« Moralfilosofisk selskabsleg | Forside | Countdown »

27.12.2003

Anmeldelse af Støjens æstetik 5 - Geiger

Det glimrende århusianske musiktidskrift Geiger (der desværre står i skyggen af det mere poppede Gaffa) nåede tilsyneladende lige at anmelde min bog inden jul, og anbefaler den oven i købet som julegave. Denne (mig bekendt) femte anmeldelse af Støjens æstetik er bestemt også overvejende positiv - ja faktisk er den største indvending at anmelderen (Morten Bruhn) gerne ville have haft mere af den midterste skuffe, nemlig næranalyserne af udvalgte bands. Og det er jeg glad for, for det er selv den del jeg regner for den vigtigste.

Læs anmeldelsen her

Som det ofte sker er der nogle småfejl hist og her, ligesom jeg også har nogle kommentarer til anmeldelsen i øvrigt - de kommer her:

Kommentarerne først:

Om jeg har "tøjlet min musikglæde til fordel for de mere teoretiske overvejelser" ved jeg ikke. Jeg synes selv at jeg på akademiske præmisser har formået at lade en stor del af netop denne glæde skinne igennem, og det har jeg da også hørt fra andre. Men jo, måske har jeg ikke villet ende i den grøft hvor jeg blot skriver som begejstret fan og glemmer at argumentere, beskrive og reflektere. Og da grundkorpuset var et speciale var der jo netop krav til den slags dyder...

Jeg er meget smigret over at anmelderen synes at jeg har højnet niveauet for den hjemlige musikdebat. Det er jeg virkelig glad for! En interessant ting i den forbindelse er at mens kunstkritikken generelt befinder sig på et meget reflekteret niveau synes det meste af populærmusikdiskursen at være reduceret til journalistisk sladder og overfladesnak. Bevares, det er en del af mediemeaskineriet, men der mangler noget andet. Jeg beskæftiger mig både med musik og billedkunst, men det er helt tydeligt at det er på musikområdet der er efterspørgsel efter sådan en som mig og de få andre herhjemme der beskæftiger sig med noget lignende. Derfor kan jeg også leve med at Støjens æstetik i de filosofiske afsnit forekommer anmelderen lidt tung. Andre har været glade for netop denne del.

Og så til korrektionerne:
Postmodernismen kobles ikke til postpunken og Batailles ideer om det heterogene i bogen. Postmodernismen diskuteres derimod i forbindelse med Sonic Youth.
The Aesthetics of Noise er snarere en forkortet udgave af Støjens æstetik end denne er en udvidelse af den engelske. At den kommer senere er forlagsverdenens skyld.
Jeg har ikke været vært på Rockland.
Kapitlet om elektronisk musik bygger ikke på diverse foredrag, men er skrevet før disse. Igen noget med en lang ventetid før bogen kom ud...

Skriv en kommentar

Seneste kommentarer

Gå til spørgeskema

Powered by Movable Type 3.2