« My Bloody Valentine-udgivelse | Forside | Pissoir-kultur »

27.03.2004

Flere anmeldelser af Loaded

Ud over de tre første anmeldelser af Velvet Underground-bogen Loaded er der kommet i hvert fald tre yderligere (Jyllandsposten, P2s Kulturnyt og tidsskriftet Sentura), som jeg nedenfor linker til og kommenterer.

I online-tidsskriftet Sentura, tager Peter Due Jensen (som også andre anmeldere) udgangspunkt i spørgsmålet hvorfor vi skal have denne bog nu. Men også han synes godt om enkelte af indlæggene (heriblandt heldigvis mit, sagde hunden). Læs anmeldelsen her.

Jyllands-postens Niels Pedersen ved heller ikke om det lige er den bog vi har brug for og ironiserer lidt over VUs appel til journalister, forfattere og intellektuelle (inklusive ham selv). Men han redder alligevel en vis ros hjem når det nu skal være, ikke mindst fordi VU jo stadig inspirerer nutidige bands, og anbefaler den til alle VU-fans.

Mest positiv er Torben Brandt på P2s Kulturnyt. Han synes nok at nogle bidrag er vigtigere end andre, men ville i sidste ende ikke undvære nogen af dem. Hør hans anmeldelse (med musikeksempler) her.

Og så til sidst en lille polemisk bemærkning til fortidslevnet Torben Bille, som citeres i Jyllandsposten for at sige at "Jeg forstår Nico lige så godt som Bo Green Jensen, jeg onanerer bare ikke over hende mere".

Man fristes til at sige at næsten alle andre end Torben Bille er holdt op med at onanere over Bruce Springsteen!

Skriv en kommentar

Seneste kommentarer

Gå til spørgeskema

Powered by Movable Type 3.2