« Vi er stadig ikke bange for Michael Kastberg | Forside | Loaded - anmeldelser »

17.03.2004

Gads Musikleksikon

Der er kommet en helt ny kæmpe udgave af Gads Musikleksikon, som jeg har anmeldt i P1.

Den er herlig at bladre rundt i, men har også sine problemer, især i de korte navneopslag. Desuden reklamerer den med at der nu er pop, electronica og underholdningsmusik med, men hvad electronica angår står det meget sløjt til.

[Da radionameldelserne kun ligger 1/2 år på DRs hjemmeside har jeg nu erstattet linket til lydfilen med teksten]

Anmeldelse af Gads Musikleksikon
Indtalt til P1Morgen, marts 2004 (5 min.)
Gads nye musikleksion er en stor bedrift. Næsten 2000 sider med tre spalter i to smukke bind. Og denne gang er der ikke tale om en udvidelse af det gamle leksikon fra 70erne, men om et helt nyskrevet og dobbelt så omfattende værk. Som der står på bagsiden, så er det ikke kun den klasiske musik og jazz og rock (som i det gamle), men nu også "electronica, pop og underholdningsmusik".

I bind 1 kan man slå tusindvis af navne op fra Erik Satie til The Sandmen, fra Mozart til Jørgen Mylius, fra Platon til Portishead. Og i det andet bind kan man slå sagord op, altså musikudtryk, genrer, overordnede begreber og også enkelte landes musikhistorie. Det første opslag her er tonen a, det sidste er "åndelig sang". Man kan slå ord som nationalromantik, mikrofon, kino-orgel, feedback, hiphop og improvisation op. Man kan læse lange opslag om fx Danmark, filmmusik, middelalderen og klaver. Det er med andre ord ikke mindre end et imponerende forsøg på at få det hele med.

Nu er det så at man som anmelder skal påpege det indlysende at de selvfølgelig ikke har fået det hele med. Jeg kunne remse mange opslagsord op som jeg gik forgæves med og rette nogle af de småfejl jeg har fanget rundt omkring. Men jeg vil hellere bruge lytterens tid på nogle mere generelle betragtninger.

Overordnet er der ingen tvivl om at bind 2, den med sagopslagene, er mere tilfredsstillende end bind 1 med navnene. Det skyldes i høj grad at navnedelen har så mange opslag (og det er virkelig imponerende så mange navne de har fået med) – men det betyder bare at mange af navneartiklerne er på 10 spaltelinier, hvor man kun lige kan nå at nævne de biografiske facts og så slynge to upræcise ord om musikken ud og nævne en tilfældig pladetitel. Det gælder naturligvis ikke store navne som Beethoven og Beatles, men derimod det store flertal af mindre navne fra alle genrer. Som regel vil man her kunne få mere at vide ved en hurtig søgning på internettet.

Det gælder til gengæld ikke bindet med sagord. Her er der faktisk brugt eksperter på de enkelte felter (det synes ikke helt at være tilfældet i navnedelen) – eksperter som norske Arnfinn Bø-Rygg, der skriver eksemplarisk og klart om de filosofiske og musikæstetiske emner. Det kan dog undre at man får mere at vide om filosoffen Adorno ved at slå op under Musikæstetik end under Adorno. Men det skyldes nok igen at sagdelen har færre opslag og derfor mere plads at brede sig på end navnedelen.

Som sagt reklameres der på bagsiden med electronica som et af leksikonets nye satsningsområder. Og her må man blive skuffet. Den nye elektroniske musik, som har været i en rivende udvikling, mere end nogen anden musikalsk genre de sidste 10 år, er mærkeligt underprioriteret, og intet af det som er sket siden 1995 er med. Det banebrydende band Kraftwerk får ikke mere spalteplads end Preben Kristensen fra Linje 3! Der er fx ikke noget opslag om danske Opiate (heller ikke under hans rigtige navn, Thomas Knak), men kun om ældre fænomener som The Orb…osv. osv. Det må der gøres noget ved til næste udgave!

Jeg tøver alligevel ikke med at anbefale Gads Musikleksikon både til hjem med klaver og hjem med CD-afspiller. Her er noget for både den musikkyndige og for den som intet ved om musik. Man kan bladre rundt i den i timevis og glemme tid og sted fordi man bliver fanget af de mange krydshenvisninger og af de fine illustrationer og underholdende billedtekster. Der er stof til eftertanke, fx når der vises en amerikansk plakat fra 1955 der advarer mod at de unge lytter til denne negermusik som underminerer moralen for pæne hvide mennesker (altså rock'n'roll). Det er slet ikke så længe siden man sagde den slags, også i Danmark.

Torben Sangild, Danmarks Radio, 2004

Kommentarer

PLADETEKTONIK er ellers pisse interessant!!
Nok om det!
Gads musikleksikon har jeg fra 1976. Må hellere købe et nyere. Din anmeldelse er jo god. Ser lige, 2003-udgaven koster 1500 kr, men 2005-udgaven kun 400 kr. Mon det overhovedet er det samme værk?? Begge skulle være i to bind! Ved du noget??
Hilsen
Thomas Wiltrup, musiklærer på en dansk skole i Sydslesvig.

Mit klare indtryk er at det nye er fuldstændig nyskrevet. Og de fleste af skribenterne var så unge i 1976 at de næppe var med dér...

Skriv en kommentar

Gå til spørgeskema

Powered by Movable Type 3.2