« Et rivejern af en dværgskuespiller | Forside | Anmeldelse af Støjens æstetik 5 - Geiger »

26.12.2003

Moralfilosofisk selskabsleg

Jeg har taget den moralfilosofiske test, der afgør hvilke filosoffers moralfilosofi jeg deler mest. Svaret er: Sartre og Mill (begge 100%)! Dernæst kommer så
3. Kant
4. Bentham
5. Præskriptivisme (som vel må være den analytiske filosofis label til de som mener at etik har med forskrifter at gøre...)
6. Epikuræerne
...
Jeg har til gengæld stort set intet til fælles med Thomas Hobbes og overraskende lidt med Nietzsche.

Det resultat kalder vist på et par kommentarer:

Spørgsmålene er ofte meget firkantede og forudsætter at de giver mening for svareren. Det samme gælder de firkantede svarmuligheder. Heldigvis er der altid muligheden at svare at man ikke synes der er noget relevant at svare på spørgsmålet.

Sartre og Mill - tjah, det er vel fordi der er så meget common sense i deres tanker at de får så høj en score. Jeg vil hellere læse Nietzsche. Ikke fordi jeg som sådan er "enig" i fx Nietzsches dyrkelse af overmennesket, men fordi han er en inspirerende tænker på trods af hans nogle gange lovligt heroiske tanker.

Og det peger nok på den største svaghed ved en sådan test: at moralfilosofi skulle handle om at blive bekræftet i ens egne meninger. Jeg skulle altså læse Sartre og Mill fordi de ligesom jeg mener at samfundet lissom skal gribe en smule ind uden lissom at tvinge nogen bestemt moral igennem og andre kedelige svar.

Jeg har læst Sartre, men ikke hans moralfilosofi, og Mill kender jeg kun sekundært, men mener at vide at han er utilitarist, og derfor forstår jeg ikke at jeg skulle være 100% enig med ham, da jeg ikke regner mig selv som utilitarist. Men det er sikkert fordi jeg har sat frihed som en stor værdi.

Grundlæggende har jeg ikke nogen moralfilosofi og tvivler på at en systamtisk sådan giver mening. At det handler om at behandle hinanden ordentligt og at anerkende dem som er anderledes end en selv, er de eneste principper jeg som sådan kan formulere, og de er tæt på det banale - i hvert fald den første.

Men om ikke andet fik jeg endnu en overspringshandling serveret...

Kommentarer

Jeg prøvede lige samme test - lidt mere udfordrende end de sædvanlige tests: "Er din kæreste lige sagen?" eller "Er din røv en vandflyver?"

Jeg er åbenbart også mest til Sartre...Derefter Aquinas og Aristoteles. Hvad mon det siger om mig? Nietsche kommer ind på en tiende-plads. Kan man slet ikke blive enig med Adorno, eller har han ikke udtalt sig om deslige?

1.  Jean-Paul Sartre   (100%)  
2.  Aquinas   (88%)  
3.  Aristotle   (85%)  
4.  Jeremy Bentham   (81%)  
5.  John Stuart Mill   (81%)  
6.  Nel Noddings   (80%)  
7.  Epicureans   (72%)  
8.  Spinoza   (70%)  
9.  Kant   (66%)  
10.  Nietzsche   (58%)  

Grunden til at Adorno ikke er med skyldes nok at de som har lavet testen helst vil have filosoffer der formulerer nogle almene principper som kan indgå i en sådan test. Det er der ikke meget af hos Adorno - eller de skal i hvert fald lige fiskes frem, og er ikke reducerbare til slagord eller klassisk formulerede problemer.

Ja, du vil ikke bryde dig om det, men Thomas Aquinas er jo middelalderens største katolske filosof og vistnok ham der indførte ideen om arvesynden - i hvert fald fik den en stor plads hos ham!

Jeg kender ikke så meget til Thomas Aquinas' filosofi (det er længe siden jeg havde det på pensum) som er et kompliceret system byggende på Aristoteles, men...lige et øjeblik...

Aha! Inde på testens hjemmeside kan man jo klikke "more info", og om Thomas står der:
---
All life has a purpose
Meeting this purpose allows one to be happy.
Happiness is to be found in the love of God.
God's grace providing entrance into heaven creates the highest form of human happiness.
Short of heaven, a person can achieve a more limited form of happiness through a life of virtue and friendship.
Morality is not determined by the arbitrary will of God.
Morality is derived from human nature and the activities that are objectively suited to it.
The difference between right and wrong can be appreciated through the use of reason and reflection.
Religious reflection may supplement the use of reason and reflection to determine right from wrong.
Societies must enact laws to ensure the correct application of moral reasoning.
Human nature is good because God made it good
---
Ja, det er jo ikke lige dine ord, men mon ikke det er på grund af det der med naturen som noget godt?

