« Bogen er kommet! | Forside | Sidsels sted »

16.11.2003

De fem spørgsmål

Så er det min tur til at svare på fem spørgsmål. Det er en trend der går blandt danske bloggere i øjeblikket, hvor man får fem spørgsmål der relaterer sig til ens weblog (eller det/den som måtte ligge bag), fra nogen som man som regel ikke kender personligt. Reglerne står efter interviewet.

Nu er det så min tur. Jeg er blevet interviewet af perspectif, og hvis du har en weblog kan du blive interviewet af mig. Her kommer så de fem spørgsmål:

1. Hvor meget er på forhånd planlagt i et DJ-set, hvor meget kommer i nuet ?

Nu må jeg med det samme sige at jeg (trods billedet her på min weblog) ikke er DJ, men kun ved særlige lejligheder optræder som sådan. Billedet blev taget i maj 2002 til release party på min lille bog The Aesthetics of Noise (ikke at forveksle med Støjens æstetik) inde på The LAB, hvor jeg spillede støjende musik, mens citater fra bogen blev kastet op på væggene, altsammen sat i scene af Datanom - en storslået aften med maser af mennesker og efterfølgende koncert med franske DAT Politics. Så fik jeg lige lejlighed til at fortælle om billedet.
Men tilbage til dit spørgsmål: Når jeg har optrådt som DJ har jeg udvalgt et rigeligt antal numre at spille, flere end der er tid til, og så lader jeg stemningen og intuitionen guide mig til en rækkefølge når jeg står der. Mere avanceret er det ikke...

2. Er det at blogge som du forventede det ville være før du startede?

Jeg havde nok håbet jeg ville have haft mere tid til at skrive på den. Jeg har umådeligt travlt, og hvis ikke jeg havde det ville jeg skrive 5 gange så mange indlæg om livet, døden, kærligheden, kunsten og musikken. Nu er det ikke helt som jeg gerne ville have det.
Jeg er nok lidt overrasket over hvor mange der klikker sig ind på den, og er positivt overrasket over interessen for at diskutere fx Dogville og kreationisme. Det er skønt når man kan sætte en debat i gang.
Jeg havde nok også regnet med at det i højere grad ville være mine venner der læste den end tilfældet er. De synes ikke rigtig at interessere sig så meget for den som fjernere bekendte og folk jeg slet ikke kender. Men det er helt fint.

3. Kan sport noget sammen med filosofien?

Uha, nu kommer vi til de svære spørgsmål! Mange er jo irriterede over at noget så fysisk som sport også bliver reflekteret intellektuelt. ”Det er jo bare...”, siger de. Men nej, ligesom alle andre kulturelle fænomener er elitesport ikke bare det der sker – det er også show, fortælling, kommercielle interesser, menneskelige dramaer, mediebegivenheder og ikke mindst mytologisk farvede kampe mellem personer som vi ikke kender personligt, men alligevel tillægger en masse kvaliteter. Derfor giver det mening at analysere det der foregår – også som en myte. Hvis ikke sporten havde denne dimension (hvadenten man er bevidst om den eller ej), så ville den ikke optage os så meget, så ville folk ikke bruge så meget energi på den. Tag alene fodbold-supportere: de leger jo stamme og stammekrig – der er intet fornuftigt eller pragmatisk i at være FCK-fan. Det handler ikke mindst om at føle sig som del af en stamme, og at oppiske et fjendtligt forhold til andre stammer.
Det som jeg selv har beskæftiget mig med er cykelsporten og mytologiseringen af den. Her er der nogle andre mekanismer end inden for fodbolden (om end CSC efterhånden har fået sig nogle ihærdige supportere), og der er et mytisk lag som ligger i de forskellige ryttertyper, de velkendte landskaber, bjerge, brostensstrækninger etc. (Det har jeg engang skrevet en artikel om, ”Cykelsporten som myte”, ligesom jeg i samarbejde med Michael Nielsen har lavet radiomontagen ”Myten om den gule trøje” til P1. Det var kort før dopingskandalerne i 1998.)
At filosofere over sporten er ikke at gøre den selv til filosofi, men at anerkende at den OGSÅ har disse lag i sig i den måde den agerer i vores kultur. Sporten afspejler sider af vores kultur, samfund, mentalitet som ikke træder lige så klart frem andre steder. Så ligesom man kan analysere vores madkultur eller seksualvaner kan man naturligvis også analysere sporten. Så ja, sporten kan noget sammen med filosofien, litteraturen og sociologien uden at den dermed mister sin konkrete værdi som kropsudfoldelse, spænding og underholdning.

