« hvassådér øh... | Main | Et rivejern af en dværgskuespiller »

Anmeldelse af Støjens æstetik 4 - P2

Den fjerde anmeldelse af bogen udmærker sig ved at have lydeksempler, så man kan danne sig en smule indtryk af hvad det er for noget musik, hvis man ikke allerede kender det. Der er tale om P2-programmet Lyt til nyt som i tirsdags præsenterede Støjens æstetik på flot manér, synes jeg. Anmelderen (Erik Christensen) gør ikke så meget ud af at vurdere den direkte, men de ord han undervejs benytter må siges at være ganske smigrende! Hør indslaget her (kræver vist RealPlayer) Hvis du klikker nedenfor kan du læse et par detaljekommentarer til indslaget.
Små kommentarer til indslaget 1. Det meste af den musik man hører i udsendelsen er passager uden vokal (formentlig for at der kan speakes ind over), men for dem som ikke kender musikken i forvejen kan jeg lige nævne at der næsten altid er sungne melodier i støjrocken. Det gælder dog naturligvis ikke den elektroniske musik. 2. Om Sonic Youth siges det i radioen at de stemmer strengene på deres guitarer "forskelligt". Der menes naturligvis "alternativt", dvs. at strengene er stemt i andre toner end den normale guitar. Det er en længere historie, som man også kan læse nærmere om i bogen. 3. Hvad det skal betyde at "støjen bliver stueren i filosofiens skærende lys" ved jeg ikke - det må stå for anmelderens regning...

TrackBack

TrackBack URL for this entry:
http://www.groveloejer.dk/cgi-bin/mt/mt-tb.cgi/252

Listed below are links to weblogs that reference Anmeldelse af Støjens æstetik 4 - P2:

» online poker from online poker
online pok [Read More]

Comments

Tillykke med bogen, Torben.

Stod i dag i Politikens Boghal og ventede på betjening, da ham foran mig i køen ville købe "Støjens Æstetik". Det må da gå meget godt med salget, tænkte jeg.

Ih, det er jeg glad for at høre – tusind tak for din kommentar!

Udgangspunktet for udgivelsen har hele tiden været at den nok ikke ville sælge så meget, og det er også baggrunden for at det har taget syv magre år at få den udgivet. Men jeg har hele tiden haft på fornemmelsen at den havde et større publikum end de fleste midaldrende forlagsredaktører og fondsbestyrere regner med – det er som om de har en ide om at det kun er en lille kult af forvirrede unge mennesker der lytter til den slags (næh, jeg skulle hellere skrive om noget dansk, Shubidua eller Carl Nielsen, det er det folk vil have-agtigt), så det ville glæde mig hvis den bare sælger nogenlunde.

Jeg har endda tænkt at det var den perfekte julegave fra vildredte mødre til deres forvirrede musiknørd af en søn. ;-)

Post a comment

(If you haven't left a comment here before, you may need to be approved by the site owner before your comment will appear. Until then, it won't appear on the entry. Thanks for waiting.)