Og lad os så lige tage begrundelserne for Sartre:
---
When we choose something, we affirm the value of our choice because we have chosen it above other choices
When we choose something for ourselves, we should choose it for all people.
We must be consistent in our interpretations of moral situations regardless of whom the agent is.
Logic cannot help us specific situations
Making conscious moral choices is more significant than consistently following moral guidelines
The conflict between the interests of two people is in the end, irresolvable.
---
Ja, det ligner ret meget den Sartre jeg kender fra min studietid (hvor vi læste "Væren og intet") - det hele er op til en selv, men netop deri ligger der et ansvar, man vælger nemlig i princippet for hele menneskeheden hver gang man tager en afgørende beslutning. Eller noget i den retning.

(Sartre valgte altså for os alle da han støttede Stalins udrenselsesprocesser, men det samme gjorde Camus da han valgte at fordømme dem...)

Men grunden til at Sartre rangerer så højt i testen er vel netop det at det er en sækulariseret moral og at vi alle er eksistentialister i det små. Sartres filosofi forekommer blandt andet banal i dag fordi den har sejret som lommefilosofi på enhver europæisk café.

Nåja, og så er der lige Nietzsche. Hvorfor skulle jeg have så lidt til fælles med ham? De kriterier som jeg nu har fundet i linket på siden er følgende:
---
We have free will
There is no God
Social conformity should not hold us back
The interests of others should not restrain us
We should be passionate beings
Masculinity, strength and passion are the highest qualities in a person
Conventional morality is a crutch to man
---
Men det spurgte de jo slet ikke om! Bortset fra det der med maskuliniteten og de andres interesser er det skam ikke helt ved siden af. Så snart det asociale og mandschauvanistiske hos Nietzsche dæmpes har vi noget der ligner det moderne menneske.

(Nogle vil sikkert kalde det en kastrering sådan at gøre Nietzsche stueren, men nu handler det jo altså om hvad der passer med ens eget lommefilosofiske livssyn).

Ja, hvis spørgsmålene havde været formuleret bedre kan det være vi var kommet tættere på N. og jeg længere fra A.! Nej, du har ret han er ikke mit yndligsselskab.
Ligesom du synes jeg det er mærkeligt at de ikke stiller spørgsmålet "tror du på en gud?" Det var da væsentligt at få afklaret.
Det må være det med at jeg svarede at moral er noget der opstår fra den menneskelige natur... altså som noget helt adskilt fra guder - og her mener jeg altså ren adfærdsbiologi. Det er nok ikke det han mener.
Jeg glæder mig til at læse "The universal human" som handler om alle de træk der er fælles for alle menneskelige kulturer, og altså peger på en mere biologisk forklaring.

Der er ikke underligt, at jeg selv af og til mister overblikket, når jeg skal holde styr på ikke mindre end nitten forskellige filosoffers mening om moral. :-) Underholdende test, som sætter et par refleksioner i gang, men derudover ikke specielt anvendelig. IMHO.

1. John Stuart Mill (100%)
2. Jeremy Bentham (86%)
3. Aquinas (81%)
4. Kant (79%)
5. Epicureans (72%)
6. Jean-Paul Sartre (70%)
7. St. Augustine (62%)
8. Aristotle (59%)
9. Plato (56%)
10. Spinoza (50%)
11. Ayn Rand (45%)
12. Ockham (41%)
13. Cynics (39%)
14. Prescriptivism (33%)
15. Nietzsche (32%)
16. Nel Noddings (30%)
17. David Hume (26%)
18. Thomas Hobbes (17%)
19. Stoics (16%)

Mine resultater:

Det er ikke helt overraskende, men jeg troede nu at der var mere Hume i mig end som så.

Problemet er måske med testen (efter mit synspuntk) at den sammenblander individets gode liv med det gode samfund. Og det er for mig to helt forskellige ting.

Sartre har åbenbart sat sig sine spor...det er al den der gymnasie-individualisme.

1. Jean-Paul Sartre (100%) Click here for info
2. Kant (71%) Click here for info
3. Jeremy Bentham (60%) Click here for info
4. Ayn Rand (60%) Click here for info
5. Spinoza (56%) Click here for info
6. Aristotle (51%) Click here for info
7. Prescriptivism (50%) Click here for info
8. David Hume (48%) Click here for info
9. Nietzsche (48%) Click here for info
10. Aquinas (47%) Click here for info
11. John Stuart Mill (47%) Click here for info
12. Stoics (47%) Click here for info
13. St. Augustine (35%) Click here for info
14. Thomas Hobbes (35%) Click here for info
15. Epicureans (34%) Click here for info
16. Ockham (33%) Click here for info
17. Nel Noddings (20%) Click here for info
18. Plato (19%) Click here for info
19. Cynics (17%) Click here for info

Det ser ud til at mange af os kunne sidde i etisk råd sammen.... Min score er:
Sartre - 100%
Mill - 91%
Bentham 81%, dernæst
Epikurærerne, Kant, Ayn Rand (Nå!?)og endelig præskriptivisme, som jeg vistnok ud fra en faglig synsvinkel synes er noget af det mest holdbare. Det er jo R.M Hare fra Oxford, der bl.a. har skrevet bogen med den nogetsigende tittel The Language of Moral.
Jeg ønsker et godt og moralsk nytår til alle!
Morten Klintø

Hvad med os nihilister?

Ja, du må jo prøve at tage testen.

Skriv en kommentar

Gå til spørgeskema

Powered by Movable Type 3.2