på ormehuller, tidsrejser og at gamasher en dag bliver højeste mandemode igen?
Hvornår var gamasher på mode blandt mænd? Du mener ikke galosher, vel? Ormehuller er vel ikke noget man tror på. Tidsrejser har så vidt jeg ved ikke fundet sted, så nej.

4. Hjælp mig med at definere det gode.
Det gode er ikke noget som eksisterer. Der eksisterer gode ting, gode handlinger, god mad og god musik, men det gode er ikke noget der eksisterer. Jeg definerer det hermed som en hypostasering af gode enkeltting.
[Hypostasering betyder at man gør en egenskab til en selvstændig substans eller til et begreb].

5. Hvorfor hedder din bog "Støjens æstetik"? Kunne den ikke blot have heddet - "Det er fedt at larme" ;-)
Fordi den ikke handler om larm, men om støj, og fordi den undersøger hvad støjens æstetiske rolle i musikken er. Men bortset fra det, så kan det da bestemt være fedt at larme...

Reglerne for fem spørgsmål
1. Hvis du selv vil have fem spørgsmål, så skriv det i kommentaren.
2. Jeg vil så give dig fem individuelle spørgsmål
3. Du skal opdatere din blog med dine svar på spørgsmålene
4. Du skal skrive denne forklaring, og tilbyde spørgsmål til andre.
5. Når der så en nogle som gerne vil prøve, så skal du selv give dem 5 spørgsmål

21.11.2003

Anmeldelse af Støjens æstetik 1 - Gaffa

Så er den (mig bekendt) første anmeldelse af Støjens æstetik kommet, og den er heldigvis endog meget positiv! Det er i Gaffa. Anmelderen (Ole Rosenstand Svidt) er begejstret: analyserne inspirerer ham til at finde sine støjplader frem igen og de filosofiske refleksioner finder han ikke sværere end at alle skulle kunne følge med. I det hele taget synes han det er godt, og man kan mærke at han har nydt at læse bogen. Det er jeg rigtig, rigtig glad for! Det er en stor lettelse at få ros fra starten af, og det er en enorm tilfredsstillelse hver eneste gang nogen giver udtryk for at det man skriver inspirerer dem eller giver dem en god læseoplevelse eller sætter tanker i gang. Det er jo det som er målet med overhovedet at skrive.

Anmeldelsen kan læses her.

16.11.2003

Sidsels sted

Så har min kæreste, Sidsel, fået sin egen weblog. Der vil hun skrive om biologi, dyr, videnskabelig illustration, kunstmaling, kreationister og alt muligt andet.

Sidsels sted på nettet.

De fem spørgsmål

Så er det min tur til at svare på fem spørgsmål. Det er en trend der går blandt danske bloggere i øjeblikket, hvor man får fem spørgsmål der relaterer sig til ens weblog (eller det/den som måtte ligge bag), fra nogen som man som regel ikke kender personligt. Reglerne står efter interviewet.

Nu er det så min tur. Jeg er blevet interviewet af perspectif, og hvis du har en weblog kan du blive interviewet af mig. Her kommer så de fem spørgsmål:

1. Hvor meget er på forhånd planlagt i et DJ-set, hvor meget kommer i nuet ?

Nu må jeg med det samme sige at jeg (trods billedet her på min weblog) ikke er DJ, men kun ved særlige lejligheder optræder som sådan. Billedet blev taget i maj 2002 til release party på min lille bog The Aesthetics of Noise (ikke at forveksle med Støjens æstetik) inde på The LAB, hvor jeg spillede støjende musik, mens citater fra bogen blev kastet op på væggene, altsammen sat i scene af Datanom - en storslået aften med maser af mennesker og efterfølgende koncert med franske DAT Politics. Så fik jeg lige lejlighed til at fortælle om billedet.
Men tilbage til dit spørgsmål: Når jeg har optrådt som DJ har jeg udvalgt et rigeligt antal numre at spille, flere end der er tid til, og så lader jeg stemningen og intuitionen guide mig til en rækkefølge når jeg står der. Mere avanceret er det ikke...

2. Er det at blogge som du forventede det ville være før du startede?

Jeg havde nok håbet jeg ville have haft mere tid til at skrive på den. Jeg har umådeligt travlt, og hvis ikke jeg havde det ville jeg skrive 5 gange så mange indlæg om livet, døden, kærligheden, kunsten og musikken. Nu er det ikke helt som jeg gerne ville have det.
Jeg er nok lidt overrasket over hvor mange der klikker sig ind på den, og er positivt overrasket over interessen for at diskutere fx Dogville og kreationisme. Det er skønt når man kan sætte en debat i gang.
Jeg havde nok også regnet med at det i højere grad ville være mine venner der læste den end tilfældet er. De synes ikke rigtig at interessere sig så meget for den som fjernere bekendte og folk jeg slet ikke kender. Men det er helt fint.

