Kunst og hjerneforskning 2
Min kritik af hjerneforskeren der troede at han havde forklaret kunst har fået et efterspil:
I dag sad jeg på mit kontor og stenede ved computeren efter at have undervist i trip hop, da det bankede på døren. Ind trådte Frederik Stjernfelt og Nikolaj Zeuthen (som sammen kører et kursus i "neuroæstetik") og kidnappede mig til at komme ned til anden halvdel af et foredrag af en århusianer ved navn Andreas Roepstorff. Selv om han kommer fra Århus havde denne kognitionsforsker fået fat i mit lille indlæg i Universitetsavisen (som er københansk) og under hans foredrag havde han opsummeret mit argument på et powerpoint-slide, og desuden vendt tilbage til problemet "Sangil" (som han stavede det - det viste sig at han havde fået min tekst læst op i telefonen). Nu var der pause, og de syntes jeg skulle komme ned og tage del i debatten...
Jeg frygtede at jeg nu skulle slagtes i et selskab af hardcore-hjerneforskere, men det viste sig faktisk at Andreas Roepstorff kaldte mine indvendinger mod Zeki relevante, og valge at betragte dem som udfordringer for hjerneforskningen. Så det blev en god dialog, om end det var lidt mærkeligt pludselig at blive hevet ind fra venstre i en sal med 50 mennesker: ”her er Torben Sangild.”
Og min pointe er jo netop ikke at hjerneforskningen er irrelevant, men derimod at den kan bidrage til at forstå sansing og kognition. Den skal bare ikke tro sig dermed at have forstået kunsten, som er mere end det der sker i os når vi står over for den.
Et af eksemplerne i sidste del af Roepstorffs foredrag var at der var stor forskel på hvordan rytmekyndige og rytmedøve hører en synkopisk snublen af rytmen. Og netop dette peger i retning af en af mine pointer: kunstens mening/betydning/indhold er ikke det som et statistisk gennemsnit oplever. Den rytmekyndige har hørt noget som den rytmedøve ikke har. Hun har dermed forstået musikken bedre. Hun har større indsigt i det aspekt af værket. Og det er og bliver værket som æstetikken må prøve at forstå.
Oplevelsen af værket som målt af hjerneforskningen kan af og til kaste lys over detaljer i hvad der foregår i dele af erfaringen, men kan ikke selv forklare hvad værket udsiger. Dens resultater må altid sættes i sammenhæng med en forståelse af kunsten – materielt, historisk, analytisk, teoretisk.
Kommentarer
Det virker stærkt at høre om den diskussion (og måden du kom ind i den!)
Du stiller nogle spørgsmål, som ikke ret mange tør stille, om musikkens virkning på forskellige mennesker. Det er meget spændende.
Det er helt fint at den, som lytter, gransker og lytter igen, forstår (hører) noget, som den ikke kyndige slet ikke hører. Et sted læste jeg, at Shakespeare ofte efter sine 'tunge steder' laver en joke at lidt mere folkelig karakter, fordi han elskede sit publikum og også gerne ville give den glade kobbersmed (etc) en god oplevelse.
Det samme tror jeg at de "gode" komponister har gjort.
Der er også komponister med bragende god musik som er blevet hørt og kategoriseret på en måde, som er himmelråbende forkert - men sådan har en eller anden kultur/tid hørt dem.
Posted by: Donald | 17.03.2004 21:47