« Flere anmeldelser af Loaded | Forside | Hjælp mig Pia! »

28.03.2004

Pissoir-kultur

Alle mænd kan skrive under på at der er helt særlige og uskrevne regler for at benytte et offentligt pissoir. Hvor placerer man sig og hvor kigger man hen når der er andre? Ofte er reglerne helt ubevidste, men fungerer alligevel til punkt og prikke for de socialiserede individer.

Hvad blikket angår kigger man i hvert fald ikke ned på sidemandens lem, men enten ind i væggen eller ned på sit eget. Hvad placeringen i forhold til de andre tissere angår er de uskrevne regler ganske indviklede i detaljen. Og de minder i struktur om de uskrevne regler der gælder når man placerer sig i andre offentlige rum hvor man ikke har noget til fælles med de andre (det som Sartre kalder for en seriel organisering af mennesker) - bruserrum, bænke, ventesale etc.

Den fælles grundregel, som næsten alle intuitivt følger, er: placér dig så langt fra de andre som muligt. Reglen skyldes både at man ikke ønsker at være for tæt på de andre og at man ikke ønsker at de andre skal tro at man ønsker at være tæt på dem.

Men det er ikke altid så let endda. Det kan hurtigt kræve yderst komplicerede beregninger af sociale koder og kombinatorikker så snart en række urinaler er halvt besatte på forskellige måder. Heldigvis er der lavet en test som ligger her, hvor du kan afprøve dine sociale færdigheder og efterfølgende blive belært.

Kommentarer

Kan hovedreglen ikke være, at man efterstræber en spredning, der ikke indeholder nogen information overhovedet? Lidt som hvid støj.

Hvis jeg stiller mig for langt væk fra X, signalerer jeg at jeg er bange for ham og stiller jeg mig for tæt på er jeg enten hot eller provokerende.

Jo, bestemt, og netop støjen som model tiltaler mig naturligvis.

Jeg er bare ikke sikker på at den anden del af grundregelen (at man ikke skal se ud som om man er bange for den anden) deles af alle.

På den anden side har jeg andetsteds argumenteret for netop denne side af den serielle gruppekultur - at man gør sig ufarlig.

Men der er jo så igen en forskel mellem at vise at man ikke er bange og vise at man ikke er farlig. De kommer fra hver sit modsatte udgangspunkt, men mødes måske netop i denne "vi er ikke bange/farlige"-neutraliseringsmekanisme.

Mon ikke det er mekanismer helt nede på dinosaurniveau? Dyr har jo sådanne specielle typer af adfærd når de mødes.
Forresten er det lidt i familie med måden bybussen eller togkupéen fyldes på. Jeg pendlede i sin tid en time med toget hver dag. Ingen talte sammen, selvom det var de samme mennesker, som var med hver dag. Eneste undtagelse var en herlig Amerikaner, som ikke var underlagt den her typisk Skandinaviske tilknappethed.

Jo, helt sikkert: bussen, toget, metroen, alle den slags steder. En lille detalje er når folk som sidder inderst skal af. I stedet for at sige "må jeg komme ud" forsøger mange først (uden at kontakte én, helst uden øjenkontakt) at samle deres ting sammen og ligne nogen der nok vil af så man selv kan drage konsekvensen.

Er det virkelig så svært at tale sammen i den moderne storby? Havde Adorno virkelig ret i at det eneste vi har til fælles er isolationen, dvs. manglen på fællesskab?

Hvad angår sammenligningen med dinosaurerne forstår jeg det ikke helt. Hvad er fællestrækket med deres adfærd? Kender man overhovedet noget til deres adfærd?