4. Hvad kan gøre dig glad?

Min kæreste frem for alt. Forår. Venner. New York. Et godt cykelløb. God musik. At skrive, diskutere eller fortælle om noget der tænder mig (dvs. mit arbejde når det er bedst). Og en milliard andre ting.

5. Hvad er for dig det bedste ved electronica fremfor "mainstream"-musik
og hvad er dit "all time" favorit electronica-track?

Endnu et af de svære. Det bedste ved electronica frem for mainstream-musik er noget i retning af at den tilbyder oplevelser eller endda erfaringer som overskrider den vanemæssige måde at sanse såvel musik som teknologi på. Den er et særligt spejl af nutiden med utrolige, endnu uopdyrkede musikalske potentialer. Det er den musik som hele tiden udvikler sig, finder nye veje, giver nye sanselige udfordringer. Noget i den retning...
Min all time favorit...det ville godt nok være lettere at nævne ti...altså Oval: Ovalprocess track 6 kunne være et bud, eller Curd Duca: ”Touch”. Men det er svært. Nu har jeg allerede nævnt to!

Reglerne for fem spørgsmål
1. Hvis du selv vil have fem spørgsmål, så skriv det i kommentaren.
2. Jeg vil så give dig fem individuelle spørgsmål
3. Du skal opdatere din blog med dine svar på spørgsmålene
4. Du skal skrive denne forklaring, og tilbyde spørgsmål til andre.
5. Når der så en nogle som gerne vil prøve, så skal du selv gi dem 5 spørgsmål

Hertil kan jeg tilføje at hvis man har andre spørgsmål til min weblog ("blog") kan man passende stille dem i kommentarerne til denne post.

Kommentarer

Du må undskylde, hvis det virker påtrængende, men nu vi er ved spørgsmålene, vil jeg høre, om jeg har forstået det Heideggerske begreb dasein korrekt. Jeg røg ud i en heftig diskussion om det forleden nat.

Så vidt, jeg har forstået begrebet, hænger det sådan her sammen:

Hvis jeg i en sammenhæng har taget en præmis for givet for derefter at måtte erkende, at den ikke er givet, så bevidstgør denne erkendelse mig om min væren-i-verden, som Heidegger kalder dasein.

Forleden nat, da jeg skidefuld var på vej hjem, havde jeg ubevidst taget for givet, at jeg kunne købe ét eller andet junkfood hos 7eleven til at forebygge den næste dags tømmermænd. Men ak: Den første 7eleven var lukket og den anden havde udsolgt i junkfood.

Er det helt misforstået at betragte sådan en situation som et eksempel på en uopfyldt forventning, der sætter mig i kontakt med min Heideggerske dasein?

Jeg har ikke noget imod at besvare den slags spørgsmål, men da jeg ikke er ekspert i Heidegger tror jeg ikke jeg vil lege autoritet. Mit indtryk er dog for det første at Dasein-begrebet er meget omfattende, idet det udtrykker den menneskelige væren-i-verden som sådan. For det andet så tror jeg ikke dit eksempel er eksistentielt eller epistemologisk nok til at tælle for alvor. Der er forskel på at gætte på at en butik har en bestemt vare og så på en mere grundlæggende antagelse om verden.

Hvis du vil have mere at vide må du gå til heideggerianerne.

Nu må jeg hellere træde frem - det var nemlig mig Jesper var på druk med den aften, og det er rigtig at vi havde et længere skænderi om Heidegger (jeg tror taxachaufføren sent glemmer den tur med os - kl. 5 om morgenen, skidefulde på bagsædet, diskuterende Heidegger..)

Mit argument imod Jesper var det samme som Torben fremstiller - eksempelet er ikke eksistentielt nok til at kunne bevidstgøre dasein (og selv om det nu føltes alvorlig nok i vor brandert der og da). Men nu er jeg sådan set hellere ikke Heideggerekspert...

Skriv en kommentar

Gå til spørgeskema

Powered by Movable Type 3.2