3. Kan sport noget sammen med filosofien?

Uha, nu kommer vi til de svære spørgsmål! Mange er jo irriterede over at noget så fysisk som sport også bliver reflekteret intellektuelt. ”Det er jo bare...”, siger de. Men nej, ligesom alle andre kulturelle fænomener er elitesport ikke bare det der sker – det er også show, fortælling, kommercielle interesser, menneskelige dramaer, mediebegivenheder og ikke mindst mytologisk farvede kampe mellem personer som vi ikke kender personligt, men alligevel tillægger en masse kvaliteter. Derfor giver det mening at analysere det der foregår – også som en myte. Hvis ikke sporten havde denne dimension (hvadenten man er bevidst om den eller ej), så ville den ikke optage os så meget, så ville folk ikke bruge så meget energi på den. Tag alene fodbold-supportere: de leger jo stamme og stammekrig – der er intet fornuftigt eller pragmatisk i at være FCK-fan. Det handler ikke mindst om at føle sig som del af en stamme, og at oppiske et fjendtligt forhold til andre stammer.
Det som jeg selv har beskæftiget mig med er cykelsporten og mytologiseringen af den. Her er der nogle andre mekanismer end inden for fodbolden (om end CSC efterhånden har fået sig nogle ihærdige supportere), og der er et mytisk lag som ligger i de forskellige ryttertyper, de velkendte landskaber, bjerge, brostensstrækninger etc. (Det har jeg engang skrevet en artikel om, ”Cykelsporten som myte”, ligesom jeg i samarbejde med Michael Nielsen har lavet radiomontagen ”Myten om den gule trøje” til P1. Det var kort før dopingskandalerne i 1998.)
At filosofere over sporten er ikke at gøre den selv til filosofi, men at anerkende at den OGSÅ har disse lag i sig i den måde den agerer i vores kultur. Sporten afspejler sider af vores kultur, samfund, mentalitet som ikke træder lige så klart frem andre steder. Så ligesom man kan analysere vores madkultur eller seksualvaner kan man naturligvis også analysere sporten. Så ja, sporten kan noget sammen med filosofien, litteraturen og sociologien uden at den dermed mister sin konkrete værdi som kropsudfoldelse, spænding og underholdning.

4. Hvad kan gøre dig glad?

Min kæreste frem for alt. Forår. Venner. New York. Et godt cykelløb. God musik. At skrive, diskutere eller fortælle om noget der tænder mig (dvs. mit arbejde når det er bedst). Og en milliard andre ting.

5. Hvad er for dig det bedste ved electronica fremfor "mainstream"-musik
og hvad er dit "all time" favorit electronica-track?

Endnu et af de svære. Det bedste ved electronica frem for mainstream-musik er noget i retning af at den tilbyder oplevelser eller endda erfaringer som overskrider den vanemæssige måde at sanse såvel musik som teknologi på. Den er et særligt spejl af nutiden med utrolige, endnu uopdyrkede musikalske potentialer. Det er den musik som hele tiden udvikler sig, finder nye veje, giver nye sanselige udfordringer. Noget i den retning...
Min all time favorit...det ville godt nok være lettere at nævne ti...altså Oval: Ovalprocess track 6 kunne være et bud, eller Curd Duca: ”Touch”. Men det er svært. Nu har jeg allerede nævnt to!

Reglerne for fem spørgsmål
1. Hvis du selv vil have fem spørgsmål, så skriv det i kommentaren.
2. Jeg vil så give dig fem individuelle spørgsmål
3. Du skal opdatere din blog med dine svar på spørgsmålene
4. Du skal skrive denne forklaring, og tilbyde spørgsmål til andre.
5. Når der så en nogle som gerne vil prøve, så skal du selv gi dem 5 spørgsmål

Hertil kan jeg tilføje at hvis man har andre spørgsmål til min weblog ("blog") kan man passende stille dem i kommentarerne til denne post.

04.11.2003

Bogen er kommet!

Nu skulle det være sikkert - min bog er udkommet! Det holdt hårdt, og af diverse forlagsadministrative grunde er det blevet forsinket i flere omgange.

Men nu kan Støjens æstetik købes i alle boghandlere, fx her.

(klik her for at se hvad det hele handler om, hvis du ikke har fulgt med)

Gå til spørgeskema

Powered by Movable Type 3.2