« Pantani er død! | Forside | Sneglens følehorn »

16.02.2004

Så har jeg afleveret!

Jeg har lige afleveret min ph.d-afhandling! Jeg brugte hele weekenden på at slås med interne henvisninger, layout, printere og limindbindingsapparatet og blev alligevel ikke færdig. Men nu er den afleveret. Til min skræk opdagede jeg at side 156 alligevel - på trods af alle mine gennembladringer - endte med at være helt blank. Noget må have forskubbet sig i sidste øjeblik.

Så nu er der altså en blank side i min ph.d, et interleaf, en pause for læseren, et meditativt pusterum til eftertanke, et tomhedens tegn midt i ordenes fylde.

Jeg har ikke helt fattet det endnu: jeg har arbejdet på den siden år 2000 (med pauser, bl.a. til bearbejdningen af Støjens æstetik og varetagelse af undervisning, vejledning og andre opgaver). Men nu er den færdig!

Så skal jeg i gang med at undervise, skrive artikler, anmelde, holde foredrag og hvad jeg ellers har bundet mig til i løbet af foråret. Men jeg tror bestemt jeg får mere tid til at skrive til denne weblog, så aktiviteten bliver helt sikkert større.

For de som måtte være interesseret i hvad min ph.d egentlig handler om, så kan du læse mit officielle resumé (1 A4-side) ved at klikke nedenfor. Sproget er kompakt og akademisk, for det gjaldt om at putte så meget præcis information som muligt ned på en side.

Dansk resumé

Torben Sangild: Objektiv sensibilitet – om objektiveringstendenser i nyere kunst og musik med refleksioner over sensibilitetens afgørende rolle i kunstnerisk udtryk, erfaring og kritisk potentiale

Det er kendetegnende for neoavantgarden at den har objektiveret sin gestus og på vidt forskellige måder understreget sin medierede, kodede, konceptuelle, teknologiske og institutionelle karakter. Således gjorde den op med en subjektdyrkende og spontanitetssøgende udtryksmodel knyttet som myte til især romantisk og ekspressionistisk kunst.

Gennem analyser af værker fra musik og billedkunst og refleksioner over udtryk, erfaring og autonomi forsøger jeg at formulere et begreb om den ”objektive sensibilitet”. Det er her en pointe at kunstens sanselige og følelsesmæssige aspekter ikke forsvinder i denne objektivering, men at sensibiliteten stadig er afgørende for kunstens udtryk og vores erfaring af den. I denne argumentation trækker jeg først og fremmest på en nylæsning af Theodor W. Adornos æstetik, som hermed aktualiseres.

I min analyse af Andy Warhols katastrofebilleder understreges det at den indifferente, cool gestus selv er udtryksskabende, at ekspressiviteten og den kyniske gestus ikke kan skilles ad, men virker dialektisk sammen. Gentagelsen af det tragiske motiv, den grumsede overflade, trykketeknikken og titlerne virker sammen i en kompleks betydningsdannelse mellem medieret overflade og profan bøn.

I ”Sparagmos” analyserer jeg fire musikalske kompositioner der har det til fælles at de benytter elektronisk fragmenterede menneskestemmer i en depersonaliseret traumebearbejdning. Der er tale om værker af Karlheinz Stockhausen, Herbert Eimert, Luigi Nono og Steve Reich som forholder sig til holocaust og atombombeprøvesprængningsofre. Teknologiens objektiverende brug af stemmen lægger sig mellem tale og tavshed, mellem erindring og forsigtighed over for sprogets vold. Menneske og maskine sammensmeltes og lydobjekternes underkastes systemer i en objektiveret sensibilitet.

Den tredje næranalyse forholder sig til en nyere genre inden for electronica, kaldet ”glitch”. Denne musik gør brug af teknologiens fejlkilder som lydmateriale og udtrykker på én gang en særligt skrøbelig sensibilitet og en teknologiens selvkrik.

Derudover er der korte behandlinger af Iannis Xenakis, Gerhard Richter, Jenny Holzer, Gordon Matta-Clark og John Klima og af mere generelle strømninger.

”Gråd uden tårer” er en teoretisk refleksion over begrebet om kunstens ”udtryk” med henblik på ovennævnte objektiveringstendens og med udgangspunkt i Adornos æstetik. Her anføres det hvordan objekter kan udtrykke følelser og hvordan en indifferent gestus stadig kan kaldes sensibel.

