« Loaded - anmeldelser | Forside | Flere anmeldelser af Loaded »

26.03.2004

My Bloody Valentine-udgivelse

My Bloody Valentine kommer med en ny plade her i foråret! Det skulle være ganske vist. Men der er ikke tale om den i 13 år ventede opfølger til mesterværket Loveless.

Der er i stedet tale om en dobbelt-CD hvor den første rummer nye mixninger af samtlige tracks fra de tre EP'er You Made Me Realize, Glider og Tremolo. Der er tale om genial musik, men jo altså ikke om noget nyt. Om de nye mixes lægger noget til de oprindelige versioner har jeg svært ved at tro, men det må jo høres når den kommer.

Den anden CD er umiddelbart mere interessant. Her er hidtil uudgivne ting, som kun har floreret i dårlige MP3-piratversioner, men som nu kommer til ære og værdighed.

Her er en komplet trackliste og et link til et interview:

Disc 1. EPs
You Made Me Realise
Slow
Thorn
Cigarette In Your Bed
Drive It All Over Me
Feed Me With Your Kiss
I Believe
Emptiness Inside
I Need No Trust
Soon
Glider
Don't Ask Why
Off Your Face
To Here Knows When
Swallow
Honey Power
Moon Song

Disc 2. Unreleased
Instrumental #2
Instrumental #1
Cowboy Song
Good For You
Sugar
Kevin Song
Belinda Song
Glider (Long)

Interview med Kevin Shields i The Guardian her

Kommentarer

Og så har jeg fundet et endnu bedre interview med Kevin Shields på Filter Magazine.

Her fortæller Shields mere om musikken, om hvad han musikalsk har været optaget af de sidste mange år, og hvorfor han ikke har været tilfreds med det, om sit eget syn på Loveless og på det at det er blevet udråbt til et musikhistorisk mesterværk etc. etc.

Læg i øvrigt mærke til hvordan han skifter mellem at sige "jeg" og "vi" når han taler om My Bloody Valentine. Det er tydeligt at han opfatter bandet som hans band - lidt i modstrid med deres upersonlige fremtræden ved koncerter. Men han har sikkert delvist ret. Jeg tror dog ikke man skal forklejne Bilinda Butchers rolle. Og hvad er der egentlig blevet af hende?

Torben, ved du om den cd er udkommet, og i givet fald hvad den hedder? Har prøvet at finde info, men kan ikke umiddelbart finde det. Og Allmusic's søgefunktion virker ikke ordentligt.

Linket til Filter Magazine virker for øvrigt ikke...

Ups! Linket virker nu! (tak)

Titlen er ikke på plads, og udgivelsesdatoen synes nu at være foråret 2005. Enten har jeg misforstået årstallet, eller også er der tale om en yderst langsom proces...

Hmm. Det er skidt. Der findes vist nok en japansk version af den første af disc'ene, men den er sindssygt dyr (54 dollars). Sagen er den at Caroline skal til NYC, og så skulle hun jo gerne have nogle gode ting med hjem.

Forvirringen omkring udgivelsestidspunktet fremgår også af My Bloody Valentine-hjemmesiden. Vi skal nok ikke forvente noget foreløbig. Det virker ikke som om det står øverst på Kevin Shields' liste over ting som haster at få gjort.

Forvirringen omkring udgivelsestidspunktet fremgår også af My Bloody Valentine-hjemmesiden. Vi skal nok ikke forvente noget foreløbig. Det virker ikke som om det står øverst på Kevin Shields' liste over ting som haster at få gjort.

Den dovne hund...

På listen over 'mest lovende kunstnere der aldrig rigtig lever op til deres potentitiale' må Kevin Shields stå temmelig højt, måske lige under Marlon Brando: En glimrende start, et par flotte indslag hist og her, men hvad ellers?

Ahhh, det vidste jeg ikke; dybt interessant. Ja, Kevin Shields er ikke den mest produktive, desværre. Loveless er og forbliver min favoritplade.

Nogen der kan hjælpe mig med at finde MBV-EP'er? Har fået fingrene i et vinyl-genoptryk af "Ecstacy and Wine", men derudover synes det ikke helt let.

Skriv en kommentar

Gå til spørgeskema

Powered by Movable Type 3.2