Philosophiæ Doctor
Så har jeg fået den officielle grad af ph.d! Jeg forsvarede min afhandling i går eftermiddags foran et overraskende stort publikum, og det gik rigtig godt.
Tak til alle der mødte op og til bedømmelsesudvalget for de flotte ord og gode spørgsmål.
Så er det at folk spørger mig: hvad skal du nu? Og svarene er:
1. Ordne vores nye lejlighed og flytte ind. Være sammen med min kæreste i vores nye lejlighed.
2. Rette adskillige eksamensopgaver og to specialer.
3. Forberede undervisning til næste semester, hvor jeg har det store oversigtsfag "Den moderne kulturs historie", som jeg ikke har undervist i før. Og mit lille kursus i støjens æstetik skal der også kigges på.
4. Lave ansøgninger til post doc-stipendier
5. Skrive artiklen "Three Gestures of Noise" færdig (mere om den senere).
6. Slappe lidt af ind imellem, hvis der bliver tid. Være nogle dage i sommerhus.
7. Blogge...



Kommentarer
Hej Torben!
Tillykke, tillykke og velkommen i "flokken" :)
Vi ses ude i Ørestaden snart!!
Vh Lisbeth
Posted by: Lisbeth | 29.06.2004 15:13
Super flot Torben.
Et stort tillykke med din ph.d.
Posted by: troels | 29.06.2004 16:25
Tillykke, doctor! :-)
Posted by: David Blangstrup | 29.06.2004 18:08
Tillykke fra en specialestud. på lit.vid, blogging er en af mine bedste overspringshandlinger:-) Nyd sommeren rigtig meget, det lyder som om du har fortjent det:-)
Posted by: Grith | 29.06.2004 19:07
Også tillykke fra mig. Jeg ville gerne have været der, da jeg synes din afhandling er vildt spændende lesning. Men - nyd ferien!
Posted by: Frode Andersen | 29.06.2004 20:32
En masse lykønskninger, også fra mig!
Posted by: Torben Kallesøe (tok) | 30.06.2004 10:09
Det glæder mig, at du er kommet igennem med afhandlingen. Det, som jeg har fået læst af den, er meget spændende, også set i lyset af, hvad rolle musik som kunstart spiller i det udmærkede vestligt/europæisk orienterede samfund.
Tillykke!
fra
Donald Axel
Posted by: Donald | 30.06.2004 13:11
Tak skal I alle have!
Det er sjovt at få disse lykønskninger mestendels fra folk som jeg aldrig har mødt, men som kender mig gennem min weblog...
Posted by: Torben Sangild | 30.06.2004 14:01
Jo, det er lidt sjovt. Jeg har prøvet at give et billede af mig selv på mit web-sted, http://www.d-axel.dk/pub/guest/index.html, og det står jo enhver frit for at gøre det samme. Måske er det endda bedre end at blive kendt gennem et "offentligt rum", som man ikke rigtig magter at forme efter sine ideer om, hvordan man gerne vil præsentere sig selv.
Jeg tror, at der er nogle weblog-mennesker, som mødes en gang i mellem. Nu kan du invitere til et foredrag om objektiv sensibilitet!
Posted by: Donald | 30.06.2004 18:57
Tillykke Dr. Sangild fra os alle i England. To filosofer i familien, oh dear. Forresten udkom Lars' bog i mandags og jeg er begyndt at 'laese' den!
Posted by: Jette Iyer | 01.07.2004 12:49