« Pantani skal høres i radioen | Forside | Ekspert i seksualdrift... »

10.03.2004

Anmeldelse af Støjens æstetik 6 - DMT

Den sjette anmeldelse af min bog kommer som lidt af en efternøler, og den er ikke så interessant i forhold til de andre anmeldelser. Der er snarere tale om en kort beskrivelse fra en anmelder (Erik H.A. Jakobsen) der tilsyneladende "helst undgår rockmusik", og måske også derfor undgår at udtale sig om hvorvidt han kan lide den eller ej. Med mindre at man altså læser mellem linjerne og ser en diskret ros af mine præcise definitioner og de interessante refleksioner.

Den står i det nye nummer af DMT (Dansk Musik Tidsskrift), der da også har konservatoriemusikken som sit kerneområde. Den kommer her:

Her er anmeldelsen så i sin helhed:

"For et år siden omtalte jeg i disse spalter en pamflet, der bar samme titel som denne bog af Torben Sangild, blot på engelsk. Heri blev det nævnt, at en bog om støjrock og støjens æstetik var ved at blive forberedt til udgivelse. Det er så denne bog, Støjens æstetik , der bygger på et speciale fra midten af 90erne.

Torben Sangilds bog er primært en bog om støjrocken, belyst gennem analyser af musik af fire støjrock-grupper: Sonic Youth, The Jesus & Mary Chain, My Bloody Valentine og Band of Susans.

Bogen indledes dog med en ekskurs i begrebet støj som forstået i en kontekst af kommunikationsteori. Støj er jo ikke bare støj. I en analytisk sammenhæng er det vigtigt at begrebet bruges præcist, og her sonderer Sangild mellem akustisk støj (defineret ved en bestemt frekvensprofil, der inden for akustikken adskiller musik og støj), kommunikativ støj (elementer, der forstyrrer en given kommunikations entydighed) og subjektiv støj (lyde, der af en given person opfattes som ubehagelige).

Som historisk begrebsramme føres læseren forbi kongerækken af lyd- og støj-pionerer som Russolo, Varèse, Cage, Pierre Schaeffer, Stockhausen og Ligeti, inden støjrockens spor gennem historien følges. Her går vejen forbi Link Wray, The Who, Hendrix, Velvet Underground m.fl., inden vi når frem til postpunk og altså støjrock.

Bogens tyngdepunkt er analyser af numre af de fire nævnte grupper, men vil også være af interesse for læsere, der helst undgår rockmusik, på grund af de indledende kapitler samt de afsluttende refleksioner over støjens æstetik."

(DMT nr. 5, feb/mar 2004 s. 178-9)

Kommentarer

Hej Torben.

Faldt tilfældigt over ovenstående.
Blot en enkelt kommentar til din kommentar (!).
Beskrivelsen af din bog i DMT var kort, da rockmusik generelt ligger fjernt fra DMT's fokusområde. Men vi valgte at omtale bogen, dels fordi den er interessant, dels fordi vi gerne vil henvende os lidt bredere. Den neutrale tone skyldes ikke kun den beskedne plads, men også et ønske om at give objektiv information, bl.a. til musikbibliotekarer, der er en væsentlig målgruppe for mine omtaler.
Og så arbejder jeg faktisk meget med rytmisk musik, både som underviser, udøver og lytter...
Godt nytår!

M.v.h
Erik H. A. Jakobsen

Tak for din kommentar.

Jeg opfattede bemærkningen om "læsere der helst undgår rockmusik" som en mulig selvkarakteristik, men er glad for at det ikke var tilfældet.

Skriv en kommentar

Gå til spørgeskema

Powered by Movable Type 3.2