OK, undskyld det med dino'erne. Jeg lod mig rive lidt med, måske fordi min datter (7) er så optaget af det for tiden. Dét jeg egentlig mente var, at dyr ofte har specielle typer af adfærd i forbindelse med kontakten til artsfæller (eller andre dyr). Altså: når jeg passerer en hund f.eks., så gør jeg klogt i ikke at komme for nær. Og den grænse hunden har, er ganske nøje defineret. Kommer jeg indenfor grænsen reagerer hunden instinktivt. En hundehvalp viser tegn på underkastelse, når den kommer nær en voksen osv.
Kan det ikke være sådanne gamle urinstinkter, som delvis træder i kraft i disse situationer. Jeg mener: hvis det er én af mine venner, som sidder i bussen, så sætter jeg mig ved siden af ham. Men er det en fremmed, så ville det blive opfattet som en overtrædelse af en eller anden regel fra os begge. Det foregår nærmest på ubevidst niveau.
Ellers giver jeg dig ret: er det blevet sådan at vi ikke tør at sige noget til andre længere?
Jeg er selv nok så gammeldags og forstokket, at det kan være befriende med folk, som er høflige! Høfligheden er en formalisering, som er ganske hensigtsmæssig i visse sammenhænge. (Selvom det langtfra er den egenskab, som jeg sætter højest..)

Jamen den er jeg helt med på! At det betragtes som truende at gå for tæt på hinanden hvis det kan undgås, og at dette måske har med nogle urinstinkter at gøre som vi har fælles med mange pattedyr. Måske Sidsel kunne tilføje noget viden her?

Og det med høfligheden er jeg helt enig i. Da jeg var teenager mente jeg at høflighed var rent borgerligt hykleri (uden at det forhindrede mig i fortsat at være høflig), men nu er jeg efterhånden enig med dig i at det langfra er det vigtigste, men alligevel meget rart i sociale sammenhænge med fremmede mennesker.

I HT-busserne er der et yderligere incitament til at tage et tomt sæde: de er for smalle til at to mennesker som ikke er anoretiske kan sidde bare nogenlunde bekvemt ved siden af hinanden. Jeg får altid ondt i skulderen af at sidde i en akavet stilling for ikke at falde ud i mellemgangen. Men nu er jeg naturligvis også ganske bredskuldret... ;-)

Jeg tror også vi er henne i noget helt basal adfærdsbiologi her. De fleste dyr vil reagere aggressivt på andre individer der kommer dem meget nær... fx så nær som man gør i en bus. Jeg tror denne kølighed eller tilbageholdenhed eller hvad man nu vil kalde det, er en forsvarsmekanisme - at man lukker sig inde og lukker de andre ude, fordi de trænger sig ind på ens rum. Og den eneste måde man kan udholde det på, er at lade som om man ikke er der.
På den anden side har jeg hørt nogen sige at det er et kulturelt fænomen - at man andre steder i verden sætter sig præcis ved siden af den eneste anden i bussen, så man rigtigt kan sludre. Så ren biologi er køren-i-bus- og tisseadfærd nok ikke.

Men dyr bliver vel ikke påvirket af, at et andet dyr bevidst undgår det, eller?
At signalere social disrespekt eller angst ved at vælge det pissoir, der er aller aller aller længst væk kan sikkert godt inkassere et par flade til tisseren. So to speak ;-)

Endelig finder jeg et niveau jeg kan være med på :-), og undskyld at jeg tager tråden op efter I andre blev færdige.

Manglen på social kodeks i de offentlige rum (høflighed) gør, at vi kun har de primitive uartikulerede handlemuligheder tilbage. Det sjove er så, at vi så sjældent vælger de offensive, og når det sker, så er det næsten kun i truende form.

At sætte sig ved siden af andre i bussen og stille sig tæt ved andre ved urinalet er jo netop en offensiv invasion af en andens privatsfære som tvinger denne til at anerkende ens eksistens.

At samle sine ting, og på denne uartikulerede måde gøre opmærksom på at man skal af bussen, er en meget frygtsom adfærd, som handler om, at man netop ikke vil have sin eksistens anerkendt.

Prøv næste gang, at sige goddag til den person du kommer til at sidde ved siden af (husk at smile) og sige pænt farvel, når jeres relation ophører.

Skriv en kommentar

Gå til spørgeskema

Powered by Movable Type 3.2