Torben Sangilds weblog

1. Patienterne er faktisk ikke altid glade. Det er som oftest de lykkelige historier man hører om, mens de historier om at det ingen effekt havde ikke er lige så interessante at høre på eller fortælle. Hvorfor er de ikke interessante at fortælle for de som oplever det? Fordi det er lidt pinligt at indrømme (i første omgang over for én selv, i anden omgang over for omverdenen) at man har stolet på en kur som ike virkede. En del af placebo-effekten er derfor også viljen til at betragte små bedringer som effekter af kuren. Vi vil så gerne tro på at det vi vælger er det gode.

2. Kvaksalvere og alternative behandlere tager mange penge for deres behandlinger. Det må kunne lade sig gøre at opnå placebo-effekten billigere. Jeg foreslår kalktabletter.

3. Folk som opsøger alternative behandlinger tøver ofte med at opsøge en læge. Jeg kendte en gang en som havde en svulst i livmoderen og som overvejede ikke at få den fjernet, men at benytte alternative metoder. Hun valgte heldigvis operationen. Der findes masser af den slags eksempler, og jo længere der tøves desto farligere er det – især når vi taler alvorlige sygdomme som kræft. En norsk undersøgelse viser at kræftpatienter der søger alternativ behandling faktisk har en højere dødelighed end de som ikke gør – selv om der tages højde for hvor fremskreden og farlig sygdommen er. Det kunne tyde på at de gør det forkerte.

4. En vigtig grund til at alternativ behandling nogle gange har en effekt er at behandlerne (der i øvrigt som oftest er i god tro) gør det som lægerne ikke har tid/overskud til: de lytter, de kommunikerer og de giver omsorg. DET er en effektiv sygdomsbekæmper. Desuden kommer de med superenkle forklaringer som lægfolk kan forstå (fx alle sygdomme skyldes parasitter, alle sygdomme skyldes mineralmangel, alle sygdomme skyldes negativ tænkning etc.) i modsætning til lægernes komplicerede forklaringer og ofte lidt arrogante utålmodighed.
Men hvis man vil have omsorg, forståelse og hjælp til at se livet anderledes er der igen bedre metoder. Den vigtigste er terapi: psykoterapi, kropsterapi, gestaltterapi el.lign. med en god terapeut. Grunden til at denne ikke vælges er at det lige pludselig kræver langt mere af én selv. Står man over for valget mellem at arbejde med sig selv (og møde ubehagelige sider af sig selv og sin fortid) over en længere periode på den ene side og at tage noget medicin eller en kur på den anden side, så vælger de fleste det sidste. Men terapien ville være det bedste, er det min overbevisning. Den går nemlig langt dybere end den akutte omsorg. Man lærer at tage sig bedre af sig selv, og DET virker. Og forebygger. Og så får man endda den bivirkning at livet bliver lettere og mere nydelsesfuldt.

5. Mere abstrakt så er det okkulte en fjende af oplysningen. Man anerkender ikke forsøg, statistiske resultater og viden. Det bliver affejet som hårdt og rationelt og begrænset og lukket. Enhver skal vide at jeg (i forlængelse af Adorno etc.) går ind for en hårdhændet selvkritik af oplysningen og videnskaben og misbrug af statistikker og for en generel afvisning af positivismen. Det må bare ikke være på baggrund af en ukritisk okkultisme der er immun over for fornuft. Det første indicium på at der er noget galt er at mange af teorierne bag de alternative behandlinger modsiger hinanden og modsiger faktuel viden. Hvis den angivne parasit ikke er i kroppen og ikke kan påvises i kroppen, så nytter det ikke noget at sige at man lissom ikke er åben nok over for alternative måder at tænke kroppen holistisk på. Konfronteret med fakta griber behandlerne så ofte til konspirationsteorier om at alle læger i verden er med i en sammensværgelse der går ud på at skjule den viden som den alternative behandler selv har lært på en uge af en guru fra en kultur som er langt mere åndelig. Eller som Michael Kastberg på Sidsels weblog, der siger at han godt kan forklare det, men ikke vil.

I forlængelse af disse betragtninger er det velgørende at Kræftens bekæmpelse går ind i at undersøge hvad der virker og ikke virker blandt de mange alternative behandlingsformer. Det vil næppe stoppe de som er faste i troen, men det kan give en baggrund for at mange af tvivlerne til tager en sund beslutning.

(NB: jeg siger bestemt ikke at al alternativ behandling er fup (og jeg har selv benyttet mig af nogle former), men det er immervæk et marked fuld af pseudovidenskabelige teorier uden noget belæg, såsom kinesiologi, homøopati, clairvoyance og parasitkure).