Den æstetiske erfaring reflekteres i næste kapitel som en subjekt-objekt-dialektik med objektet i centrum. Subjektet udlåner sit sensorium i en registrering af værkets udtryk. Det er en pointe at denne erfaring ikke uden videre kan kaldes en kommunikation. Endvidere understreges den intime sammenhæng mellem tanke, sansning og følelse.

Endelig diskuteres Adornos autonomibegreb og aktualiseres med henblik på et tidssvarende begreb om autonomi som det at kunsten selv vælger sine love, uanset hvor kontekstuel og determineret den end er. Desuden ligger der en minimal autonomi i kraft af det æstetiske blik. Det påvises at Adornos autonomibegreb er mere avantgardistisk, politisk og selvkritisk end det traditionelt er blevet læst.

Der lægges afsluttende op til videre perspektiver inden for andre kunstarter og teorier på vej mod en tidssvarende sensibilitetsæstetik, og antydes et moralsk perspektiv på den objektive sensibilitet.

Læs et uddrag af afslutningen her

Kommentarer

Hej Torben,

Det er et fantastisk spændende resumé. jeg glæder mig til en dag at læse hele afhandlingen - hvor mange ph.d.-afhandlinger kan man sige det om?
Jeg var til Kraftwerk-koncert/videoshow i går og tænkte flere gange netop på, hvordan deres indifferente eller kølige gesti opleves ekstremt sensibel. Sensibilitet som en særlig åbenhed mod verden bevares jo netop, når man søger at sætte parantes om subjektiviteten, som gammel Husserl sikkert ville nikke genkendende til. Kraftwerks univers er jo nært forbundet med popkunsten og kunne sagtens underlægges en sensibilitetsanalyse a la den, du har lavet af Warhol.
Alt godt herfra og tillykke med afleveringen!

Karsten

Jeg ser frem til at høre noget mere om begrebet objektiv sensibilitet. Det lyder som et godt begreb, jeg selv godt kunne have haft brug for.

Jeg var også til Kraftwerk i går, og jeg tænkte undervejs på hvor bevæget jeg følte mig. Mest fordi musikken og billederne er stærkt bevægende, men også en lille smule fordi det er lidt rørende at se dem stå deroppe med deres klassiske show med kun få tilføjelser og stadig med alle referencerne til 1970'erne og de tidlige 1980'ere, og de er selv blevet nogle gråhårede herrer, og samtidig er udtrykket stadig så utrolig magtfuldt og intenst og alt muligt andet godt.

Stort til lykke
Bedste hilsener
Lars

Tak Karsten og Lars! (og også tak til alle dem som har sendt mig lykønskninger).

I har helt ret! Kraftwerk var faktisk et af de analyseeksempler jeg havde planlagt i min oprindelige og alt for ambitiøse plan. Det var der desværre ikke tid til. Men jeg skriver lidt om dem på s. 19 i afhandlingen.

Tillykke Torben, det er fantastisk! Det har altid varet en stor fornoejelse og inspirationskilde at faa lov til at smugkikke i dine kapitler. Objektiv sensibilitet...det begreb siger vel ogsaa lidt om din skrivestil. Glaeder mig til fortsat at laese dig!

Kaerlig hilsen frederik

Congratulations Torben. It IS possible! I'm going to remember this as an inspiration: one year from now I hope I can say the same.

Alle vores diskussioner har hjulpet mig meget på at forklare min egen tankegang. Jeg vil også gerne læse din afhandling, dvs. delene jeg ikke har allerede læst! Tillykke.

KH,
Karen

TILLYKKE!! Nu kan det lige så godt bliver forår. Håber du får drukket en masse champagne...

Hvis det er muligt vil jeg meget gerne bestille et eksemplar af din afhandling, så jeg kan gøre mig håb om at følge de spændende tanker til dit forsvar :-)

Kærlig hilsen Janus

Kære Janus, det skal du få! Enhver der har seriøse planer om at læse i min afhandling kan få et eksemplar.

Tillykke min kæreste... hvor er det dog skønt!
Møs

Skriv en kommentar

Gå til spørgeskema

Powered by Movable Type 3.2